Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-12-2010

KvægInfo - 1410

Oprettet: 01-12-2004

Vand til malkekøer

Af Finn Strudsholm og Anne Mette Graumann
Dansk Kvæg,
Afdeling for Foderproduktion og Ernæring
E-mail: fns@landscentret.dk, amg@landscentret.dk

Vand til malkekøer

Vand er vigtig for de fleste fysiologiske processer i kroppen, og er derfor på alle niveauer essentielt som grundlag for høj produktion og god sundhed hos malkekøer. Vand spiller endvidere en vigtig rolle for udskillelse af affaldsprodukter i urin, fæces og gennem respiration, og tillige spiller vand en central rolle i forbindelse med temperaturreguleringen.

Vandbalancen hos en malkeko kan betragtes som et input-outputsystem. Derfor vil allerede mindre restriktioner i vandforsyningen sænke foderoptagelsen, og et tab af ca. 20 % af kroppens vand vil være fatal. Typetal for vandafgivelsen hos en ko som har et væskeindtag på 130 liter og yder 50 kg mælk er: mælk: 43 l; urin: 22 l; fæces: 40 l samt sved og udånding: 23 l.

Indtagelsen af frit vand påvirkes imidlertid af en hel række faktorer, og det er derfor svært af komme med en entydig norm for, hvor meget frit vand malkekøer drikker. Ud over koens mælkeproduktion påvirkes indtagelsen af frit vand af foderets indhold af tørstof, protein, natrium og kalium samt af den omgivende temperatur.

Vandindholdet i fodermidlerne varierer stærkt og påvirker fordelingen af, hvor meget frit vand henholdsvis hvor meget vand bundet i fodermidlerne, der indtages. Vandets temperatur har generelt ikke nogen større produktionsmæssig betydning. En malkeko har sædvanligvis et stort varmeoverskud, og der er derfor næppe produktions- og energimæssige fordele ved at tildele vand med forhøjet temperatur. Modsat tyder forsøgene heller ikke på større fordele ved at tildele afkølet vand under varme forhold.

Køernes drikkevand er i Danmark generelt af god kvalitet og sjældent et problemområde. Det er derimod opsynet og rengøringen af drikkekar/ trug, hvilket spiller en vigtig rolle, idet der fremkommer en stigende forekomst af bakterier når temperaturen stiger, hvis vandforsyningen er udsat for direkte sollys, eller når der kommer foder-, urin- eller gødningsrester i vandet.

Artiklen er et uddrag af kapitel 10 i Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 - Fodring og produktion.

Vandoptagelse og vandudskillelse
Køer foretrækker at drikke af fri overflade og deres naturlige adfærd gør, at de helst drikker i forbindelse med foderindtag eller umiddelbart efter malkning.

Vandbalancen hos en malkeko kan betragtes som et input-outputsystem, hvor inputtet kommer fra drikkevand, vand bundet til ratioens foderemner samt vand dannet ved metabolisme i kroppen. Outputtet kommer fra de tab af vand som kroppen har gennem mælk, urin, fæces, sved og udånding.
Et gennemsnitligt dagligt væsketab for en malkeko med et væskeoptag på 130 l og en mælkeproduktion på 50 kg mælk vil være: Mælk: 43 l, urin: 22 l, fæces: 40 l, sved og udånding 23 l. Disse tal dækker dog over stor variation. Som det ses af figur 1 afhænger det daglige væsketab i høj grad af temperaturen i det miljø koen befinder sig i.


Figur 1: Vandbalancen hos en ko med en ydelse på 40 kg. mælk, ved henholdsvis 20° C (til venstre) og 30°C (til højre). Vandbehov til dækning af tab via mælk, gødning, urin og udånding.

Selv mindre restriktioner i vandforsyningen vil derfor sænke foderoptagelsen, og et tab af ca. 20 % af kroppens vand vil være fatal. Indtagelsen af frit vand påvirkes imidlertid af en hel række faktorer, og der findes derfor ikke entydige normer for hvor meget frit vand malkekøer drikker.

