Oprettet: 06-05-2016

Regner alt ud pr. kg EKM

Jaap Van Sas kan godt lide at regne. Og han gør ikke noget, der ikke kan betale sig.

Vi er nået til kalvene på rundturen på den sydjyske bedrift med 600 Holstein-køer, da Jaap Van Sas pludselig stopper op. Snakken går på antallet af ansatte. Bedriften har otte i alt, både danske og udenlandske, blandt andet en dansk fodermester. Jaaps kone laver bedriftens regnskab og passer kalvene.

”Mine udgifter til arbejdstimer er 31,5 øre/kg EKM, uden vores egne timer altså,” fortæller han uopfordret og med et skævt smil.

”Dyrlægeomkostningerne er 5 øre/kg EKM, og vi laver 1,55 kg EKM/kg tørstoffoder,” fortsætter han, mens smilet breder sig, og han uddyber:

”Vi bliver nødt til at vide, hvad vores udgifter er i forhold til den mælk, vi producerer. Det er jo mælken, der skal betale for det. Og vi skal have fakta på banen. Det går ikke at tage beslutninger på baggrund af fornemmelser for det ene og det andet. Det synes jeg, der nogle gange er en tendens til,” siger han med skepsis i stemmen.

Der er ingen tvivl om, at Jaap Van Sas godt kan lide at regne. Men det er også vigtigt for ham at have føling med de daglige opgaver på bedriften, som han overtog i 2002, dengang med 129 køer.

”Jeg er altid selv med til morgenmalkningen, for så opdager jeg med det samme, hvis der er noget, der ikke kører, som det skal. Derfor er det også mig, der driver køerne sammen. Når jeg går midt imellem dem, ser jeg, hvis der er en, der går dårligt, eller der er andet, jeg skal være opmærksom på,” fortæller Jaap Van Sas.

Bag ham er to medarbejdere netop gået i gang med dagens anden malkning i DeLaval-karrusellen fra 2005. Tredje malkning begynder kl. 21.

Bruger data flittigt

Jaap Van Sas er ikke kun opmærksom, når han går blandt køerne. Også rapporten fra Ydelseskontrollen bliver opmærksomt gennemgået. For nylig viste den en stigning i celletallet fra 142.000 til 175.000, uden han kunne sætte en finger på hverken malknings- eller pasningsrutiner, og så går jagten på celletalskøer straks i gang. Kvægrådgiver Jacob Thorstensen fra Jysk Landbrugsrådgivning er med på rundturen, og han smiler over den lave alarmgrænse på 150.000. Men Jaap argumenterer:

”Man skal ikke vente, til celletallet er 3-400.000, med at gøre noget, så er det for sent,” hvilket kvægrådgiveren naturligvis er helt enig i.

Selv er han som kvægrådgiver også en flittig bruger af Ydelseskontrollens data. Ved hver ydelseskontrol tjekker han data på sine besætninger for på den måde at følge produktionen. Op til et besøg bliver de brugt som forberedelse.

”Jeg kigger blandt andet på, hvordan de enkelte grupper af køer producerer i forhold til, hvad vi har regnet med, på nyinfektioner og på BHB-målinger,” forklarer han.

”Og det samme gør jeg, før Jacob kommer på besøg. Så ved vi ligesom, hvad vi snakker om,” slår Jaap Van Sas fast.

Intet alternativ til RYK

Jaap Van Sas har allermest glæde af data fra Ydelseskontrollen, når han lægger strategier. Strategier for de enkelte områder, som han ikke mener, han kunne lave uden data fra RYK.

”Jeg ser ikke, at der er noget alternativ til Ydelseskontrollen for min bedrift. Så skulle man investere i avanceret udstyr, og det har jeg været ved at regne på, det bliver hurtigt en dyr ydelseskontrol,” slår han fast – og fortsætter tankefuldt:

”Men jeg har faktisk aldrig regnet ud, hvad Ydelseskontrollen koster mig pr. kg EKM. Lad mig se, 100.000 kr. delt med seks en halv mio. kg …” begynder han straks at regne.

Senest har han brugt ydelsesdata til at dokumentere, at 1. kalvskøer, der kælver ved 23,5 måned producerer bedre end dem, der bliver 26 måneder før første kælvning. Næste fokusområde bliver at se på, hvordan produktionen hænger sammen med laktationslængden.

DMS del af aftenturen

Som de fleste landmænd går Jaap Van Sas en aftentur i stalden, hvor han tjekker, om alt er, som det skal være. Og lige så naturligt som det er at tjekke låger og kælvningsbokse, er det for Jaap at gå omkring staldkontoret og tjekke i DMS, om alt er i orden.

”DMS er blevet så god nu, at du kan finde alle problemer, fx ydelsesfald på en bestemt ko, stigning i kalvedødeligheden eller antal nyinfektioner. Hvis der er noget, der ikke kører, som det skal, kan jeg godt lide at åbne DMS og lede efter årsagen som en del af min aftentur – det tror jeg godt kan betale sig,” smiler Jaap Van Sas.


Læs også:

Fire muligheder i celletalslisten du ikke må overse

Stærke beslutninger kræver stærke data

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 9 – 2016

 

 

Sidst bekræftet: 23-04-2019 Oprettet: 06-05-2016 Revideret: 06-05-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19