Feedback Form

  

Oprettet: 15-11-2019

Undgå kalvediarré med ren mælk, ren boks og ren kalvepasser

Diarré giver kalven et livsvarigt knæk. Derfor bør hygiejnen prioriteres tårnhøjt hos såvel tyre- som kviekalve.


Der skal være så få bakterier i kalvens nærmiljø som overhovedet muligt. Foto: SEGES

”Hvis en kalv har haft diarré, da den var et par dage gammel, bliver det ved med at forfølge den resten af livet. Immunforsvaret bliver svækket, den får lettere lungebetændelse og bliver i det hele taget et svagere dyr. Så hvis kalven undgår diarré, vil den være et skridt foran resten af livet.”

Ordene kommer fra slagtekalverådgiver Per Spleth, SEGES, da han bliver bedt om at pege på det ene forhold, der efter hans mening har størst betydning for at lave en stærk kalv. Han er heller ikke i tvivl om, hvordan man undgår diarré i kalvestalden:

”Hygiejne, hygiejne, hygiejne. Bakterieforekomsten i kalvens nærmiljø skal simpelthen være så lavt som overhovedet muligt,” slår han fast.

Derfor kommer her konkrete råd til at holde bakterieforekomsten nede på tre vigtige områder.

Undgå bakterier i mælken:

  • Gør alt udstyr til malkesættet grundigt rent og desinficer efterfølgende
  • Sæt altid låg på mælkespanden for at undgå gødningsforurening
  • Køl mælken hurtigt ned! Hvis mælken står ved 20 grader i 3 timer, kan bakterieindholdet øges 500 gange.

Minimér bakterier i boksen:

  • Vask boksen med sæbe – ellers virker desinfektionsmidlet ikke
  • Lad boksen blive helt tør, før du desinficerer – vand fortynder desinfektionsmidlet
  • Desinficer med ukrudtsbrænder, hvis du har mistanke om coccidiose

Pas på, at kalvepasseren ikke smitter:

  • Brug altid handsker, når du arbejder med kalve – og husk at skifte dem
  • Hold mælketaxaen ren, også udenpå. Hvis den er beskidt, og du først rører mælketaxaen og så kalvene, har du flyttet bakterier til dem
  • Vær sikker på, at du ALTID håndterer raske dyr før syge.

Artiklen er oversat til engelsk - se den her

www.landbrugsinfo.dk/workingwithcattle findes meget mere engelsksproget materiale


Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 21, 2019 

 

Sidst bekræftet: 15-11-2019 Oprettet: 15-11-2019 Revideret: 15-11-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 22 - 2019
Læs om: Erfagruppe for udenlandske medarbejdere; Faste procedurer og arbejdsro forebygger antibiotikauheld m.m.
29.11.19
Ukrainsk begejstring over erfagruppe
Fem sjællandske mælkeproducenter samler deres ukrainske medarbejdere i en erfagruppe, der giver dem både netværk, glæde og ...
29.11.19
Her kan udenlandske ansatte genopfriske klovbeskæring
Hvis dine udenlandske medarbejdere udfører klovbeskæring, kan de korrekte metoder genopfriskes i film med engelsk underteks...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19
Avoid calf diarrhea with clean milk, a clean stall and a clean calf caretaker
Diarrhea causes a lifelong setback in the calf. Therefore, hygiene should be very highly prioritized for both bull and heif...
15.11.19