Feedback Form

  

Oprettet: 11-09-2019

Ny udskrift i DMS har fokus på kviernes holdbarhed

’Kvier – produktion’ er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som bliver tilgængelig fra 9. oktober. Udskriften giver et godt billede af, i hvilken alder, besætningen eventuelt mister kvier – altså kviernes holdbarhedsprofil.

Tidligere opgørelser viser, at cirka 20 procent af en kvieårgang slagtes eller dør, inden de når at kælve. Der er stor variation mellem besætninger i andelen af ”tabte” kvier, og det betyder, at der er potentiale i de fleste besætninger for at forbedre sine resultater. Udfordringen er især at få synliggjort holdbarheden på en forståelig måde, som øger kendskabet hos landmand og medarbejdere, samt motiverer til at tage handling.

Via et udviklingsprojekt har SEGES beskrevet en holdbarhedsprofil for kvier på driftsenhedsniveau (figur 1). Figuren er en sandsynlighedsgraf baseret på de seneste 12 mdr. data fra bedriften. Ud fra de døde kvier, slagtede kvier, kvier som har kælvet, og de kvier, som har været i bedriften de seneste 12 måneder er der beregnet en række nye nøgletal. Figuren indgår i en ny udskrift i DMS kaldet ’Kvier – Produktion’ som vil være tilgængelig fra 9. oktober 2019. Med udskriften bliver det nemmere at finde de bagved liggende årsager til kviernes afgang fra besætningen.

Figur 1 Eksempel på holdbarhedsprofil fra en dansk holsteinbesætning. Grafen viser både information om kælvningernes tidspunkt, hvornår død og slagtning af kvier sker, samt hvad sandsynligheden for overlevelsen er fra første levedag til kælvning.

Start med et overblik via holdbarhedsprofilen

Kviernes holdbarhedsprofil (figur 1) kan f.eks. være med til at understrege, hvornår eventuelle problemer med dødelighed er koncentreret. I besætningseksemplet i figur 1, sikrer management og opstart af de nyfødte kalve, at dødeligheden ligger på et lavt niveau, og det ses at det fordeler sig jævnt over de første 4 mdr.

Men holdbarhedsprofilen kan også vise, om der mistes kvier helt frem til kønsmodenhed, hvor årsagerne, afhængig af tidspunktet for død, f.eks. kan være dårlig immunisering, mangelfuld fodring eller lungebetændelse. Eller holdbarhedsprofilen kan vise, at der slagtes mange kvier ud i en sen alder, f.eks. på grund af for ringe tilvækst og dårlig succes i reproduktionen.

Det er også vigtigt at vide, om der sælges dyr til levebrug, når man skal have overblik over holdbarhedsprofilen. Hvor ’død/aflivet’ og ’slagtet’ repræsenterer en eller anden form for tab, når dyret jo som udgangspunkt var tiltænkt at indgå i mælkeproduktionen, vil ’salg til levebrug’ og ’afgang til køer’ jo repræsentere en gevinst. Derfor vises en opsummering af den samlede omsætning af kvierne i driftsenheden (figur 2).

Figur 2 Omsætning af kvier de sidste 12 mdr., fordelt på forskellige aldersgrupper

Indsatsområder

Sammen med holdbarhedsprofilen er der flere nøgletal, som er med til at beskrive succesen i forskellige perioder af kviernes opdrætsperiode, og omfanget den produktion, der ikke ender som kælvekvier, men i stedet dør eller slagtes. I den endelige version af den nye udskrift vil der være fokus på nøgletal, der beskriver perioderne ’Nyfødt til 2 mdr.’, ’2 mdr. til kønsmodenhed’, ’Løbekvie’, ’Kælvekvie’ og ’1.kalvs 0-150 dage’.

I afsnittet ’Kælvekvie’ indgår nøgletallet ’Alder ved 1. kælvning’ og et nyt nøgletal ’Foderdage pr. kælvekvie, mdr.’, som vist i figur 3. ’Foderdage pr. kælvekvie’ er et udtryk for hvor mange foderdage der er brugt på både de kvier, der når frem til kælvning, samt på de kvier der er døde eller slagtede inden de når kælvning.

Figur 3 Opnåede niveauer for alder ved 1. kælvning og foderdage pr. kælvekvie, med tilhørende benchmarking med en relevant sammenligningsgruppe.

De kvier der når frem til kælvning og 1. laktation, skal ikke kun dække deres egne opdrætsomkostninger, men også de omkostninger, der er brugt på den del af kvieårgangen, som dør eller slagtes inden kælvning.

Køernes holdbarhed starter hos kvierne

Et højt managementniveau på hele bedriften starter hos kvierne. Kviekalve der kommer godt igennem deres opdrætsperiode og når frem til kælvning med den rette størrelse og et godt sundhedsniveau, har større sandsynlighed for, også som ko, at bidrage til en høj holdbarhed.

Den nye udskrift ’Kvier-Produktion’ skal være med til at øge bevidstheden om dyrenes holdbarhed på bedriftsniveau, og give grundlag for at udpege sundheds- og reproduktionsmæssige indsatsområder.

 

 

Sidst bekræftet: 11-09-2019 Oprettet: 11-09-2019 Revideret: 11-09-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Søs Ancker

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Specialkonsulent

Lars Arne Hjort Nielsen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Aktuelt til dyrlæger juni 2019
Læs bla. om: Forbud mod brug af humankritiske antibiotika i økologiske besætninger; Ny vejledning om økologisk jordbrugspro...
04.06.19
Sådan påvirker varmestress køernes reproduktion
Varmestress hos køerne kan resultere i en lavere drægtighedsprocent. Og hos goldkøer kan varmestress bl.a. give problematis...
30.05.19
Viden om Roadmap
Værktøjet Roadmap bruges til at danne et overblik over medarbejdernes og lederens færdigheder i udvalgte værktøjer. Det ska...
20.05.19
Motiverede medarbejdere er op til fire gange mere produktive
God ledelse kræver viden om den enkelte medarbejder samt bevidsthed om, hvad du kan gøre for at motivere den enkelte medarb...
17.05.19
Effekt af sundhed og tilvækst i opdrætsperioden på den efterfølgende mælkeydelse
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent,...
03.05.19