Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 12-07-2016

KvægInfo - 1626

Oprettet: 12-07-2006

Råmælkshåndtering i danske kvægbesætninger

Sondefodring med tre og fire liter råmælk til henholdsvis Jersey kalve og kalve af tung race inden fire timer efter kælvning gav færre kalve med utilstrækkelig antistofkoncentration og kalvediarré, viser speciale på Kvægbrugets Forsøgscenter.

Af dyrlæge Nicola Gareissen

I Danmark dør cirka syv procent af kalve ved fødslen og yderligere fire til fem procent dør inden 28 dage efter fødsel. Kalvedødeligheden er ikke faldet siden 2002, hvor Dansk Kvæg gennemførte kampagnen 'Stærke kalve'. Øget opmærksomhed på råmælkshåndtering i danske kvægbesætninger kan bidrage til at reducere kalvedødeligheden. En råmælksbank med råmælk af god kvalitet fra paratuberkulose-frie køer kan gøre det nemmere at gennemføre en konsekvent rutine, der sikrer, at kalve tildeles råmælk med tilstrækkelig IgG indenfor kort tid efter fødsel.

Forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter
I 2004 fandt man gennem øget fokus på råmælkshåndteringen på Kvægbrugets Forsøgscenter (KFC) i Foulum, at kalve i mange tilfælde ikke fik en tilstrækkelig mængde antistoffer med den første råmælk. Gennem en mere systematiseret tilgang til kalvenes råmælksforsyning, så man efter kort tid en forbedring i kalvenes sundhedsstatus. Dette førte til, at der i foråret 2006 blev foretaget yderligere undersøgelser vedrørende kalvenes råmælksforsyning på KFC i forbindelse med et veterinært specialestudie sponsoreret af Dansk Kvæg og Pharmalett A/S. Antistofkoncentrationer i råmælk og i kalveblod samt praktisk råmælkshåndtering blev undersøgt nærmere. Studiet tog udgangspunkt i en forsøgsperiode på fire måneder på KFC og i to måneder i en demonstrationsbesætning med kalvediarré-problemer.

I forsøgsperioden blev der udtaget råmælksprøver fra 50 første udmalkninger og 44 blodprøver fra kalve i alderen 37±18 timer efter kælvning. Råmælksprøvernes antistofkoncentrationer blev målt med et colostrometer (flydevægt) og en kommercielt tilgængelig hurtigtest, 'Midland Colostrum Quick test'.
Antistofkoncentrationen i blodprøverne blev målt med en kommercielt tilgængelig hurtigtest, 'Midland Blood Quick test', hvorefter serumprotein koncentrationen blev testet med et refraktometer.
Samtlige råmælksprøver og serumprøver blev efterfølgende testet med en referencetest, radial immunodiffusion (RID).
Kalve blev i forsøgsperioden sondefodret maksimalt seks timer efter kælvning med tre liter råmælk af god kvalitet til Jerseykalve og fire liter råmælk af god kvalitet til kalve af tung race.

Tabel 1 viser handlingsprotokolen for indsamlingen af prøver under forsøgsperioden på KFC.

Tabel 1. Handlingsprotokol for indsamlingen af prøver på KFC i perioden 7.1.-15.4.2006.

Kalvens alder

Indsamlet testprøve

Behandling

Max. 6 timer

Råmælk fra koen

Kalv tildeles 3 L (Jersey) eller 4 L (SDM/RDM) råmælk af god kvalitet (≥ 50 mg IgG/mL) fra første udmalkning med sonde og 5 liters dunk inden seks timer efter fødsel.

38 ±17 timer

1. dags vægt Kalveblod

Kalv vejes og flyttes ud i kalvehytte så snart den er tør. Vand ad lib. Kalvevalse tilbydes sammen med hø fra dag 2. Fodring med råmælk fra 2. og 3. udmalkning og herefter sødmælk 2 gange dagligt (2,5-3 L pr.fodring afh. af race)

Dag 5

 

Foderskift til sødmælk:mælkeerstatning i forholdet 1:1.

Dag 7

 

Foderskift til ren mælkeerstatning.

Dag 8

8. dags vægt

Kalv flyttes til fællesboks på dag 8, vejes og startes op på automatisk fodring i mælkeautomat (7,2 L/døgn (tung race); 5,6 L/døgn (jersey)).

 

Effekt af råmælksforsyningen på kalvenes antistofkoncentration og sundhed
Under forsøgsperioden lykkedes det at fodre 43 ud af 44 kalve inden fire timer efter kælvning, og resultaterne fra KFC tyder på en effekt af tre til fire liter råmælk af god kvalitet fodret til kalve inden fire timer efter kælvning ved 38 grader i form af:

  • Lav forekomst (11 %) af kalve med utilstrækkelig antistofkoncentration (<10 mg IgG/mL serum)

  • Under halvt så mange diarrétilfælde hos kalve med tilstrækkelig antistofkoncentration (≥10 mg IgG/mL serum) i forhold til kalve med utilstrækkelig antistofkoncentration (<10 mg IgG/mL serum), nemlig henholdsvis 33 og 80 %.

