Feedback Form

  

Oprettet: 27-01-2017

Nordjysk kvægrådgiver: De dygtige folk forsvinder fra kvægbruget

Arbejdet med motivation er ikke længere noget valg, vurderer kvægrådgiver Michael Mortensen fra LandboNord.

 
Kvægrådgiver Michael Mortensen oplever, at medarbejderledelse er en svær opgave for mange kvægbrugere. Foto: LandboNord.

Michael Mortensen er en af de kvægrådgivere, der arbejder med motivation i sin ledelsesrådgivning. Simpelthen fordi hans kunder har stadig større udfordringer i at holde på deres ansatte:

”Kvægbrugerne har efterhånden meget svært ved at holde på deres folk. De dygtige danske medarbejdere forsvinder ud i rådgivningen eller læser videre. Og som noget nyt ser vi nu også, at de dygtigste østeuropæiske ansatte søger fra kvægbruget. De søger mod 8-16 jobs i andre virksomheder, hvor arbejdsforholdene ofte er bedre,” fortæller han.

Mangler driftsledere med erfaring

Han oplever derfor et stort behov for rådgivning i ledelse. Både af besætningsejere og af driftsledere, der står over for at skulle tage et langt større ansvar, end deres erfaring byder dem.

”Vi oplever stor efterspørgsel på driftsledere med erfaring. Men de findes efterhånden ikke derude. Så en del af min opgave er at klæde driftsledere på til at have ansvaret for en stor medarbejderflok. Og her står og falder det hele med, om de kan motivere medarbejderne,” siger Michael Mortensen.

Tavlemøder er en nødvendighed

Det er Michael Mortensens erfaring, at Tavlemøder er et rigtigt godt redskab.

”Tavlemøder – det skal de simpelthen bare have. Jeg oplever, at det i den grad skaber ejerskab hos medarbejderne, det giver teamånd, og de stille medarbejdere, der aldrig har sagt noget, tør efterhånden at byde ind med ideer og får langt større selvtillid. Og jeg kan jo se, at det slår igennem i produktionsresultaterne,” lyder det fra Michael Mortensen.

Selv om den nordjyske kvægrådgiver får stadig flere henvendelser om fastholdelse af medarbejdere, mener han, at vi kun har set toppen af isbjerget.

”Jeg er bange for, at udfordringen er mere markant, end vi går og tror. Jeg får cirka to henvendelser om ugen fra kunder, der skal have hjælp til at finde medarbejdere eller hjælp til medarbejderledelse. Og det er kun toppen af isbjerget, for jeg har på fornemmelsen, at det stadig er tabu at tale om, at man har udfordringer i forhold til medarbejderne,” vurderer Michael Mortensen.

Læs også

 
Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 2, 2017

Sidst bekræftet: 27-01-2017 Oprettet: 27-01-2017 Revideret: 27-01-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Dialogmøder: Vi vil gerne udfordres på det vi laver
Kvægs traditionelle regionsmøder har ændret navn til dialogmøder. Og det er der selvfølgelig en grund til, lyder det fra fo...
20.10.17
Lær nyt hjemme i sofaen
Lean og DMS er emnerne i to nye digitale kurser. Kurserne er gratis, og du kan tage dem, når det passer dig, og hvor det pa...
20.10.17
KvægNYT nr. 19 - 2017
Tema: Holdbarhed
20.10.17
Hellere en sund ko end 500 kg mælk mere
Mælkeproducent Jens Vrist går mere efter sunde køer end højest mulige ydelse.
20.10.17
Bedre viden om bedriftens holdbarhedsprofil
Jo bedre viden man har om, hvornår køerne sættes ud, jo mere kan man optimere. Ny udskrift er i støbeskeen.
20.10.17