Oprettet: 06-09-2019

Åbent Landbrug sætter klimaet i højsædet

Landmænd på 62 gårde, heraf 31 mælkeproducenter, fortæller om deres arbejde med at mindske klimaaftrykket til Åbent Landbrug søndag den 15. september kl. 10-16.

Formindsket udslip af metan pr. kg mælk gennem avl af højtydende malkekøer. Genbrug af varmt overskudsvand fra køleanlæg til opvarmning af stalde og stuehus. Forsuring af gylle, der gør landmanden selvforsynende med kvælstof til marken.

Det er nogle af de mange klimavenlige tiltag, som gæsterne hos Højlund Agro I/S ved Esbjerg kan høre mere om til Åbent Landbrug søndag den 15. september kl. 10-16.

“I landbruget tager vi klimaet alvorligt. Det kan vi vise forbrugerne til Åbent Landbrug. Ved at invitere folk ud at se hvad vi laver på vores bedrifter, kan vi give dem en god oplevelse, gøre op med en masse myter og fordomme samt bygge bro mellem land og by,” forklarer Laust Bendix, mælkeproducent med 370 jerseykøer på Højlund Agro.

Bedriften er en af de 62 gårde – hvoraf 31 er leverandører af mælk til hhv. Arla, Them Andelsmejeri og Mammen Mejerierne – som landet over indbyder til besøg på marken og i staldene til Åbent Landbrug.

“Vi vil vise, hvordan landbruget ikke kun har fokus på det langsigtede mål om at være klimaneutralt i 2050, men allerede er i fuld gang med en masse konkrete her og nu-tiltag,” forklarer Jan Morre Christensen, projektleder for Åbent Landbrug.

Film på YouTube

Han forventer lidt flere gæster end i 2018, hvor i alt 73.000 besøgte de deltagende gårde.

“For at få mest mulig opmærksomhed om Åbent Landbrug har vi indslag og små quizzer om værtsgårdene på Facebook og film på YouTube,” påpeger Jan Morre Christensen.

Landbrug & Fødevarer koordinerer Åbent Landbrug i samarbejde med værterne og deres rådgivere. Derudover lægger flere virksomheder et stort stykke arbejde i dagen.

Læs mere om Åbent Landbrug her:
aabentlandbrug.dk/ og følg begivenheden på facebook.com/aabentlandbrug.


Se et par af filmene om Åbent Landbrug, som er lagt på Youtube.
 

 

 

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 16, 2019

 

 

Sidst bekræftet: 06-09-2019 Oprettet: 06-09-2019 Revideret: 06-09-2019

Forfatter

Marketing og Fagkommunikation
Henrik Lomholt Rasmussen

Af samme forfatter

Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer
Efter tre år med fasefodring af goldkøerne er kodødeligheden faldet til et minimum hos André Katers. Han har også fået bugt...
15.11.19
AP1 Pas på den snigende dræber i gylle
Gylle indeholder svovlbrinte, der ikke kan lugtes, men kan være dødbringende. KvægNyt spurgte tre mælkeproducenter, hvilke ...
15.11.19
Kvægnyt nr. 20 - 2019
Læs om: Turbo på udviklingenaf digital foderstyring og grovfoderproduktion; Hvor mange naturpoint scorer din bedrift. m.m.
01.11.19
Kvægnyt nr. 19 - 2019
Læs om: Jeg er mor for mine babykalve; Direktørrolle giver frihed og skaber resultater; Stor japansk interesse for dansk mæ...
18.10.19
Kvægnyt nr. 18 - 2019
Nu ved jeg køerne har megalange tunger; Driv forretning som Mærsk; Høj kodødelighed i sommeren 2019 ......
04.10.19