Desuden viser forsøget, at antistofkoncentrationen i råmælk ved første fodring havde signifikant effekt på kalvenes serum antistofkoncentration ved måling to dage senere.

Den gennemsnitlige koncentration af IgG i råmælk var 67 mg/ml og koncentrationen varierede helt fra 18 til 128 mg/ml. 32
procent af køerne gav mælk ved første udmalkning, som ikke levede op til kravet på 50 mg/ml. Tredjekalvs
og ældre køer havde signifikant højere antistofkoncentration i råmælken end førstekalvs- og andenkalvs køer. Der var ingen signifikant effekt af race.

Tests til måling af antistofkoncentration i råmælk og i serum
Resultaterne for sammenligningen af hurtigtests (colostrometer, Midland quick tests og refraktometer) med referencemetoder (RID, TIA, ELISA) til måling af antistofkoncentrationer i råmælk og i serum vises i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Andelen af korrekt målte prøver samt sensitiviteten for tests anvendt i forsøgsperioden på KFC.

 

Referencetest

Tidligere litteraturstudier

Forsøgsperiode 2006 (KFC)

Korrekt målte i forhold til RID, %1

Korrekt målte i forhold til andre, %

Korrekt målte i forhold til RID, %1

Sensitivitet i forhold til RID1

Råmælk (n=50)

Colostrometer

69

74 (TIA)2

76

0,50

Midland
Colostrum
Quick test

83

91 (TIA)

72

0,25

Blod (kalve) (n=44)

Serum
refraktometer

85

80 (TIA)

59

1,00

Midland Blood
Quick test

88

87 (ELISA)
95 (TIA)

73

0,60

1 RID = Radial Immunodiffusion; 2TIA = Turbidimetrisk Immunoassay


Ud fra disse resultater ses det, at colostrometeret gennemsnitligt målte c
irka
samme andel af råmælksprøver korrekt som Midland Colostrum Quick test, og at Midland Blood Quick test gennemsnitligt målte flere prøver korrekt end serum refraktometeret.

Ser man på testenes sensitivitet, overestimerede Midland Colostrum Quick test 75 procent af prøverne, hvilket vil sige, at råmælken i disse tilfælde blev vurderet at have en tilstrækkelig antistofkoncentration (≥ 50 mg IgG/mL) på trods af, at referencetesten viste, at råmælkens antistofkoncentration var utilstrækkelig (< 50 mg IgG/mL). I modsætning hertil overestimerede colostrometeret kun 50 procent af råmælksprøverne. Derfor blev colostrometeret anbefalet til vurdering af antistofkoncentrationer på besætningsniveau ud fra studiet.

Sensitiviteten for serum refraktometeret var højere end sensitiviteten for Midland Blood Quick test. Imidlertid viste stikprøven sig ikke at være stor nok til endelig at kunne vurdere, hvilken af de to tests, der ville være bedst på enkeltdyrsniveau. Derfor og på grund af den praktiske anvendelighed, anbefaledes Midland Blood Quick test som hurtigtest til vurdering af kalves antistofkoncentration i blod på besætningsniveau. I henhold til den gennemsnitlige værdi af korrekt målte tests, giver denne test et mere korrekt billede af, om en besætnings råmælksforsyning er tilstrækkelig eller ej.

Demonstrationsbesætning
Demonstrationsbesætningen blev anvendt til den mere rådgivningsmæssige del omkring indførslen af nye managementrutiner i en besætning. Forløbet i besætningen fremgår af figur 1.


Figur 1. Flowdiagram over hændelserne i demonstrationsbesætningen i perioden 6.2.-5.4.2006.

Resultater fra KFC og fra demonstrationsbesætningen førte til udarbejdelsen af en manual for råmælkshåndtering og indførsel af gode managementrutiner i danske kvægbesætninger.

Manualen gennemgår følgende punkter:

  1. Beskrivelse af manualen

  2. Handlingsplan for råmælkshåndtering

  3. Flowdiagram til managementbeskrivelse

  4. Råmælksbank - håndtering

  5. Råmælkstildeling

  6. Tjekskema

  7. Anvendelse af test til måling af antistoffer i råmælk

    1. Colostrometer

    2. Midland Quick Test

  8. Anvendelse af test til måling af antistoffer i blod

    1. Refraktometer

    2. Midland Quick Test

 

Sidst bekræftet: 11-08-2014 Oprettet: 12-07-2006 Revideret: 12-07-2006

Forfatter

Kvæg