Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 29-11-2011

  

Oprettet: 29-11-2010

Ydelseskontrollen 2009-2010

Hovedresultater fra ydelseskontrollen 2009-2010

Færre besætninger stoppede i 09/10 

Færre ophørte besætninger, beskeden ydelsesfremgang og flere køer i ydelseskontrollen. Det viser tallene fra opgørelsen for 09/10, som netop er offentliggjort.
     

Den gennemsnitlige besætning i Danmark ligger nu på 143 årskøer. Det viser årsopgørelsen for ydelseskontrollen for 09/10. Dermed er gennemsnitsbesætningen vokset med 7,5 ko siden forrige opgørelse. Trods stigningen er tallet udtryk for, at der er sket en lille opbremsning i strukturudviklingen. Den tilsvarende stigning har således ellers i mange år ligget på omkring 10 køer årligt.  

Færre ophørte besætninger
Antallet af besætninger er i perioden faldet med 161. Dermed er der nu 3.665 ydelseskontrollerede besætninger i Danmark. Det er lidt færre ophørte besætninger end i 08/09, hvor antallet var på 187 og endnu færre end 07/08, hvor tallet var på 287.

Beskeden ydelsesfremgang
Den gennemsnitlige ydelse steg i perioden med 57 kg. nemlig fra 9.022 kg. til 9.079 kg. Året før var stigningen på 100 kg.

 
92 % af malkekøerne i Danmark er med i ydelseskontrollen.

Flere køer i ydelseskontrollen
Antallet af køer i de ydelseskontrollerede besætninger steg med 5.000 i 09/10. Dermed er der nu 521.576 køer, hvilket svarer til 92 % af samtlige malkekøer i Danmark. Ifølge specialkonsulent Uffe Lauritsen, RYK, er det mange år siden, at der har været så mange tilmeldt ydelseskontrollen.
”I flere af landene omkring os, falder antallet af ydelseskontrollerede besætninger typisk, når mælkeprisen falder. Den tendens ser vi ikke i Danmark, hvor vi har en konstant stigning i antal køer. Vi har også i hele perioden med de meget lave mælkepriser, solgt mere og mere service i forbindelse med ydelseskontrol,” fortæller Uffe Lauritsen. Han mener, at forklaringen er, at besætningerne er blevet så store, at de foretrækker at outsource flere opgaver omkring ydelseskontrollen, frem for at klare nogle af dem selv.
”Og så ser jeg det naturligvis også som tegn på, at vi i Danmark har en række servicetilbud, der matcher producenternes behov,” smiler Uffe Lauritsen.

Eksempler på tiltag, som kvægbrugerne iflg. Uffe Lauritsen har taget til sig, er prøver til Operation Paratuberkulose og det helt nye initiativ vedr. bakterieanalyser med PCR-metoden på prøver fra ydelseskontrollen.

Se hovedtallene fra ydelseskontrollen hvor du også kan finde tal på de enkelte racer.

Se højtydende besætninger og køer

Sidst bekræftet: 29-11-2010 Oprettet: 29-11-2010 Revideret: 29-11-2010

Forfatter

RYK
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 7 - 2020
Fokus på grovfoderprisen blev kickstartet i gårdrådet; Etabler det bedste såbed til majs; Korrekt kvælstof og startgødning ...
03.04.20
Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Smitte og smittebeskyttelse
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om coronavirus.
11.03.20
Kvægkongres: Her de ti mest populære indlæg
Se hvilke ti indlæg, som fik flest tilmeldinger på Kvægkongres 2020
06.03.20
Kvægkongres: Laura vandt prisen som Årets kvægelev
For første gang blev prisen ’Årets elev i kvægbruget’ uddelt. Prisen skal sætte fokus på de mange dygtige elever i kvægbrug...
06.03.20