Optagelsen af frit vand er bl.a. påvirket af tørstofoptagelsen (ts/dag), men herudover i høj grad også af tørstofindholdet i foderet, foderets fordøjelighed og som før nævnt temperaturen i det omgivende miljø. Desuden er indtaget af vand også afhængig af foderets indhold af salte - specielt natrium (Na), kalium (K) - og kvælstof (N). Vandindtaget styres af koens tørst, hvis mekanismer reguleres via nervesystemet, der får signaler baseret på elektrolytkoncentrationen og dermed det osmotiske tryk i kroppens væskerum og celler.


Vand i kroppen
Vand er ikke underlagt aktive transportmekanismer og vandmolekylerne passerer derfor passivt rundt i kroppen og over cellemembraner ved osmosedirigeret diffusion. Passagen foregår generelt hurtigt og frit mellem fordøjelseskanal, blodkredsløb/lymfe, organer og væv. Vand findes i kroppen intra- og ekstracellulært, dvs. inden og uden for cellerne, og den intracellulære del udgør med ca. 2/3 af vandmængden, den største andel af kroppens vand.

Vand i fodermidlerne
Vandindholdet i fodermidlerne varierer stærkt og påvirker fordelingen af, hvor meget frit vand henholdsvis hvor meget vand bundet i fodermidlerne, der indtages. Eksempelvis kan nævnes at en ko, som optager store mængder frisk græs, kun optager 38 % af dens totale væskebehov via drikkevandet. Der er dog ikke fuld substitution mellem vand i fodermidlerne og optagelsen af frisk vand. En undersøgelse har vist, at optagelsen af frit vand stiger med stigende tørstofindhold i ratioen, mens det samlede vandforbrug (vand i foder + frit vand) falder med et stigende tørstofindhold.

Vandudskillelse


Mælk
Tørstofindholdet i mælken ligger typisk på 13-15 %. En ko, der producere 50 kg mælk, aflever således omkring 43 l vand pr. dag i mælken. Vandindholdet i mælken er osmotisk betinget og styres primært af laktose, som er langt den væsentligste osmotiske aktive komponent i mælk. Laktoseindholdet i mælk er på den baggrund ret konstant og produktionen af laktose i yveret er dermed bestemmende for mælkemængden, og dermed for den mængde vand der skal bruges i mælkeproduktionen.

Urin og gødning

Udskillelsen af vand i fæces udgør omkring 1/3 af væskeindtaget og ligger dermed på samme niveau som i udskillelsen af mælk, mens vandudskillelsen i urin typisk ligger på det halve niveau, af det som udskilles i fæces. Et typisk gennemsnit for en højtydende malkeko ligger på 25 l urin. Men for begge områder er der dog tale om meget store variationer.

Vandudskillelsen via nyrerne og dermed i urinen stiger naturligt med mængden af vand, som optages fra mave-tarmkanalen (vandindtag-vand i fæces). Desuden stiger urinmængden i takt med overskydende N i stofskiftet, som skal udskilles i form af urinstof, samt med kroppens overskud af Na og K, som ligeledes udskilles i urinen.

Urinudskillelsen pr. kg. fodertørstof falder generelt med stigende grovfoderandel, som betyder en højere vandudskillelse i fæces og dermed større udskillelse den vej. Vandindholdet i fæces ligger generelt fra 70-85 % svarende til, at tørstof i gødning varierer fra 15-30 %.

Vandudskillelsen i gødning stiger med en faldende fordøjelighed af rationen og dermed en stigende udskillelse af tørstof i gødningen.

