Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 31-12-2017

KvægInfo - 2107

Oprettet: 12-07-2010

Sundhedsovervågning baseret på fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol efter kælvning

Igangværende undersøgelser af danske data viser, at fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol efter kælvning kan anvendes til overvågning af forekomsten af ketose i nykælver perioden.


På nuværende tidspunkt er racespecifikke tærskelværdier for kritisk fedt-protein forhold til udpegning af risikodyr blevet bestemt til større end eller lig med 1,42 for RDM, 1,43 for HOL, 1,51 for Jersey, 1,45 for DRK og 1,40 for krydsninger. Besætninger med mindst 42 % køer med kritisk fedt-protein forhold er blevet bestemt som risikobesætninger. De forskellige tærskelværdier er blevet fastlagt med reference til kvægdyrlægers ketonstofmålinger på urin hos nykælvede køer. Udpegningen af risikodyr med kritisk forhøjet fedt-protein forhold og risikobesætninger med en stor andel dyr med kritisk forhøjet fedt-protein forhold på besætningsniveau viser sig ikke at være perfekte tests, men kan supplere den eksisterende overvågning af nykælverperioden og give landmænd og rådgivere et tidligt varsel ved en sundhedsmæssig negativ udvikling i nykælvergruppen.

Viden om fedt-protein forhold
Forskellige undersøgelser primært gennemført på Holstein køer har vist, at forholdet mellem fedt og protein i tidlig laktation kan bruges til at udpege risikodyr og risikobesætninger med hensyn til fordøjelses- og stofskiftelidelser. Eksempelvis fandt Heuer et al. (1999), at køer med et fedt-protein forhold større end 1,5 ved første ydelseskontrol havde en øget risiko for bl.a. ketose og ventresidig løbedrejning. Duffield og Bagg (2002) beskrev senere, at besætninger med et protein-fedt forhold mindre end 0,75 hos 40 % eller flere af køerne ved første ydelseskontrol havde et sandsynligt besætningsproblem med subklinisk ketose. Et protein-fedt forhold på 0,75 svarer til 1,33 i fedt-protein forhold. Tærskelværdier for anvendelse af forholdet mellem fedt og protein i mælk til udpegning af risiko-dyr bør imidlertid ifølge Skidmore et al. (1996) defineres for hver race og hvert land på grund af forskelle i genetiske og fodringsmæssige forhold. Kvægdatabasen giver en ideel mulighed for at evaluere netop fedt-protein forhold i mælk til overvågning af ketose på enkeltdyr- og på besætningsniveau, fordi kvægdyrlæger gennem flere år frivilligt har indberettet resultater fra hurtigtest af ketonstofindhold i urin hos nykælvede køer. Senest er der fundet en rimelig sammenhæng mellem ketonstofindhold i urin over et vist niveau og ketonstofindhold i blod (Larsen et al., 2009). Formålet med nærværende undersøgelse har således været at udnytte den information til at fastlægge kritiske tærskelværdier for fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol og dermed blive bedre til at udpege enkeltdyr og besætninger med forøget ketoserisiko.

Raceforskelle
Datagrundlaget for fastlæggelse af racespecifikke tærskelværdier for kritisk fedt-protein forhold omfattede ydelseskontrolresultater (se Tabel 1) og ketonstofmålinger (se Figur 1) på 70.295 køer udvalgt blandt data til rådighed i Kvægdatabasen fra 2008 og 2009. Jersey, som i gennemsnit havde det højeste fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol, havde også den laveste forekomst af ketosepositive dyr på 12,7 %. HOL lå i gennemsnit ligesom RDM, DRK og krydsninger på 1,4 i fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol, men havde samtidig den højeste forekomst af ketosepositive dyr på 21,4 %.

Tabel 1. Ydelseskontrolresultater og dage i mælk fra første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning i det udvalgte datamateriale bestående af 70.295 køer fordelt på racerne Rød Dansk Malkerace (RDM), Dansk Holstein (HOL), Jersey, Dansk Rødbroget Kvæg (DRK) og krydsning.

