Feedback Form

KvægInfo - 1686

Oprettet: 06-12-2006

Vaccination af kalve mod luftvejslidelser

 

Af dyrlæge Lars Erik Larsen
Afdeling for Veterinær Diagnostik og Forskning Danmarks Fødevareforskning (DFVF)
e-mail: el@dfvf.dk

 

Luftvejslidelser hos kalve, i de danske besætninger, er nok den største udfordring på sundhedssiden hos kalve. Luftvejslidelser er bl.a. svære at bekæmpe og forebygge, fordi der som regel er flere forskellige bakterier og virus er involveret. Vaccination er en mulighed. Beslutningen om i den enkelte besætning at anvende vaccination mod luftvejssygdom generelt og BRSV i særdeleshed kan simplificeres til et valg mellem 3 scenarier: 1) At højne besætningsimmuniteten generelt med henblik på at nedbringe omfanget af luftvejsproblemer og lungebetændelse i besætningen; 2) at nedsætte risikoen for store BRSV epidemier med høj dødelighed, samt 3) en kombination af 1. og 2. Der er ikke i øjeblikket data til rådighed, der muliggør en faglig vurdering af, om det kan betale sig at vaccinere danske slagtekalve mod lungebetændelse. I april 2006 startede et stort projekt med det primære formål at lave en systematisk klinisk afprøvning af to vacciner, for at opnå bedre viden til at afgøre om vaccination kan betale sig.

Respirationsvejslidelser (lungebetændelse, "influenza", kalvehoste, transportsyge etc.) er en af de vigtigste sundhedsproblemer hos kalve. Til forskel for så mange andre infektioner betragtes udbrud af denne sygdom som en multifaktoriel lidelse - dvs. at udbrud af klinisk sygdom kræver en eller flere faktorer udover tilstedeværelsen af patogenet. Betydningen af de enkelte faktorer er formodentlig forskellig fra besætning til besætning, fra år til år, fra sæson til sæson og fra kalv til kalv. Flere forskellige bakterier og virus er formodentligt involveret, herunder bovint respiratorisk syncytial virus (BRSV). BRSV er antageligt det virus som koster flest dødsfald blandt danske slagtekalve idet BRSV kan give alvorlig og endda fatal lungebetændelse uden "hjælp" fra bakterier og ofte optræder som kraftige epidemi-lignende udbrud. Endvidere har undersøgelser i danske og svenske malke- og slagtekalve besætninger samt amerikanske undersøgelser påvist at bovint corona virus (BCV) også skal tillægges stor vægt i forbindelse med luftvejsproblemer hos kalve (og ældre køer). Herudover spiller andre virus som f.eks. parainfluenza 3 virus (PI-3), adenovirus og rhinovirus formodentligt også en rolle som primær patogen som baner vejen for sekundære infektioner med bakterier som Haemophilussomnus, Pasteruella, Mannheima etc.
Der har de senere år været en stigende interesse for at vaccinere mod respirationsvejslidelser. Dette indlæg forsøger at klarlægge de fordele og ulemper, der er forbundet med dette.

 

Forebyggelse af respirationsvejlidelser
Det vil være optimalt, hvis luftvejsinfektioner kunne forhindres alene ved at indføre relevante forebyggende foranstaltninger, men med den nuværende produktionsform i specielt den specialiserede slagtekalveproduktion (indkøb og sammenblanding af kalve fra en lang række leverandørbesætninger) er det urealistisk helt at forhindre luftvejsproblemer. De forebyggende foranstaltninger må derfor tage sigte på at begrænse udbredelsen og konsekvenserne af infektionen. Smitteforholdene for BRSV er ikke helt klarlagt, men dette virus er så skrøbeligt at tæt kontakt formodentligt er nødvendig for smitte. I den specialiserede slagtekalveproduktion er det mest sandsynligt, at BRSV introduceres i besætningen via nyindsatte kalve. Coronavirus er derimod mere modstandsdygtig og kan sagtens overleve udenfor værten i længere tid. For bakteriers vedkommende er det især problematisk at en del arter forekommer naturligt i miljøet og på slimhinder uden at give anledning til problemer. Ved en virusinfektion svækkes de mekanismer der holder bakterien under kontrol og denne kan herefter kolonisere luftvejene og give anledning til klinisk sygdom.

Vaccination
Ordet vaccination stammer fra det latinske navn for ko "Vacca"! Princippet i vaccination er at eksponere dyret for et given agens i en form der giver beskyttende immunitet, men ikke forårsager sygdom i nævneværdig grad. Konventionelle vacciner er enten dræbte eller svækkede ved f.eks. passage i cellekultur. En forudsætning for en succesfuld vaccinations strategi er således at "immuniteten" (antistoffer og immunceller) mod en given mikroorganisme beskytter mod sygdom. Dette kræver bl.a. at der ikke er råmælks antistoffer til stede på vaccinationstidspunktet, idet tilstedeværelsen af disse antistoffer hæmmer reaktionen på vaccinen. Dette gælder specielt for inaktiverede vacciner og er årsagen til at det generelt anbefales at undlade at vaccinere dyr før råmælksantistofferne er væk i 3 til 4 mdr. alderen.
En af de væsentlige udfordringer vedr. anvendelse af vacciner mod virus, der er involveret i luftvejsproblemer hos kalve, er således at disse problemer ofte opstår i meget yngre kalve. Ydermere er det velbeskrevet, at selvom der synes at være en vis dæmpende effekt på de kliniske symptomer og virusudskillelsen, yder antistoffer ikke fuld beskyttelse mod f.eks. BRSV.

