Feedback Form

  

Oprettet: 17-10-2019

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse

Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.


Figur 1 Daglig tilvækst i ugen efter fravænning i forhold til kraftfoderoptagelsen i ugen før fravænning. (Større figur – klik på den)

Ved fødslen er kalvenes formaver (vom, netmave og bladmave) meget små, sammenklappede og i det hele taget ikke færdigudviklede. Når kalven får mælk påvirker det normalt ikke formaverne, fordi mælken passerer fra spiserøret gennem bollerenden og direkte til løben. Fast foder som kraftfoder og grovfoder passerer derimod fra spiserøret og direkte ud i vommen, og udviklingen af formaverne og drøvtygningen begynder, så snart optagelsen af fast og forgærbart foder begynder.

Optagelse af kraftfoder øger produktionen af flygtige fedtsyrer, som stimulerer udviklingen af vompapiller. Jo flere og større papiller, jo hurtigere og bedre kan forgæringsprodukterne optages. Vomvæggens inderside er en vigtig barriere, som forhindrer skadelige bakterier i at trænge ind i blodbanen. En sund vomvæg med mange papiller er derfor både vigtigt for en høj foderoptagelse og en sund vomomsætning (optimal energiforsyning), og for at undgå infektioner. Tilbyd kalven starterblanding, når den er 2-4 dage gamel og tilbyd små mængder (under 200 g) snittet hø/halm som kalven har brug for, til opbygning af en sund vomfunktion.

Gradvis nedtrapning af mælk

Der er en tendens til, at overgangen fra mælk til fast foder kan være sværere for kalve fodret med høje mælkemængder, og den høje tilvækst opnået før fravænning kan gå tabt på grund af (1) mindsket foderoptag af starterblanding, og (2) reduceret fordøjelighed af starterblandingen sammenlignet med mælk. Fravæn kalvene over 2-3 uger. Gå ned til 2 liter 2 gange pr. dag fra dag 49 til 63 og 2 liter 1 gang pr. dag fra dag 64 til 70. Den daglige tilvækst i ugen efter fravænning stiger, jo højere kraftfoderoptagelsen er i ugen før fravænning (figur 1). Fravæn kalvene når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen, og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage. Tilbyd rigeligt rent vand dagligt, da kalve der drikker vand, har en højere optagelse af tørfoder.

Sidst bekræftet: 17-10-2019 Oprettet: 17-10-2019 Revideret: 17-10-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Søs Ancker

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Seniorkonsulent

Henrik Martinussen

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Majssorter 2020
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater. Vælg kun majssor...
04.12.19
NorFor og DMS kan nu medregne kulstofindlejring i jord samt arealbehov ved beregning af mælkens klimaaftryk
NorFor har hidtil beregnet udledningen af metan, som er forbundet med en given ration, samt den del af mælkens klimaaftryk ...
03.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19
Vinterkalve kræver mere
Om vinteren dør op til tre gange så mange kalve som om sommeren. Men den højere vinterdødelighed kan undgås med få enkle fo...
27.11.19