Feedback Form

  

Oprettet: 11-07-2014

Nye laktationskurver er anvendt i DMS Dyreregistrering

Fra 3. juli 2014 anvendes en ny model til beregning af køernes mål for mælkeproduktion i DMS Dyreregistrering. Dette er også kaldet en laktationskurvemodel.

Den nye model adskiller sig fra den hidtidige model i det gamle Dyreregistrering ved at være mere præcis i forskellige besætningssituationer med f.eks. mange 1. kalvskøer samt mere præcis for den enkelte ko f.eks. ved at inddrage kælvningsinterval. De fleste bedrifter vil dog kun opleve små ændringer.

Ny laktationskurvemodel – kun i DMS Dyreregistrering
De nye laktationskurver er pr. 3. juli 2014 implementeret i ’Mælkeproduktionsopgørelsen’, ’Kritiske Målepunkter’, ’Udsætterlisten’ og ’Kokortet’.

Det er meningen, at modellen vil blive anvendt alle steder, hvor der skal bruges ydelsesmål. Den vil snart være tilgængelig i modulet Foderkontrol. Herefter skal modellen også implementeres i modulerne Prognose og Foderplan. Desuden vil mål for dagsydelse pr. ko blive anvendt i en række lister, som udvikles i løbet af den næste periode.  

I det gamle Dyreregistrering vil der stadig blive anvendt den gamle laktationskurvemodel. Derfor vil mælkeproduktionsopgørelser udskrevet fra det gamle Dyreregistrering ikke være identiske med mælkeproduktionsopgørelser udskrevet fra DMS Dyreregistrering. Det samme gælder ved sammenligning af den enkelte ko. Et mål i det gamle Dyreregistrering, på f.eks. udskriften Laktationsnøgletal, vil ikke stemme helt overens med det mål, som ses på Kokortet.  

Hvordan tilpasses målydelsen (Årsydelse pr. ko)?
Målsætning for mælkeproduktion fra det gamle Dyreregistrering er flyttet over i DMS Dyreregistrering, hvor det kaldes mål for Årsydelse pr. ko. Dette er sket ved igangsætning 3. juli. Alle driftsenheder, som kun indeholder en besætning, har bibeholdt deres mål.

Driftsenheder med flere besætninger har fået beregnet et mål for årsydelse pr. ko forholdsmæssigt ud fra antallet af køer i de besætninger, som indgår, og afrundet til nærmeste hundrede. Derved kan der være forskellige mål i disse driftsenheder. 

Driftsenhed Besætning A Besætning B Besætning A og
Besætning B
Årsydelse pr. ko, mål 11.000 10.000 10.500

Det anbefales at have samme mål for Årsydelse pr. ko på alle driftsenheder på bedriften undtagen, hvis man har specielle forhold, som betinger andet. Kokortet anvender det mål for Årsydelse pr. ko, som er sat i den besætning, hvor dyret står. 

Ændring af målydelsen skal foretages i DMS Dyreregistrering i modulet ’Grundoplysninger og målsætninger’. Vær opmærksom på, at ændringer af mål først slår igennem næste dag, og at der derfor kan være risiko for fejltolkning, hvis man kigger samme dag, som ændringen er sket. Et ændret mål slår igennem bagud i tid således, at man kun arbejder med det ene mål og ikke kan se ændringer i målet bagud i tid. 

Figur 1.   Mål sættes for Årsydelse pr. ko. Sammen med målet er oplyst driftsenhedens opnåede værdi de seneste 12 måneder, så dette kan bruges som udgangspunkt. 

Hvad er forskellen til den gamle model?
De fleste bedrifter vil kun opleve små ændringer, som gør ydelsesmålet mere præcist. Det vil sige, at uanset besætningssammensætning vil man kunne nå den ønskede årsydelse pr. ko, såfremt hver ydelseskontrol ligger på målet. Den nye model er bedre til at være mere præcis på målet ved høje ydelsesniveauer såvel som lave ydelsesniveauer. Tidligere havde især ydelsesniveauer under 9.000 kg EKM for lave mål.  