 

Udenlandske erfaringer
Vaccination af kalve mod BRSV, ofte kombineret med vaccination mod andre luftvejspatogener, praktiseres i en række lande. Kombinationsvaccinerne indeholder oftest IBR, parainfluenza-3, BVD samt Mannheima,Pasteruella, Haemophilus somnus og/eller forskellige Mykoplasma arter. Felt og eksperimentelle afprøvninger af disse vacciner har givet meget forskellige resultater - nogle viste sig at have en god effekt, med god økonomi, andre god effekt men ikke nok til at det kunne betale sig. I nogle afprøvninger af BRSV vacciner har der endda været en negativ effekt.
Det er yderst vanskeligt at sammenligne disse resultater og i særdeleshed er det problematisk at overføre dem til danske forhold. Til eksempel afprøves mange af disse vacciner i amerikanske feed-lot besætninger, hvor kalvenes alder, opstaldningsforhold osv. er så forskellige fra danske forhold, at resultaterne ikke kan sammenlignes. Det er min personlige holdning, at de udenlandske forsøg kan bruges som inspiration for egnede vaccine kandidater, men effektiviteten skal verificeres i danske besætninger.

Danske erfaringer med vaccination af slagtekalve
De sidste 10 år har DFVF udleveret forskellige inaktiverede BRSV vacciner på dispensation og fra januar 2006 fik en vaccine - Bovilis®Bovipast fra Intervet - markedsføringstilladelse i Danmark. Bovipast indeholder antigener mod BRSV, Pi-3 virus samt Mannheima hemolytica.

Der er så få erfaringer med vacciner mod BRSV under danske besætningsforhold, at det er umuligt at konkludere entydigt på om der generelt set er en positiv effekt af vaccination. Da det tager mindst to uger før vaccinen virker, kan de problemer, der opstår i umiddelbar tilknytning til indsættelsen, sandsynligvis ikke forebygges ved vaccination. Før man beslutter sig for at vaccinere, bør man derfor gøre sig klart hvilke effekter og begrænsninger, det er rimeligt at forvente. Sygdommens komplicerede årsagsforhold taget i betragtning er det urealistisk at forvente, at alle luftvejsproblemer kan løses ved vaccination, og vaccination kan under ingen omstændigheder kompensere for uhensigtsmæssige opstaldningsforhold og mangelfuldt management.

Vaccinationsstrategier
Beslutningen om at anvende vaccination mod luftvejssygdom generelt og BRSV i særdeleshed kan simplificeres i et valg mellem 3 scenarier: 1) At højne besætningsimmuniteten generelt med henblik på at nedbringe omfanget af luftvejsproblemer og lungebetændelse i besætningen; 2) at nedsætte risikoen for store BRSV epidemier med høj dødelighed, samt 3) en kombination af 1. og 2.
En stor undersøgelse i tre danske slagtekalvebesætninger viste at besætningsimmuniteten - målt som besætningens gennemsnitlige antistoftiter overfor BRSV - varierede meget mellem besætninger, mellem årstiderne og fra år til år og gav en indikation af, at kraftige udbrud kunne relateres til lav besætningsimmunitet.
For at undgå dette kunne en vaccinationstrategi være at vaccinere kalvene når råmælksantistofferne er væk dvs. ved 3-4 måneders alderen (scenario 2) - fordi de ældre kalve rammes ved de kraftige epidemier. Er de små kalve målet vil det derimod være indikeret at påbegynde vaccinationen så hurtigt som muligt efter ankomst (scenario 1) - problemet med dette er, at vaccinen ikke vil være virksom i kalve med høje råmælksantistoffer, hvorfor disse kalve vil være "blanke", når råmælksantistofferne er væk ved 3-4 mdr. alderen. Dette problem kan løses ved at give en 3. vaccination ved 3-4 mdr. alderen (scenario 3).

Afrunding
Som tidligere anført er der ikke i øjeblikket systematiske data til rådighed, der muliggør en faglig funderet vurdering af, om det kan betale sig at vaccinere danske slagtekalve mod lungebetændelse. I april 2006 startede et stort projekt finansieret af Dansk Kvæg og Innovationsloven med det primære formål at lave en systematisk klinisk afprøvning af to vacciner. Dette projekt, der udføres i tæt samarbejde mellem Landscentret og DFVF, vil senere blive beskrevet i detaljer i en separat artikel.

Supplerende læsning
1. Tjørnehøj, K., Rønsholt, L., Larsen L.E., Viuff, B. 1998. Afprøvning af vacciner mod bovint respiratorisk syncytial virus (BRSV) hos kalve. SVS/SVIV Information, 62, 3-7.
2. Larsen L.E., Tjørnehøj, K. 1998. Vaccination af slagtekalve mod bovint respiratorisk syncytial virus (BRSV).

 

 

SVS/SVIV Information, 63, 4-6.
3. Larsen, L.E. 2000. Bovint Respiratory Syncytial Virus: A review. Acta Veterinaria Scandinavia 41, 1, 1-24.
4. Larsen L.E., Tegtmeier C., Pedersen E. 2001. Bovine Respiratory Syncytial Virus (BRSV) involved in outbreaks of pneumonia in two beef calf herds despite vaccination. Acta.Vet.Scand. 42, 1, 113-121.
5. Lihong Liu, Sara Hägglund, Mikhayil Hakhverdyan, Stefan Alenius, Lars Erik Larsen and Sándor Belák. 2006. Molecular epidemiology of Bovine Coronavirus based on comparative analyses of the S gene. J.Clin.Microbiol. 44, 6, 957-960

Sidst bekræftet: 22-11-2017 Oprettet: 06-12-2006 Revideret: 06-12-2006

Kontakt

Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Forfatter

Kvæg
Lars Erik Larsen