 

  RDM N=3582 Gennemsnit (std) HOL N=54484 Gennemsnit (std) Jersey N=7228 Gennemsnit (std) DRK N=841 Gennemsnit (std) Krydsning N=4160 Gennemsnit (std)
Dage fra kælvning 16,6 (7,5) 16,6 (7,5) 16,7 (7,4) 16,8 (7,4) 16,5 (7,6)
Kg mælk 31,4 (8,9) 31,5 (9,2) 22,1 (6,3) 31,0 (8,1) 29,4 (9,1)
Fedt % 4,8 (0,9) 4,7 (0,9) 5,7 (0,8) 4,8 (0,9) 4,8 (0,9)
Protein % 3,4 (0,4) 3,4 (0,4) 3,9 (0,4) 3,3 (0,4) 3,4 (0,4)
Fedt-protein forhold 1,4 (0,3) 1,4 (0,3) 1,5 (0,3) 1,4 (0,3) 1,4 (0,3)

 

Figur 1. Forekomst af ketose bestemt som acetoacetatkoncentration ≥ 1,5 mmol/l i urin med hurtigtesten Ketostix® 4-30 dage efter kælvning hos 70.295 køer fordelt på racerne Rød Dansk Malkerace (RDM), Dansk Holstein (HOL), Jersey, Dansk Rødbroget Kvæg (DRK) og krydsning. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)

Udpegning af risiko-dyr baseret på racespecifikke tærskelværdier
Udpegning af risiko-dyr ud fra fedt-protein forholdet blev undersøgt ved systematisk at sammenligne forskellig klassificering af lav/høj fedt-protein forhold med måling af ketose defineret som acetoacetatkoncentration ≥ 1,5 mmol/l i urin (Ketostix®) 4-30 dage efter kælvning. Inden for race blev intervallet mellem højeste og laveste fedt-protein forhold undersøgt for, hvordan niveauet evnede at udpege korrekt ketose-positive dyr (sensitivitet) og korrekt ketose-negative dyr (specificitet). Vi valgte at maksimere efter begge egenskaber samtidigt og fastlagde de racespecifikke tærskelværdier for kritisk fedt-protein forhold på niveauerne vist i Tabel 2.

Når køer ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning lå på eller over deres kritiske tærskelværdi i fedt-protein forhold havde 61-64 % af dem ketose defineret som ≥ 1,5 mmol/l acetoacetat i urin 4-30 dage efter kælvning. Af dem, der lå under deres kritiske tærskelværdi i fedt-protein forhold, var 60-63 % normale (<1,5 mmol/l acetoacetat i urin 4-30 dage efter kælvning). Sensitiviteter og specificiteter mellem 0,60 og 0,65 var samtidig udtryk for, at 35-40 % af køer med et fedt-protein forhold større end eller lig med den kritiske tærskelværdi for racen var falsk positive eller normale, mens 35-40 % af dyr med et fedt-protein forhold mindre end den kritiske tærskelværdi var falsk negative og syge. Fedt-protein forhold som test for ketosestatus på dyrniveau er således langt fra perfekt. Anvendelse anbefales således alene som incitament til at holde et vågent øje med testpositive enkeltdyr. I Figur 2 er vist resultater fra enkeltdyr i 2009 i en besætning med 165 kælvninger pr. år.

Tabel 2. Sensitivitet og specificitet for bedste racespecifikke tærskelværdi for kritisk fedt-protein forhold som ketosemonitor ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning hos 70.295 danske køer.

 

Race 

Bedste tærskelværdi
for kritisk fedt-
protein forhold 

Sensitivitet

 

Specificitet 

RDM1  1,42  0,64  0,63
HOL2  1,43  0,63  0,63
Jersey   1,51  0,61  0,62
DRK3   1,45  0,62  0,60
Krydsning  1,40  0,64  0,62

1)RDM=Rød Dansk Malkerace, )2HOL=Dansk Holstein, 3)Dansk Rødbroget Malkerace.

 

Figur 2. Fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning hos køer i 2009 fra en besætning med 165 kælvninger i 2009. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)

Udpegning af risikobesætninger
Udpegning af risikobesætninger ud fra fedt-protein forhold målt på flere køer inden for samme besætning blev undersøgt ved systematisk at sammenligne forskellig klassificering af lav til høj forekomst af andel køer med kritisk fedt-protein forhold med om de enkelte besætninger var defineret som risikobesætninger eller ej. Data fra 143 besætninger med mindst 100 observationer i 2008 og 2009, hvoraf mindst 80 % af alle nykælvere med en ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning også havde en ketonstofmåling på urin i samme tidsrum blev anvendt. I alt bidrog 40.402 køer med information til denne del af undersøgelserne. I Tabel 3 er vist fordelingen af ketosepositive dyr defineret som acetoacetatkoncentration ≥ 1,5 mmol/l i urin 4-30 dage efter kælvning samt forekomst af kritiske fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning i de udvalgte besætninger. Kritisk fedt-protein forhold er her bestemt som fedt-protein forhold, der er lig med eller højere end de racespecifikke tærskelværdier bestemt på dyrniveau. Procent køer med kritisk fedt-protein forhold blev på besætningsniveau beregnet som: (antal køer med kritisk fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning/antal køer ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning) * 100.

