Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 09-10-2018

  

Oprettet: 10-02-2012

Min ret og pligt ved kontrolbesøg

Uvisheden i forbindelse med kontrolbesøg er slem for mange kvægbrugere. Veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen, giver svar på de mest almindelige spørgsmål.

Mange kvægbrugere efterlyser mere viden om, hvad et kontrolbesøg indebærer. Mange er usikre på, hvad man som landmand har ret og pligt til under et kontrolbesøg, og derfor var veterinærchef Per Henriksen, Fødevarestyrelsen, inviteret til dialogmøde med landets kvægudvalgsformænd og chefkonsulenterne på kvægområdet i slutningen af januar.

Skal være et "skøn"
Mange føler, at kontrollen bliver udført uensartet afhængig af den enkelte kontrollørs tilgang til tingene. Til dette forklarer veterinærdirektør Per Henriksen, Fødevarestyrelsen, at de gældende lovtekster, der ligger til grund for velfærdskontrollen, blandt andet kalvebekendtgørelsen og bekendtgørelsen om beskyttelse af landbrugsdyr, indeholder elementer af skøn. Og i sådanne tilfælde kan Fødevarestyrelsen ikke lave en konkret regel på området, som deres kontrollører skal følge. I jurasprog hedder det, at man ikke må lægge regel over skøn. Fx kan Fødevarestyrelsen ikke beslutte, hvor stort et hul mellem to kalve skal være.

”Det er et eksempel på, at det er en lov, der kan være vanskelig at håndtere både for landmænd og kontrollørerne. Men vi arbejder på at få så meget skøn ud af lovteksten, som overhovedet muligt, ” bedyrer Per Henriksen.

På nogle områder har Fødevarestyrelsen mulighed for at lave faglige instrukser med tjeklister for at sikre ensartetheden, og det har de gjort. Men Per Henriksen påpeger, at faglige instrukser er velegnede til at sikre ensartethed, men ulempen er, at der så ikke kan foretages en stor grad af skøn, hvor det kan være til landmandens fordel.

Klag over kontrolløren
Fødevarestyrelsens chef for velfærdskontrol opfordrer kvægbrugerne til at klage, hvis de oplever kontrollører, der opfører sig upassende.

”Hvis der kommer én ind i bryggerset som en sherif og forlanger at se det ene og det andet uden at præsentere sig, er det ikke i orden. Men uden jeres feed-back, kan vi ikke gøre noget. Derfor vil jeg opfordre jer til at ringe til vedkommendes chef, bede om et møde eller lave en skriftlig klage, hvis I oplever sådan noget. Det vil ikke komme den enkelte landmand til skade, og i sidste ende kan man jo blive afskediget, hvis man ikke kan kommunikere som kontrollør,” fortæller Per Henriksen.

Krav til fremmøde
Besætningsejer har som bekendt pligt til at deltage i et kontrolbesøg eller lade sig repræsentere af en anden. Men under normale forhold kan kontrollørerne ikke kræve, at alle tilstedeværende bliver på ejendommen, til kontrollen er gennemført.

”Kontrollørerne har derimod ret til at efterse bilen for fx ulovlig medicin, før nogen forlader ejendommen, men herefter kan man ikke tilbageholdes,” forklarer Per Henriksen.

Samtidig oplyser han, at medarbejdere har ret til at sige, at de ikke føler sig kompetente til at være besætningsejers repræsentant, så unge ansatte kan ikke blive tvunget til at repræsentere besætningen under et kontrolbesøg.

Adgang til stuehuset
Flere landmænd stiller spørgsmålstegn ved, om kontrollørerne virkelig kan forlange at komme ind i stuehuset. Til dette svarer Per Henriksen ja – hvis det er i stuehuset, de relevante oplysninger skal findes. Så kontrollører har krav på at komme ind i køkkenet, hvis medicin opbevares i det private køleskab. Og hvis relevante dokumenter er i et kontor i privaten, skal kontrollører også have adgang til kontoret. Deltager politiet med en ransagningskendelse, har de adgang til alt.

Nogle landmænd er blevet overraskede over kontrollens resultat i forhold til den tone, besøget er foregået i. Derfor er det væsentligt at bemærke, at stemningen ved et kontrolbesøg intet har med resultatet at gøre. Og Per Henriksen slår fast, at kontrollører har pligt til at fortælle, hvad de ser, i det mindste til slut.

”Som en afrunding på besøget skal kontrollører opsummere, og de skal som udgangspunkt fortælle, hvis besøget resulterer i en politianmeldelse. Det springer enkelte kontrollører over, fordi de ikke vil ødelægge en god stemning, men I har altså krav på at få det at vide,” lyder det fra Per Henriksen.

Læs også artiklen ”Dyrlægen gjorde en forskel

 

Artiklen har været bragt i KvægNyt nr. 3 - 2012 

 

 

Kontrolbesøg og krydsoverensstemmelse
– gode råd
   

www.landbrugsinfo.dk/jura/krydsoverensstemmelse 

Se især
Pjece om krydsoverensstemmelse
(under Udvalgte artikler)

Lokale KO-rådgivere
(under ’Rådgivning’)


Sidst bekræftet: 10-02-2012 Oprettet: 10-02-2012 Revideret: 10-02-2012

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 15 - 2019
Totalt stop for brug ar humankritiske antibiotika til kvæg; Sådan konserverer du årets høst af hestebønner .... m.m
23.08.19
Lokale fødevarer betyder mest i Sverige og Norge
Opfattelsen af kvalitetsfødevarer er ikke helt ens i Danmark, Norge og Sverige. Det viser en ny forbrugerundersøgelse, der ...
23.08.19
Kvægnyt nr. 14 - 2019
Reducer klimaaftryk og tjen flere penge; IFCN spår positive takter for den globale mælkeproduktion de næste 20 år; Bliv klo...
09.08.19
Små film lærer svenskerne om kød
Den svenske kødbranche, Svenskt Kött, har udviklet en digital grunduddannelse i håndtering og tilberedning af kød til forbr...
09.08.19
Bliv klogere på DMS-afregningsmodulet
Hvis du gerne vil vide mere om, hvad DMS-afregningsmodulet til kalve går ud på, er der hjælp at hente i både faktaark, film...
09.08.19