Feedback Form

  

Oprettet: 19-04-2019

Tyrekalve kan godt betale for deres tilvækst

Spædkalveprisen er lav i øjeblikket, og det kan få nogle mælkeproducenter til at slække på kvaliteten i pasningen af tyrekalvene. Men det kan godt betale sig at fylde mælkeskålen, viser nye beregninger.

Af Terese Jarltoft og Henrik Bonde, DLBR Slagtekalve

Til trods for, at basisnoteringen på tyrekalve ligger på et meget lavt niveau lige nu, er det en misforståelse, at man som mælkeproducent ikke kan tjene penge på at sikre en god tilvækst hos tyrekalvene. Spædkalvenoteringen afregner med ekstra 30 kr./kg, når kalven vejer mellem 50 og 70 kg ved salg, og gør det derfor fordelagtigt at jagte en god tilvækst hos spædkalvene.

Det understreges i figuren her, som viser, hvilket dækningsbidrag en mælkeproducent kan forventes at opnå ved en daglig tilvækst fra fødsel til salg i intervallet fra 500 til 650 g/dag i kalvens første 34 levedage. Figuren viser, at der indtil en mælkepris på 2,50 kr./liter er god basis for at tildele kalvene tilstrækkeligt med mælk til at opnå en tilvækst på minimum 650 g/dag frem til salg ved en alder på fx 34 dage – selv ved den nuværende spædkalvenotering på 600 kr. for en 50 kg kalv. Særligt da kalve oftest fodres med frasepareret mælk, som har en pris under 2,50 kr./liter.

Vær obs på omkostningerne

Det vil derimod ikke være rentabelt at give kalvene mere mælk end nødvendigt, hvis bedriften fodrer med sødmælk, der kan leveres til mejeriet, og som dermed har en værdi på mere end 2,50 kr./liter. I den situation bør man i stedet anvende eller supplere op med skummetmælkspulver, som vil have en pris på cirka 1,90 kr./liter ved anvendelse af fx 150 gram pulver/liter mælk.

Til beregning af dette har vi anvendt spædkalvenoteringen for uge 7, 2019, en kraftfoderpris på 2,20 kr. /kg, en pris på hø på 0,8 kr./kg, en pris på halm på 45 kr./kg og omkostninger til dyrlæge og medicin på 50 kr./kalv fra fødsel til salg ved en alder på 34 dage. Endvidere har vi forudsat, at kalvene ved tildeling af 6 og 8 liter sødmælk eller 7 og 9,5 liter skummetmælk vokser hhv. 500 og 650 g/dag fra fødsel til salg. Det betyder, at kalvene med 500 og 650 g tilvækst opnår en vægt ved slagt på hhv. 60 og 65,5 kg, dvs. en difference i salgspris på 168 kr./kalv ved salg.

Figur 1. Dækningsbidrag for tyrekalve hos mælkeproducent ved fodring med sødmælk (3 forskellige prisniveauer) og skummetmælkspulver og ved et tilvækstniveau på 500-650 g/dag fra fødsel til salg ved en alder på 34 dage.

 

Læs også:

Derfor skal kalvene have mere mælk…

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 8, 2019

Sidst bekræftet: 19-04-2019 Oprettet: 19-04-2019 Revideret: 19-04-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Slagtekalverådgiver

Terese Myhlendorph-Jarltoft

SAGRO

Af samme forfatter

Tyrekalven skal ned i mælk 1 uge før salg
Styret mælkefodring giver kalven en god overgang fra mælkeproducent til slagtekalveproducent.
22.02.19
Varmt drikkevand fra trug gav sundere kalve
Supplering med varmt vand i drikketrug reducerede behandlinger hos kalve til en tredjedel.
21.09.18
De bedste slagtekalveproducenter er i mål med 650 g daglig nettotilvækst
På landsplan er der langt til L&F Kvægs mål om en gennemsnitlig daglig nettotilvækst på 650 g. Men nogle producenter er i m...
14.06.18
Sådan giver du dine slagtekalve 650 g daglig nettotilvækst
Her får du nogle bud på tiltag inden for kalvesundhed, fodring af kalve og kalvemanagement, der kan øge tilvæksten i slagte...
14.06.18
Begræns forekomsten af klovbrandbylder
Fokus på klovsundhed betaler sig
13.06.18

Læs også