Den nye model tager bedre højde for sammensætningen af besætningen således, at besætninger med afvigende laktationssammensætning, som f.eks. mange 1. kalvskøer, vil få beregnet målydelser, som er i bedre overensstemmelse med, hvad der observeres.  

Modellen bygger på udredningen ’Standard Laktationskurver til produktionskontrol – anvendelse og udformning’ (Rapport 116, 2006), som findes her. Der henvises til denne rapport med hensyn til baggrund for modelvalg og modellens opbygning. Modellen er en implementering af den nye model beskrevet her, dog med det forhold, at alle data er genberegnet på mælkeproduktionsdata fra 2010 til 2012, hvilket har givet nogle nye værdier i forhold til de hidtidige parametre. 

Modellen beregner ikke målydelse for 1. og 2. dag efter kælvning, hvilket bl.a. kan ses på Kokortet. Køer med mere end 500 dage efter kælvning ændrer ikke målydelse, men bibeholder den samme målydelse som ved dag 500 efter kælvning. Genberegning af modelparametrene er foretaget af innovationskonsulent Marlene Trinderup, AgroTech. 

Eksempler på målkurver er vist med figur 2 og figur 3. Her kan ses, at kviernes kælvningsalder påvirker kurvernes form hele vejen gennem laktationen, hvor topydelsen generelt er lavere ved en lav kælvningsalder, og det påvirker hele 305-dags ydelsen. 

Figur 2.   Mål for dagsydelse pr. ko for 1. kalvskøer ved et besætningsydelsesniveau på ca. 10.000 kg EKM vist ved forskellig kælvningsalder. 

Ligeså har kælvningsintervallet indflydelse på laktationskurvens form (figur 3), hvis kælvningsintervallet er meget kort som her 310 dage, så har det en negativ påvirkning på ydelsen i den efterfølgende situation. Et almindeligt kort kælvningsinterval på 340 dage eller et længere interval på 400 dage har samme betydning for mælkeproduktionen i den efterfølgende laktation.  

Figur 3.   Mål for dagsydelse pr. ko for 2. kalvskøer ved et besætningsydelsesniveau på ca. 10.000 kg EKM vist ved forskelligt kælvningsinterval. 

Hvor findes de nye laktationskurver?
Nedenfor er givet en forklaring til, hvor de nye laktationskurver er implementeret pr. 3. juli 2014. Laktationskurverne er vist som ”Mål” for mælkeproduktion og er altid vist i kg EKM. Der vil, med de nye laktationskurver, ikke blive vist mål for fedt- og proteinprocent. 

Mælkeproduktionsopgørelsen
Udskriften findes under ’Analyse og lister > Analyseudskrifter’. Her er hele kolonnen under ’Mål’ baseret på den årsydelse pr. ko, som i dette tilfælde er 11.000 kg EKM (angivet med rød cirkel i figur 4). Tallene i cellerne under ’Kg EKM Mål’ (den blå cirkel i figur 4) baserer sig på de køer, som befinder sig i gruppen på den aktuelle kontroldag. 

Figur 4.   Udklip af Mælkeproduktionsopgørelsens nederste del i DMS Dyreregistrering. 

Den nye MPO afviger fra den gamle MPO i forhold til perioderne ’0-12 uger’ og ’efter 13 uger’ samt, at der er opdeling i både 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige. Oftest vil man opleve, at målet er lidt højere end i Mælkeproduktionsopgørelsen fra det gamle Dyreregistrering, hvor der anvendes de gamle beregninger. Som gennemsnit af alle besætninger er målet løftet ca. 0,2 kg EKM pr. ko dagligt.

Det er en god ide altid at tjekke, om målet er det samme, når man åbner for en driftsenhed med flere besætninger. De besætninger, som får tilsendt Mælkeproduktionsopgørelsen med posten efter ydelseskontrol, vil indtil videre modtage udskriften fra det gamle Dyreregistrering. 

