Oprettet: 01-11-2019

Surmælksprodukt mod E. coli og salmonelladiarré hos kalve

Nyt udviklings- og forskningssamarbejde skal udvikle en cocktail af mælkesyrebakterier mod kalvediarré, som landmanden selv kan producere på bedriften.

Blandt de kalve, der bliver syge og dør i de første levemåneder, er årsagen ofte diarré, forårsaget af E. coli K99. Også Salmonella Dublin kan forårsage diarré hos kalvene og er samtidig en infektion, som vi i kvægbruget arbejder hårdt på at sanere os fri for. Derfor er SEGES gået ind i et forskningssamarbejde med DTU, Københavns Universitet, Thise Mejeri og Calvex om at udvikle et surmælksprodukt målrettet forebyggelse af disse infektioner hos kalve. Produktet vil indeholde specifikke mælkesyrebakterier, der ud fra mælkeproteiner kan danne bioaktive forbindelser, som hæmmer E. Coli K99 og Salmonella Dublins evne til at forårsage sygdom.

”Vores ambition er at udvikle en starterkultur og et tanksystem, så landmænd kan producere og fodre med kulturen på deres egen bedrift,” fortæller dyrlæge Erik Rattenborg, SEGES.

Mælkesyrebakteriers sygdomshæmmende egenskaber er veldokumenterede, men det er – så vidt forskerne ved – første gang, at der sammensættes en cocktail af de mest egnede bakterier i stedet for enkeltkulturer.

Udviklingsarbejdet, der er støttet af GUDP*, har fået navnet CalfCare og kommer til at forløbe de næste to et halvt år.

* GUDP: Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 20, 2019 

 
Sidst bekræftet: 01-11-2019 Oprettet: 01-11-2019 Revideret: 01-11-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Tilmeldingen er åben
Tilmeldingen er åben til Kvægkongres 2020, som løber af stablen 24.-25. februar i Herning.
24.01.20
SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella
Rådgivningsforløb med tæt opfølgning skal vende udviklingen mod et salmonellafrit kvægbrug, som på det seneste er gået i de...
24.01.20
Kvægbesætninger kontrolleres for håndtering af syge dyr og brug af medicin
Fra februar og frem til juni gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne i kvægbesætninger om håndtering af syge og ti...
24.01.20
Kvægnyt nr. 2 - 2020
Læs bl.a. om: SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella; Du skal kende din fremstillingspris på grovfoder; Sådan k...
24.01.20
24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20