Af samme forfatter
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener, så kulden ikke går ud over tilvæksten.
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling af råmælken kan være en del af løsningen, men god hygiejne fra udmalkning til udfodring er ekstrem vigtig for kalvens sundhed.
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter er den væk. Har bedriften for høj kalvedødelighed, er det værd at tjekke råmælksrutinerne.
Udskriften ’Kvier – produktion’ i DMS Dyreregistrering giver et godt billede af i hvilken alder, besætningen eventuelt mister kvier – altså kviernes holdbarhedsprofil.
Læs bla. om: Forbud mod brug af humankritiske antibiotika i økologiske besætninger; Ny vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - februar 2019; FVST intensiverer saneringsarbejdet med Salmonella Dublin; Hvornår har du sidst snakket om besøgshygiejne?
Varmestress hos køerne kan resultere i en lavere drægtighedsprocent. Og hos goldkøer kan varmestress bl.a. give problematisk overgang til næste laktation, og påvirke den ufødte kalvs vækst.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt inden for de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Her er de faktorer, som du skal have styr på, for at bevare det sunde yver fra kvie til 1. kalvsko.
Rytmisk vekslen mellem lys og mørke er afgørende for hormoner, som påvirker kviernes tilvækst og alder for kønsmodenhed. For at opnå bedst effekt bør lysstyrken om natten dæmpes i hele stalden - ikke kun punktvis.
Tilstækkelig forsyning med energi allerede i de første 56 dage af kalvens liv er afgørende for igangsætning af kønsmodning hos kvien.
Uanset besætningsstørrelse og ydelsesniveau, kan det lade sig gøre at opnå en drægtighedspct. ved 1. inseminering på mindst 40.
Ny undersøgelse peger på fem konkrete anbefalinger til at opnå en høj drægtighedspct. ved 1. inseminering i højtydende besætninger.
Højtydende køer viser svagere brunst end andre køer og i kortere tid.
Når andelen af kort- og mellemkædede fedtsyrer er høj ved første ydelseskontrol efter kælvning bliver køerne hurtigere påbegyndt med inseminering, og det er lettere at få køerne drægtige.
Nogle højtydende køer har ringe reproduktion, mens andre bliver drægtige uden problemer. Læs her om de faktorer, der har størst betydning for, om det går i den ene eller anden retning.
Der er potentiale i at øge holdbarheden og dermed livstidsydelsen hos danske malkekøer.
LaktationsAnalyse er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som giver dig mulighed for at vurdere køernes mælkeproduktion. LaktationsAnalyse er baseret på ydelseskontrollens mælkedata, som sammenlignes imod driftsenhedens målydelse.
Nyt materiale til systematisk gennemgang af malkekvægsbesætninger er tilgængeligt på LandbrugsInfo.
Forskelle mellem Reproudskrift køer og Reproudskrift kvier i gl. Dyreregistrering og DMS Dyreregistrering
Søs Ancker, VFL, Kvæg
Søs Ancker, Specialkonsulent, VFL, Kvæg
Kan vi bruge vægtdata til daglig reproduktionsstyring? Og hvornår bør køerne påbegyndes med inseminering?
Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning og hører forsat til blandt betydende produktionsbetingede sygdomme i dansk malkekvægbrug.
Hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder (efterbyrd) hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning anses som unormalt og er definitionen på sygdomsdiagnosen tilbageholdt