I forhold til Laktationsnøgletals-udskrifter fra det gamle Dyreregistrering kan der være afvigelser i antal dyr i grupperne ’0-12 uger’ og ’fra 13 uger’ over til Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering. I Laktationsnøgletal indgår dyr til og med 87 dage efter kælvning i gruppen ’0-12 uger’. På Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering indgår de til og med 84 dage efter kælvning i gruppen ’0-12 uger’. 

Kritiske Målepunkter – Dagsydelse pr. malkende ko (Kg EKM)
Den nye indikator findes på Kritiske Målepunkter med titlen ’Dagsydelse pr. malkende ko’. For at beregne den opnåede dagsydelse er mælkeleverance + hjemmeforbrug divideret med det antal malkende køer, som forventes at være i driftsenheden. Målydelsen er beregnet ud fra de forventede malkende køer med driftsenhedens mål for årsydelse pr. ko. Mål er baseret på de nye laktationskurver. Det samme mål gælder for årsydelse, som her er 11.000 kg EKM gælder for hele perioden. Som det er vist i figur 5, så ændrer målet sig lidt gennem året i forhold til sammensætningen af køer i besætningen.  

Figur 5. Den nye indikator i KMP – Dagsydelse pr. malkende ko - er vist for en driftsenhed med et ydelsesmål på 9.500 kg EKM. 

Løbende opgaver - Udsætning
Mål for dagsydelse kan også findes på Udsætterlisten. Her vises den opnåede værdi ved seneste ydelseskontrol, ’KG. EKM’ sammen med ’MÅL EKM’ ved seneste ydelseskontrol (figur 6). Det kan her ses, om koen lever op til målet ved seneste ydelseskontrol. Ønsker man at se de forudgående ydelseskontroller, skal man se på Kokortet, som fremkommer, når man klikker på ’DYR NR.’  

Figur 6.   Mål for dagsydelse ved seneste ydelseskontrol vises på listen ’Udsætning - Vælg dyr til udsætning’. 

Kokort
Ved opslag på en given ko kan man se ydelsen ved ydelseskontrollen sammen med ’Mål for dagsydelsen’ gennem hele laktationen. Figur 7 viser dette, og her skal det bemærkes, at kurven altid først starter ved dag 3 efter kælvning, da der ikke er målydelse dag 1 og 2.  

Figur 7.   ’Mål for dagsydelse’ vises på Kokortet. Her kan mål for dagsydelse sammenlignes med den opnåede ydelse ved ydelseskontrol. 

Sidst bekræftet: 27-06-2018 Oprettet: 11-07-2014 Revideret: 11-07-2014

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Lars Arne Hjort Nielsen

HusdyrInnovation, Foderkæden, kvæg


Af samme forfatter

Interviewguide for interviews af deltagende landmænd efter gennemført første afprøvningsforløb
En interviewguide til brug for interviews af landmænd, der har gennemført første afprøvningforløb med dashboard.
05.11.18
Økonomisk konsekvens af højre frivillig udskiftning
For de fleste typer bedrifter medfører det et fald i dækningsbidraget, når udskiftningsprocenten forsøges øget ved at tage ...
01.06.18
Danmark bagud i livsydelse set i globalt perspektiv
På trods af en meget høj gennemsnitsydelse, sammenlignet med andre lande, er livsydelsen for danske køer ikke blandt de høj...
19.12.17
Kvæginfo: Vejen til succesfulde kvier starter ved fødslen
Sandsynligheden for at en kvie bliver en succes og gennemfører 1. laktation, kan forudsiges tidligt i kviens liv. Kommer de...
24.11.17
Vendespil med motivationsprofiler
Brugen af enkle motivationsprofiler giver dig og de ansatte mulighed for at reflektere over, hvad der motiverer mest og hva...
22.09.17