Tabel 3. Fordeling af ketosepositive dyr og kritiske fedt-protein forhold (FPF) 4-30 dage efter kælvning i 143 danske malkekvægsbesætninger i 2008 til 2009.

 

 

Gennem-
snit

Standard afvigelse

Mini-mum

25 % fraktil Median 75 % fraktil

Maksi-mum

Antal køer 282,5 133,6 103,0 196,0 244,0 341,0 781,0
Antal ketosepositive 51,6 36,1 4,0 26,0 42,0 63,0 190,0
% ketosepositive 18,4 8,9 2,2 11,2 17,1 25,2 43,4
Antal kritisk FPF 120,3 68,4 23,0 73,0 112,0 143,0 404,0
% kritisk FPF 42,3 12,3 12,8 33,0 42,0 50,3 81,0

Første trin i undersøgelsen var nødvendigvis at definere risikobesætninger uafhængigt af fedt- og proteinindholdet i mælk. Under antagelse af, at et forhøjet ketonstofindhold i blod og dermed i urin ville være udtryk for samme patofysiologiske belastning uanset race, kunne vi anvende samme tilgang til definition af risikobesætninger for ketose som Duffield og Bagg (2002), hvor medianen for forekomst af subklinisk ketose hos nykælvere på besætningsniveau blev brugt til at skille ikke-risikobesætninger fra risikobesætninger. Det betød, at definitionen og dermed referencen for besætninger med ketoserisiko i vores undersøgelse blev besætninger med mere end 17 % ketosepositive dyr (jf. median for % ketosepositive i Tabel 3).

Dernæst blev forskellige niveauer af procent køer med kritisk fedt-protein forhold testet for, hvor godt de evnede korrekt at udpege positive risikobesætninger (sensitivitet) og negative ikke-risikobesætninger (specificitet). Vi valgte igen at maksimere efter begge egenskaber og fastlagde tærskelværdien på mindst 42 % køer med kritisk fedt-protein forhold på besætningsniveau. Blandt besætninger med mindst 42 % køer med kritisk fedt-protein forhold på besætningsniveau var de 68 % sand positive (sensitivitet 0,68) og 32 % som falsk positive ketose-risikobesætninger. Blandt besætninger med under 42 % køer med kritisk fedt-protein forhold var de 69 % sand negative (specificitet 0,69) og 31 % falsk negative ikke-ketoserisikobesætninger. Udpegning af risiko-besætninger er ligesom udpegningen af risikodyr ikke perfekt, og ikke helt på højde med Duffield og Baggs undersøgelse fra 2002 i 25 besætninger, hvor de opnåede en sensitivitet på 0,69 og en specificitet på 0,83 med en tærskelværdi på 40 % køer med kritisk fedt-protein indhold (>1,33).

Minimum antal køer
En væsentlig opgave at håndtere i forbindelse med brug af procent køer med kritisk fedt-protein forhold til udpegning af risikobesætninger er, hvor mange nykælvede køer vi skal ydelseskontrollere for at kunne udtale os så tidligt som muligt og alligevel med en vis sikkerhed. Det kan vi løse ved at sætte en standard for minimum antal køer i beregningen afhængig af besætningsstørrelse (jf. Toft et al., 2002) og dernæst udføre beregningerne rullende på det seneste nødvendige antal køer, der er til rådighed, som vist i Tabel 4. Grunden til, at vi her har valgt at regne på en proportion på 0,50 svarende til 50 % kritisk fedt-protein forhold på besætningsniveau er, at formlen for beregning af stikprøvestørrelse netop på det niveau er maksimeret og dermed tilstrækkelig i forhold til både højere og lavere hyppigheder på besætningsniveau. I Figur 3 er vist et eksempel på en besætnings udvikling i ketoserisiko hen gennem produktionsåret 2009, hvor seneste 49 til 55 køer med første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning indgår i den rullende beregning af hvert punkt afhængigt af antal kælvninger seneste 12 måneder svarende til et konfidensniveau omkring 90 % og en maksimum tilladelig fejl på 10 %.

Tabel 4. Minimum antal køer med en første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning for beregning af 50 % kritisk fedt-protein forhold afhængig af besætningsstørrelse og valg af konfidensniveau og præcision.

