Feedback Form

Af samme forfatter
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener, så kulden ikke går ud over tilvæksten.
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling kan være en del af løsningen, men god hygiejne fra udmalkning til udfodring er ekstrem vigtig for kalvens sundhed.
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter er den væk.
Koens råmælk fortyndes hver time, der går efter malkning.
’Kvier – produktion’ er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som bliver tilgængelig fra 9. oktober. Udskriften giver et godt billede af, i hvilken alder, besætningen eventuelt mister kvier – altså kviernes holdbarhedsprofil.
Læs bla. om: Forbud mod brug af humankritiske antibiotika i økologiske besætninger; Ny vejledning om økologisk jordbrugsproduktion - februar 2019; FVST intensiverer saneringsarbejdet med Salmonella Dublin; Hvornår har du sidst snakket om besøgshygiejne?
Varmestress hos køerne kan resultere i en lavere drægtighedsprocent. Og hos goldkøer kan varmestress bl.a. give problematisk overgang til næste laktation, og påvirke den ufødte kalvs vækst.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt inden for de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Her er de faktorer, som du skal have styr på, for at bevare det sunde yver fra kvie til 1. kalvsko.
Livskraft ved fødslen er afgørende for kalvens overlevelse, udvikling og velfærd. Nedsat livskraft kan være en følge af en lang kælvning og kælvningshjælp, der ikke udføres korrekt.
1. kalvs køer har brug for mere liggetid end ældre køer. Desværre har de ofte ringere muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Det kan gå ud over klovene. Se her, hvordan du hjælper dem bedst.
Desværre bliver en del kvier ’sat af bussen’ på grund af manglende drægtighed. Her er de spørgsmål du skal stille dig selv, hvis insemineringsprocenten er for lav.
Kvier der får digital dermatitis i opdrætsperioden har en lavere drægtighedspct. ved 1. inseminering, en lavere ydelse og større risiko for også at få digital dermatitis, som lakterende.
Rytmisk vekslen mellem lys og mørke er afgørende for hormoner, som påvirker kviernes tilvækst og alder for kønsmodenhed. For at opnå bedst effekt bør lysstyrken om natten dæmpes i hele stalden - ikke kun punktvis.
Tilstækkelig forsyning med energi allerede i de første 56 dage af kalvens liv er afgørende for igangsætning af kønsmodning hos kvien.
Hold styr på kviernes tilvækst i DMS, så du er sikker på at opnå deres fulde ydelsespotentiale.
En forbedring af dækningsbidraget pr. årsko på op til 500 kr., som en langtidseffekt, er realistisk for mange besætninger. Kender du dit og køernes potentiale?
Uanset besætningsstørrelse og ydelsesniveau, kan det lade sig gøre at opnå en drægtighedspct. ved 1. inseminering på mindst 40.
Ny undersøgelse peger på fem konkrete anbefalinger til at opnå en høj drægtighedspct. ved 1. inseminering i højtydende besætninger.
Højtydende køer viser svagere brunst end andre køer og i kortere tid.
Uanset besætningsstørrelse og ydelsesniveau, tyder det på, at det kan lade sig gøre at opnå en drægtighedspct. ved 1. inseminering på mindst 40.
Analyse af data fra cirka 1.700 kvier, der har været på kvie-hotel.
Der er potentiale i at øge holdbarheden og dermed livstidsydelsen hos danske malkekøer.
LaktationsAnalyse er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som giver dig mulighed for at vurdere køernes mælkeproduktion. LaktationsAnalyse er baseret på ydelseskontrollens mælkedata, som sammenlignes imod driftsenhedens målydelse.
Nyt materiale til systematisk gennemgang af malkekvægsbesætninger er tilgængeligt på LandbrugsInfo.
Gruppen består pr. 1. marts 2015 af følgende personer:
Forskelle mellem Reproudskrift køer og Reproudskrift kvier i gl. Dyreregistrering og DMS Dyreregistrering
Søs Ancker, VFL, Kvæg
Søs Ancker, Specialkonsulent, VFL, Kvæg
Kan vi bruge vægtdata til daglig reproduktionsstyring? Og hvornår bør køerne påbegyndes med inseminering?
Brunstobservation
Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning og hører forsat til blandt betydende produktionsbetingede sygdomme i dansk malkekvægbrug.
Hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder (efterbyrd) hos køer i mere end 12 – 24 timer efter kælvning anses som unormalt og er definitionen på sygdomsdiagnosen tilbageholdt