Oprettet: 06-05-2016

Stærke beslutninger kræver stærke data

Ti minutters analyse af mælkeproduktionsopgørelsen er givet godt ud. For rettidig omhu giver mere mening end brandslukning.

For lidt tid har de fleste nok af. Hvorfor så anbefale, at man bruger ti minutter på at kigge på tal?

Fordi det kan betale sig, lyder det fra Jonas Persson fra RYK.

På mælkeproduktionsopgørelsen kan man se produktion i forhold til bedriftens målsætning, man kan se procent nyinficerede, BHB-niveau og meget andet. Det hele er opdelt på grupper, hvilket gør det til et rigtigt stærkt ledelsesværktøj.

”Du kan se hvilke grupper af køer, der kræver ekstra opmærksomhed. Og jeg tror, rigtig mange kan få meget ud af at gå mere ind i tallene fra Ydelseskontrollen. Det handler om at være på forkant og rette til, før det går galt og for alvor begynder at koste både tid og penge,” lyder det fra Jonas Persson.

Og det er slet ikke så kompliceret. Jonas Persson anbefaler, at man ved hver kontrol holder et vågent øje med især tre områder:

1. Produktion i forhold til mål

Hvordan er produktionen i de enkelte grupper i forhold til bedriftens mål? Manglende produktion er første røde advarselslampe, der indikerer, at noget skal ændres. Og i mælkeproduktionsopgørelsen fra RYK kan du gå ind og vurdere hver enkelt gruppe. Er det 1. kalvskøerne, der mangler mælk i de første 84 dage (12 uger) af laktationen? Er det senere, de begynder at falde bagefter? Er det de ældre køer, der ikke performer som forventet? Eller hvor ligger potentialet? Derudover skal du ikke være blind for, at der her og nu kan spares penge i foder, hvis du fodrer efter en ydelse på 12.000 kg, og de kun ligger på 10.000 kg.

2. BHB-målinger

Alternativet til at behandle ketose kan ligge i at analysere BHB-målingerne. Det er let og overskueligt. Anbefalingerne til, hvornår man bør handle står lige ved siden af tallene.

”Vi ved jo alle sammen, at en ko, der får en god start med den rigtige goldkomanagement, bare fungerer meget bedre hele vejen igennem. Så selv om det er let at springe over, vil jeg virkelig anbefale alle at kigge på BHB-målingerne og få en indikation af, om der er noget, der skal rettes til,” siger Jonas Persson. 

3. Kom celletallet i forkøbet

Slutteligt anbefaler Jonas Persson, at man efter hver ydelseskontrol retter blikket mod opgørelsen over nyinficerede. Her ser du procent nyinficerede 1. kalvskøer, 2. kalvskøer og øvrige, og det ses tydeligt, om den enkelte gruppe ligger over eller under alarmgrænsen. Det er en god indgang til at vurdere, om man bør analysere yversundheden yderligere og hvilke indsatser, man eventuelt skal iværksætte. Alarmgrænsen kan man selv ændre. Som standard står den på 10 pct.


Læs også:

Regner alt ud pr. kg EKM

Fire muligheder i celletalslisten du ikke må overse

 

Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 9 – 2016

 

 

Sidst bekræftet: 23-04-2019 Oprettet: 06-05-2016 Revideret: 06-05-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægnyt nr. 23 - 2019
Læs om: Sådan kan du hente store besparelser i malkestalden; Brug af kønssorteret sæd er en fordel ved forlænget laktation;...
13.12.19
Stil spørgsmål til kvægformanden og -direktøren
Kom til dialogmøde med Christian Lund og Ida Storm.
13.12.19
Værd at vide om pink eye hos kvæg
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Læs her om årsag, forekomst, smi...
06.12.19