 

Besætningsstørrelse   Antal kælvninger pr. år

Minimum antal køer med en 1. ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning for beregning af 50 % kritisk protein-fedt forhold
  Konfidensniveau 95%, max. fejl 5 %   Konfidensniveau 90%, max. fejl 5 %   Konfidensniveau 90%, max. fejl 10 %
25 24 23 19
50 45 43 29
75 63 59 36
100 80 73 41
125 95 86 45
150 108 97 47
175 121 107 49
200 132 115 51
225 143 123 53
250 152 130 54
275 161 136 55
300 169 142 56
325 177 148 57
350 184 153 57
375 190 157 58
400 197 161 59
425 203 165 59
450 208 169 60
475 213 172 60
500 218 175 60

Anvendelse af fedt-protein forholdet i sundhedsovervågning
På trods af, at fedt-protein forholdet som test for ketoserisiko langt fra er perfekt på både dyr- og besætningsniveau, mener vi alligevel, at informationen er relevant og et interessant bidrag til den eksisterende overvågning af nykælverperioden. På dyrniveau vil man i sundhedsovervågningen have fokus på identifikation af dyr til enkeltdyrs opfølgning, mens man på besætningsniveau vil ønske både af følge udviklingen i ketoserisiko generelt over tid, mens også inden for laktationsgrupper (fx 1.kalvs, 2.kalvs og 3.+kalvs køer).

 

Figur 3. Udvikling i procent køer med kritisk fedt-protein forhold ved første ydelseskontrol 4-30 dage efter kælvning i en besætning med 165 kælvninger i 2009. (klik på figuren og den vises i stor størrelse)

En mere udførlig beskrivelse af analysemetoder og resultater findes i denne interne rapport.

Referencer
Duffield, T. og R. Bagg. 2002. Herd level indicators for the prediction of high-risk dairy herds for subclinical ketosis. Proceedings of American Association of Bovine Practitioner 2002, vol. 35 p. 175-176.

Heuer, C., Schukken, Y. H., P. Dobbelaar. 1999. Postpartum body condition score and results from the first test day milk as predictiors of disease, fertility, yield, and culling in commercial dairy herds. J. Dairy Sci. 82: 295-304.

Larsen, M., M. Engbæk, N. B. Kristensen. 2009. Måling af ketonstoffer i urin giver et bedre udtryk for koens ketogene status end måling i mælk. KvægInfo nr. 2062

Skidmore, A. L., A. Brand, C. J. Sniffen. 1996. Chapter 4 – Part 3. Monitoring milk production: Decision making and follow-up. In: Herd health and production management in dairy practice. 1st edition. Wageningen Pers, The Netherlands. P. 263-281.

Toft, N., H. Houe, S. S. Nielsen. 2002. Chapter 8. Sample size and sampling methods. In: Veterinary Epidemiology - from hypothesis to conclusion. Edited by H. Houe, A. K. Ersbøll, N. Toft, J. F. Agger. 1st edition. Samfundslitteratur KVL Bogladen, Frederiksberg C, Denmark. P. 109-127.

 

 

Projektet er støttet under Innovationsloven af

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv.

 

 

Sidst bekræftet: 18-12-2012 Oprettet: 12-07-2010 Revideret: 12-07-2010

Forfatter

Kvæg
Konsulent

Marlene Trinderup

AgroTech


Landskonsulent

Ole Aaes

Sundhed og produktion


Afdelingsleder

Rudolf Thøgersen

Sundhed og produktion


Dyrlæge, ph.d

Karen Helle Sloth

Bovi Doc ApS

Af samme forfatter

Skal jeg bruge ensileringsmiddel – og i givet fald hvilket?
Se listen over markedsførte ensileringsmidler i Danmark, få svar på hvordan de forskellige typer ensileringsmidler virker o...
04.05.20
Pas på ved højt sukkerindhold i 1. slæt
Høj sol om dagen og kolde nætter kan give et meget højt sukkerindhold i 1. slæt. Det kan enten give problemer med varmedan...
17.04.20
Helsæd 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret helsæd fra høståret 2019.
09.02.20
Kløvergræsensilage 2019
På denne side vises en oversigt over den aktuelle foderværdi af analyseret kløvergræsensilage fra høståret 2019.
09.02.20
Kløvergræsensilage 2019, konventionel, sammenligning mellem slæt
På denne side vises en sammenligning af foderværdien for forskellige slæt af analyseret konventionel dyrket kløvergræsensil...
09.02.20