Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 01-02-2020

  

Oprettet: 13-12-2019

Kobidraget stiger med 3 kr.

DMS skal fortsat være det samlende værktøj for landmandens produktionsstyring og bl.a. gøres mere intuitivt at bruge. Det forudsætter flere midler og er baggrunden for, at kobidraget stiger i det nye år.

Kobidraget sættes op med 3 kr. Det har L&F Kvægs bestyrelse besluttet efter nøje overvejelse.

”Valget stod mellem mindre nyudvikling af DMS eller at hæve kobidraget. Og så valgte vi altså det sidste,” forklarer formand for L&F Kvægs sektorbestyrelse Christian Lund.

At der skal flere midler til fra denne kant,
skyldes bl.a. færre fondsmidler til udvikling og forskning samt færre køer.

”Vi kommer ikke uden om, at digitalisering er en væsentlig del af fundamentet i alle vores udviklingsaktiviteter på kvægområdet. Derfor er det helt nødvendigt, at DMS ikke bare fastholder men også udvikler sin position som det samlende værktøj for kvægbrugerens produktionsstyring,” forklarer Christian Lund og uddyber:

”Når landmanden investerer i udstyr til måling af aktivitet, sundhedsindikatorer, grovfoderproduktion m.m., er der behov for at kunne flytte data mellem DMS og udstyret. Det kræver til stadighed udvikling af grænseflader, som gør det muligt. Samtidig skal der arbejdes på at gøre DMS endnu mere brugervenligt, så det er nemt for alle at få overblik og optimere
produktionen.

Kobidraget har siden 2012 ligget stabilt på 35,90 kr./ko/år og opkræves månedsvis. Pengene bruges bl.a. til øget dataintegration med udstyr og den digitale foderkæde.

Stigningen træder i kraft pr. 1. januar 2020, hvorefter beløbet vil være 38,90 kr./ko/år.

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 23, 2019
Sidst bekræftet: 06-01-2020 Oprettet: 13-12-2019 Revideret: 13-12-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kan fodring med rapsfrø slå to fluer med ét smæk?
Sundere mælk og lavere klimaaftryk. Det er målet med en to-årig indsats, som skal se på effekten af at fodre køerne med ra...
07.02.20
Min grovfoderøkonomi betyder mere end ydelsen
For mælkeproducent Lars Nissen er en lav fremstillingspris på godt grovfoder vigtigere for besætningens bundlinje end en hø...
07.02.20
Kvægnyt nr. 3 - 2020
Læs om grovfoderøkonomi, parvis opstalning af kalve, Håndtering af langhårede græsmarker m.v.
07.02.20
Tilmeldingen er åben
Tilmeldingen er åben til Kvægkongres 2020, som løber af stablen 24.-25. februar i Herning.
24.01.20
SEGES rykker ud til kvægbesætninger med salmonella
Rådgivningsforløb med tæt opfølgning skal vende udviklingen mod et salmonellafrit kvægbrug, som på det seneste er gået i de...
24.01.20