Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 17-10-2017

  

Oprettet: 21-10-2016

Slut med udsættelser af Lov om hold af malkekvæg

Politisk arbejde giver ikke flere udsættelser af ’Lov om hold af malkekvæg’, vurderer Peder Philipp.


"Vi vil fortsat kæmpe for, at der kun bliver indført tiltag, som reelt skaber dyrevelfærd,” lyder det fra Peder Philipp.

To gange er kravene i Lov om hold af malkekvæg blevet udsat. Første gang i 2010, da de første krav i loven blev udsat til 2014. Og igen i slutningen af august i år, hvor kravene til ædepladser, drikkekopper og kobørster blev udsat i minimum fem år, dog kun for eksisterende stalde.

Udsættelserne er blandt andet et resultat af et stort politisk arbejde, men Peder Philipp erkender, at grænsen for udsættelser nu er nået.

”Vi er rigtig glade for, at ministeren har lyttet til os og udsat de krav, som vil belaste kvægbrugerne hårdt. Men vi er også helt klart af den opfattelse, at vi ikke kan komme længere ad den vej,” lyder det fra formanden.

Og det er blandt andet en del af baggrunden for, at der sættes et større fagligt arbejde i gang for at dokumentere hvilke tiltag, der reelt skaber øget velfærd og hvilke, der ikke gør.

Forhåbentligt mere dynamik

I anledningen af 100-året for dyrevelfærdsloven annoncerede Miljø- og Fødevareministeriet, at ministeren vil nedsætte en gruppe, der skal se på hele dyrevelfærdsområdet. Et arbejde, som Peder Philipp hilser velkomment.

”Vi er rigtig godt tilpas med, at der bliver set på alt omkring dyrevelfærd. Nu skal gruppen have arbejdsro et par år. Og så er vi klar med resultaterne af det nye projekt om dyrevelfærd, så vi kan dokumentere værdien af de tiltag, der bliver gjort. For vi vil fortsat kæmpe for, at der kun bliver indført tiltag, som reelt skaber dyre­velfærd,” lyder det fra Peder Philipp, der tilføjer:

”Og så er vores klare anbefaling, at ny lovgivning udmøntes i nogle rammer med dertil­hørende bekendtgørelser, for det gør det meget mere enkelt at indarbejde ny faglig viden i eksisterende lovgivning. Og den dynamik bliver vi nødt til at have, hvis tingene skal give mening,” siger Peder Philipp.

 

Læs også:

Dyrevelfærd skal virke i praksis

Forbrugeren: Dyrevelfærd er køer på græs



Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 19 – 2016

 

 

Sidst bekræftet: 21-10-2016 Oprettet: 21-10-2016 Revideret: 21-10-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Få dygtigere udenlandske medarbejdere på kvægbedriften
Klæd dine udenlandske medarbejdere på med faglig information på engelsk. Det hele er samlet på www.landbrugsinfo.dk/workin...
21.02.20
Stop for aflivning af tyrekalve fra 2022
L&F Kvæg og Dansk Jersey har vedtaget en ambitiøs målsætning om et stop for aflivning af kalve fra årsskiftet 2021-2022.
21.02.20
Historisk lav fremstillingspris på mælk
Fremstillingsprisen på mælk er faldet med 50 øre/kg EKM de seneste 10 år, og er nu nede på 2,40 kr. Fagligt dygtige mælkep...
21.02.20
Kvægnyt nr. 4 - 2020
Læs om Historisk lav fremstillingspris på mælk; Derfor leverer Lindegaard Dairy mælkekvalitet i topklasse; Stop for aflivni...
21.02.20
3 trin til at undgå metal i netmaven hos køer
Brug kun gode dæksider på ensilagen, læg en vommagnet i køerne og hav evt. en magnet på fuldfoderblanderen for at undgå fre...
07.02.20