Udånding, sved og fordampning

Udånding, sved og fordampning udgør typisk samlet 18 % af tabet af vand fra kroppen hos en ko. Udskillelsen er relativ konstant inden for den termoneutrale zone (se figur 2). Efterhånden som lufttemperaturen stiger over den termoneutrale zone, stiger koens indtagelse af vand samtidig med at der sker et stærkt skift i hvordan vandet udskilles. Undersøgelser har vist, at når temperaturen stiger fra 18-30 ºC, stiger vandoptagelsen med 30 %, mens udskillelsen af vand i fæces falder med 33 % og udskillelsen med urin, sved og udånding stiger med henholdsvis 15 %, 59 % og 50 %

Vands fysiske egenskaber

Vandets fysiske egenskaber som varmeleder og som kilde til varmeafgivelse gennem fordampning og udånding er vigtig for transporten af varme væk fra kroppen og ud til omgivelserne. Det bliver angivet, at sved og fordampning er den mest betydende termoregulerende mekanisme hos malkekøer. Vand har som grundstof en høj fordampningsevne og giver derfor koen mulighed for at aflevere en stor mængde varme til omgivelserne med et begrænset tab af vand til følge.

Især når den termoneutrale zone (se figur 2), som ved malkekøer angives til 25-26 ºC, overskrides, stiger vandindtaget og tabet af vand og dermed varmeafgivelsen betydelig. Over denne grænse kan køerne ikke følge med til at udskille varme, hvorved foderoptagelsen og dermed mælke-produktionen påvirkes negativt. Forsøg har vist, at køer der gik i stærk sol og ikke kunne komme i skygge drak 18 % mere vand end køer, der havde adgang til skygge. Restriktioner i vandforsyningen vil derfor nedsætte koens mulighed for at regulere temperaturen under varme forhold.

Vandets temperatur

Vandets temperatur har ikke nogen større produktionsmæssig betydning. Køer fortrækker varmt vand og koldt vand drikkes langsommere. Da en malkeko sædvanligvis har et stort varmeoverskud er der næppe produktions- og energimæssige fordele ved at tildele vand med forhøjet temperatur. Under varme forhold er der modsat næppe nogen større genvist ved at tildele afkølet vand. Dog tyder enkelte forsøg på, at der kan være en mindre stimulerende virkning på foderoptagelsen af at tildele koldt vand, når køerne befinder sig under meget varme forhold.

Vandets kvalitet

Da kvaliteten af det vand som bruges til malkekøer i Danmark generelt er i top, skal opmærksomheden henledes på hygiejnen i vandkaret/truget. Her har en amerikansk undersøgelse vist en stigende forekomst af uønskede bakterier, når temperaturen stiger, eller hvis vandforsyningen er udsat for direkte sollys. Det er derfor vigtigt regelmæssigt, og som en del af management-rutinerne, at gøre vandkar/trug og drikkekopper rene for foder og lignende for at undgå en mulig smittekilde.

Figur 2. Den termoneutrale zone. NKT er nedre kritiske grænse, mens ØKT er øvre kritiske grænse. For køer ligger ØKT på 25-26 ºC.

Afslutning og perspektiver
Gennemgangen af litteraturen understreger kravet om, at malkekøer altid har fri adgang til vand af høj kvalitet, da det har afgørende betydning for dyrets stofomsætning, produktion, varmeregulering og velfærd.

Det er vanskeligt at fastsætte nøjagtige normer for indtag af vand, da indtaget påvirkes af en række faktorer, som ikke alle på en let måde kan inddrages in en normfastsættelse.

Vandkvaliteten er under danske forhold generelt høj, og der er sjældent produktions- eller sundhedsmæssige problemer relateret til køernes vandforsyning. Dog er fækal forurening en faktor, som skal have stor opmærksomhed i løsdriftssystemer, hvor det ligeledes er vigtigt, at placeringen af vandkopperne er optimal i forhold til køernes foretrukne drikkeadfærd.

Sammenhængen mellem køernes vandoptagelse og udskillelse af væske i urin og gødning - og dermed den samlede gyllemængde - er interessant, og mere viden om faktorer, som påvirker det forhold, var interessante perspektiver for mængden af vand og dermed totalmængden af gylle.

Reference:

Strudsholm, F. 2003. Vand til malkekøer. I: Strudsholm, F., Sejrsen, K. Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 - Fodring og produktion. DJF rapport Husdyrbrug nr. 54, s. 189-200.







KvægInfo nr.: 1410

Dansk Kvæg

Sidst bekræftet: 01-12-2004 Oprettet: 01-12-2004 Revideret: 01-12-2004

Forfatter

Kvæg