Jo mere du inddrager dine udenlandske medarbejdere, jo dygtigere bliver de.
Hvornår har du sidst drøftet årsagen til antallet af nyinficerede med din ukrainske eller rumænske medarbejder?
Hvis svaret ligger lidt langt væk, ligner du hovedparten af danske mælkeproducenter. Og hvis dine udenlandske medarbejdere heller ikke er flittige kursister i den faglige efteruddannelse – skiller du dig bestemt ikke ud fra mængden.
En netop afsluttet undersøgelse foretaget af Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES, viser nemlig, at mens der generelt er rigtig godt styr på oplæringen af nyankomne udenlandske medarbejdere, kniber det med udviklingen på længere sigt.
”De udenlandske medarbejdere kan deres rutiner og ved, hvad de skal gøre. Men herefter går de i stå. Der bliver ikke puttet ny viden på, og derfor udvikler de sig ikke,” fortæller hun.
Tror de kan alt
Undersøgelsen gjorde det klart for Vibeke Fladkjær Nielsen, at kommunikationen om landbrugets muligheder for videreudvikling ofte er svær. Nogle landmænd synes ikke, at medarbejderne efterspørger mere viden, og mange af medarbejderne kender ikke til mulighederne.
”Mange af de udenlandske medarbejdere fortalte, at de kunne alle rutinerne på bedriften og dermed vidste alt om mælkeproduktion. De ved simpelthen ikke, hvad de kan opnå,” fortæller hun.
Og det er en udfordring, der skal tages hånd om. Ikke primært for den enkelte medarbejders skyld – men for bedriftens, mener konsulenten med speciale i ledelse, der ser et kæmpe potentiale i at hæve vidensniveauet.
”Hvis de udenlandske medarbejdere bliver løftet, får landmanden en sparringspartner. Det betyder øget refleksion, og i sidste ende vil det hæve bedriften,” påpeger hun.
Vind konkurrencen om arbejdskraft
Hendes opfordring er derfor klar:
”Bliv ved med at putte ny viden på dine udenlandske medarbejdere. Involvér dem i baggrunden for nøgletal, fx celletal, pct. nyinficerede, fodereffektiviteten – tag en snak om, hvad der ligger bag tallene, hvordan I kan gøre det bedre, og hvorfor I arbejder med det. Send dem på kurser eller vis dem de gratis digitale kurser og film, der findes til udenlandske medarbejdere,” lyder det fra konsulenten.
I sidste ende handler det også om at vinde kampen om arbejdskraft.
”Når de udenlandske medarbejdere har været her et stykke tid, finder mange af dem ud af, at de gerne vil blive i landet. Så vi skal sørge for, at de ser muligheder i landbruget. En af de dygtige udenlandske medarbejdere, der deltog i undersøgelsen, fortalte, at han ville blive i landbruget, fordi han gerne ville bruge hovedet – og det kom han ikke til, hvis han arbejdede på en fabrik. Sådan skulle vi gerne have alle til at tænke,” mener hun.
Desværre var opfattelsen blandt mange, at man i landbruget arbejder meget og på uhensigtsmæssige tidspunkter, og derfor frister et job i industrien.
Og det får Vibeke Fladkjær Nielsen til at komme med en sidste opfordring:
”Når de udenlandske medarbejdere har været her et stykke tid, så tag en snak med dem om hvad deres planer og drømme er. Oplys dem om de muligheder der findes, og vis dem at landbruget er en arbejdsplads med fleksibilitet og mange kvaliteter. Du vil få det mange gange igen,” lyder det fra Vibeke Fladkjær Nielsen.
|
“Hvis de udenlandske medarbejdere bliver løftet, får landmanden en
sparringspartner. Det betyder øget refleksion og i sidste ende vil det
hæve bedriften”
Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES.
|
Se også:
Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 10, 2019
