Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 19-03-2020

  

Oprettet: 22-03-2019

Sådan engagerer jeg mig i lokalområdet

Hør buddene på lokalt engagement fra kvægudvalgsformændene Ole Larsen, LandboNord, og Ejvind Bjerg Olesen, Lemvigegnens Landboforening.

Ole Larsen, Landbonord

 


Ole Larsen, formand for kvægudvalget i Landbonord

Dyrskueoptakt: Landmænd besøger 3.000 skoleelever

Vi gør rigtig meget ud af vores dyrskue. I ugen op til skuet i Hjørring er der en landmand ude i en række 4. og 5. klasser og fortælle om landbruget, og de elever får på dyrskuets åbningsdag en guidet rundtur på skuet. Det er en kæmpe succes. Faktisk er der en venteliste, for vi har sat et max på 3.000 elever. I år prøver vi for første gang også konceptet af ved dyrskuet i Fjerritslev.

Stand ved Fårup Sommerland

I efterårsferien har vi en stand ved Fårup Sommerland. Den er bemandet med landmænd fra de forskellige brancher, og vi har et par kalve med. Det giver en rigtig god dialog med de familier, der kommer forbi.

Guidet mark- og naturvandring

Sidste år arrangerede vi sammen med Jammerbugt Kommune en mark- og naturvandring. En naturvejleder fra kommunen og en planteavlskonsulent var guider, og vi var både forbi en naturplet, der afgræsses på en særlig måde, en konventionel hvedemark og en mark med økologiske gulerødder, før vi sluttede af med pandekager. Det vil vi helt sikkert gentage.

Pluk-selv solsikker

På min egen bedrift sår vi solsikker sammen med majsen. Når de er sprunget ud, tager vi et flot billede, lægger det på den lokale beboerforenings Facebookside og skriver, at man er velkommen til at plukke en buket. Det varmer, når man får beskeder fra folk, der takker for buketterne.

 

Ejvind Bjerg Olesen, Lemvigegnens Landboforening

 


Ejvind Bjerg Olesen, formand for kvægudvalget i Lemvigegnens Landboforening

Lemviggården inviterer på gårdbesøg

Vi har et samlet koncept for gårdbesøg, der understøttes fra landboforeningen med sit eget udvalg – Lemviggården, der inviterer på gårdbesøg i vinter- og efterårsferien og en gang om ugen hele sommerferien. Vi markedsfører konceptet ved hjælp af Facebook og de lokale medier, og de besøgende er nok ligeligt fordelt mellem turister og folk fra lokalområdet.

Når vi har besøg på vores bedrift, deler vi folk op i små grupper og giver dem en guidet rundtur. Det kræver, at mine medarbejdere også viser rundt, hvilket øger deres ejerskab til bedriften. Besøg på gården giver en rigtig god mulighed for at forklare, hvorfor tingene er, som de er. Og jeg oplever aldrig, at de besøgende har problemer med at acceptere tingene, når de får forklaringen samtidig med, at de ser det.

Vi bakker også altid op om turistforeningens arrangementer i Lemvig, hvor vi gerne stiller op og deltager.

Tag en tjans i sportsforeningerne

Efterhånden som vi bliver færre landmænd, bliver det vigtigere, at vi, der er tilbage, engagerer os i lokale sportsbestyrelser, foreninger mv. På den måde lærer man folk fra lokalområdet bedre at kende, og man giver dem en mulighed for at komme direkte til en landmand, når de har spørgsmål. Det har jeg selv oplevet, at folk benytter sig af.

Ansæt en skoledreng

En rigtig god måde at få kontakt til lokalområdet på er også at ansætte skoledrenge. Det er selvfølgelig en ledelsesopgave, der tager tid, men hvis man investerer nogle kræfter i det, får man både en stabil arbejdskraft og en utrolig god opbakning fra forældrene. Og det spreder sig som ringe i vandet i lokalområdet, når sådan et ansættelsesforhold er en succes.

Læs også:

Omdømme: Film skaber stolthed – du rykker holdninger

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 6, 2019

Sidst bekræftet: 22-03-2019 Oprettet: 22-03-2019 Revideret: 22-03-2019

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20