Oprettet: 08-04-2019

Fedt i køernes foder giver kun en beskeden reduktion af det samlede klimaaftryk

Effekten på mælkens klimaaftryk ved tilsætning af fedt til foderet er mindre end forventet, når man medregner bidrag fra produktionen som fx foder og omsætning af gødning.

Fedt i drøvtyggeres foderration nedsætter metanudledningen. Derfor har det også stor bevågenhed som virkemiddel til at reducere klimaaftrykket fra mælkeproduktionen. Men for at fedtets negative effekt på metanudledningen har en positiv virkning på klimaaftrykket, er det vigtigt at effekten ikke ædes op af modsatrettede effekter af f. eks. dyrkning af foderet, gødningshåndtering og transport. I Aarhus Universitets virkemiddelkatalog er tilsætning af fedt til malkekøernes foderrationer nævnt som et effektfuldt virkemiddel for reduceret klimapåvirkning. Imidlertid er der her ikke inddraget andre effekter. Denne beregning har SEGES derfor foretaget ved hjælp af et værktøj, der viser den samlede reduktion af klimagasser ved tilsætning af fedt til foderet. Her viser beregninger at klimaaftrykket ved tilsætning af enten fedt fra rapsfrø eller palmefedt er mindre, når bl.a. også foderproduktion og gødningshåndteringen tages i betragtning.

Anvendelse af rapsfrø

Ser man på anvendelsen af rapsfrø i foderet til malkekøer, viser beregningerne, at køer reducerer metan fra fordøjelsen (enterisk metan) med 3,3 % pr. 10 gram fedtsyrer. Når hele produktionen tages i betragtning, bliver reduktionen af drivhusgasser ved fremstilling af et kg EKM imidlertid kun 1,4 % pr. 10 gram fedtsyrer.
Der anbefales normalt ikke fedtsyrerniveauer over 45 gram pr. kg tørstof NorFor. Ved de anbefalede mængder kan man derfor konkludere, at en øget fedtmængde fra rapsfrø ganske vist giver en reduktion i klimapåvirkningen, men at der kun er tale om en beskeden virkning på det samlede klimaaftryk af mælk, når hele processen med dyrkning af foder og gødningsanvendelse tages i betragtning.

Anvendelse af palmefedt

Palmefedt (PFAD ) er meget anvendt som fedtkilde i Danmark. Og palmefedt har samme reducerende virkning på metan som fedt fra rapsfrø. Her viser beregningerne imidlertid en stigende negativ virkning på klimaaftrykket med stigende mængder tilsætning af fedt (fra 40 til 50 gram fedtsyrer). Det skyldes dyrkningsstedet i regnskovsområder.

Læs mere og se beregningerne her

 
Sidst bekræftet: 08-04-2019 Oprettet: 08-04-2019 Revideret: 08-04-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Landskonsulent

Ole Aaes

Foderkæden, Kvæg


Af samme forfatter

Årsager til det høje fosforniveau i malkekøernes foderrationer
Fosforniveauet i malkekøernes foderration er steget kraftigt, især på grund af øget forbrug af rapsprodukter på bekostning ...
13.12.19
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget
Næringsstofindholdet i malkekøernes gødning er steget. Det gælder især for kvælstof og fosfor hos Jerseykøerne. Det betyder...
15.11.19
Mælkeydelsen stiger stærkt, men desværre stiger næringsstofudskillelsen mere
Når mælkeydelsen stiger, stiger mængden af næringsstoffer køerne udskiller også. Det betyder større krav til harmoniareal p...
15.11.19
Opdateret SEGES-vejledning om udarbejdelse af type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor
SEGES og Kopenhagen Fur har udarbejdet vejledningen i type 2-korrektioner for kvælstof og fosfor for kvæg, svin, fjerkræ og...
29.10.19
Selenberiget gødning til græs
Selenindholdet i dansk grovfoder er lavt. For at sikre forsyningen, kan gødskning med selenberiget gødning være en mulighed...
28.08.19