Aktuelt til Dyrlæger 

Oprettet: 22-03-2013

Aktuelt til Dyrlæger 01 - 2013

Deltag i pilotprojekt om målretning af egenkontrol med dyrevelfærd, Efterlysning af misdannede kalve, Forbruget af vacciner er stigende, Anima søger aktindsigt i dyreværnssager, Ny undersøgelse af skuldersår mv.

 

Indhold:

Deltag i pilotprojekt om målretning af egenkontrol med dyrevelfærd

Efterlysning af misdannede kalve

Forbruget af vacciner er stigende

Anima søger aktindsigt i dyreværnssager

Ny undersøgelse af skuldersår

Forskel i forholdstal for ydelse

Styr på huldet i udskrifter fra
Dyreregistrering


NKVet symposium om mastitis i Island 10.-15. maj 2013 

 

 

Læs tidligere numre af
Aktuelt til Dyrlæger

 

Deltag i pilotprojekt om målretning af egenkontrol med dyrevelfærd

Læs mere og tilmeld dig her

Af dyrlæge Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk

 

 

Efterlysning af misdannede kalve 

   

Foto 1. Bugløs kalv. Organerne hænger ud, benene er forkrøblede og rygsøjlen er forvredet.


Foto 2. Perosomus elumbis hos en Holstein kalv. Bagkroppen er underudviklet og ved palpation mærkes ingen rygsøjle i lumbaldelen.

Hvis du i dit praksisarbejde støder på misdannede kalve, så vær opmærksom på, at der stadig kører et overvågningsprogram for defekter hos kvæg. Det ledes fagligt af professor Jørgen Agerholm, KU SUND, som gerne vil kontaktes, hvis du støder på defekte kalve (mobil 2917 8136 eller mail jager@sund.ku.dk). I mange tilfælde vil et foto og oplysninger om moderens CKR nummer være nok (tag billede af hele kalven + den defekte del), men kontakt helst Jørgen, når du står ved kalven, for det kan være, at den er specielt interessant. For tiden ledes efter bugløse kalve (schistosoma reflexum) (foto 1), og kalve der mangler den bagerste del af rygsøjlen (foto 2). Ring, når du står ved en sådan, så den ikke blot destrueres. Oplysningerne bliver efterfølgende gemt i en database, som Videncentret administrerer. Jørgen svarer også gerne på faglige spørgsmål vedr. misdannelser. Ring hellere en gang for meget end en gang for lidt. 

Kontaktoplysninger:

Jørgen S Agerholm
Professor
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sektion for Veterinær Reproduktion og Obstetrik
Dyrlægevej 68
1870 Frederiksberg C
Tlf. 2917 8136
jager@sund.ku.dk

 

Forbruget af vacciner er stigende

Forbruget af vacciner i danske kvægbesætninger ser ud til at være stigende. I perioden fra 2008-2012 er antallet af indberetninger af vaccinationer tidoblet, når der ses bort fra vaccinationer mod bluetongue. Det stemmer godt overens med oplysninger fra et af de medicinalfirmaer, der sælger vacciner mod diarré-sygdomme. Det er dog kun en mindre andel af de foretagne vaccinationer som indberettes. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at tilskynde landmændene til at registrere behandlingerne i Dyreregistrering.  

Af dyrlæge Kaspar Krogh, ksk@vfl.dk og Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk  

 

Anima søger aktindsigt i dyreværnssager

Vi er blevet bekendt med, at dyreværnsorganisationen Anima har søgt aktindsigt i sager vedrørende dyrevelfærd omkring både kvæg og svin. Vi har intet kendskab til, hvordan organisationen evt. har tænkt sig at udnytte materialet. Anima har opnået en del opmærksomhed i forbindelse med tidligere kampagner mod pelsdyrproduktion. 

Af dyrlæge Kaspar Krogh, ksk@vfl.dk og Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk  

 

Ny undersøgelse af skuldersår

En ny artikel omkring skuldersår viser bedre helbredelse ved opstaldning på blødt underlag (madrasser) og daglig lokalbehandling med zinksalve frem for lokalbehandling med klortetracyclin (Cyclo spray). Undersøgelsen omfattede kun lokalbehandling med antibiotika – ikke universel behandling. En parallelisering til håndtering af hasetrykninger hos kvæg virker nærliggende. Det er sandsynligt, at opstaldning på blødt underlag – evt. i skåneboks er afgørende for helbredelse af hasetrykninger.

Læs hele artiklen her 

Af dyrlæge Kaspar Krogh, ksk@vfl.dk og Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk 

 

Forskel i forholdstal for ydelse

Den samlede ydelse pr. laktation udgør et væsentligt mål for produktionen i malkekvægsbesætninger. Forholdet mellem ydelse, produceret i forskellige pariteter, indgår derfor i flere forskellige rådgivningsværktøjer. Men beregningsmetoden kan variere fra værktøj til værktøj. Eksempelvis adskiller beregningsmetoden for VPA (Veterinær Produktions Analyse) sig fra Nøgletalstjek, og udskriften Velfærdsnøgletal, Økologi adskiller sig fra Dyreregistrering. Tallene fra de forskellige værktøjer kan derfor variere for den enkelte besætning, på analyser foretaget på samme tidspunkt. 

I VPA findes den samlede ydelse udtrykt som EKM305, tons. Denne værdi er baseret på fremskreven ydelse for alle køer, der har været i besætningen i de seneste 18 måneder i de enkelte laktationsgrupper. Analysen forsøger at tage højde for udsætnings- eller goldningsstrategi. Under normale forhold vil det forventede forhold mellem pariteterne jf. VPA-beregningerne være, at 1. kalvs giver 85 % af de ældre køers ydelse og 2. kalvs giver 96 %.  

På udskriften Nøgletalstjek, Økologi og i IT-værktøjet Nøgletalstjek er ligeledes angivet ydelse for 1. lakt/øvrige (pct.) hhv. ydelse 2. lakt/øvrige (pct.). Her er der tale om realiserede ydelser for de seneste 12 måneder. Beregningsmetoden er følgende:

Gns. EKM hos 1. lakt. i % af 3+ lakt.: Udtrykker hvor meget 1. kalvs køerne yder i forhold til 3. kalvs og ældre køer. Beregningen baseres på gennemsnitsydelsen i EKM af de laktationer i perioden, hvor celletallet maksimalt er 200.000 (1.kalv) eller 400.000 (øvrige). 

Gns. EKM hos 2. lakt. i % af 3+ lakt.: Udtrykker hvor meget 2. kalvs køerne yder i forhold til 3. kalvs og ældre køer. Beregningerne baseres på gennemsnitsydelsen i EKM af de laktationer i perioden, hvor celletallet maksimalt er 400.000. 

Afvigelser mellem de to beregningsmetoder vil kunne være specielt synlige i besætninger med høje celletal. 

Af dyrlæge Kaspar Krogh, ksk@vfl.dk og Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk  

 

Styr på huldet i udskrifter fra Dyreregistrering

I Dyreregistrering opereres med en række forskellige huld knyttet til forskellige perioder. Oversigten nedenfor angiver hvad de forskellige koder dækker over:

Huldkode 1 kigger på køer fra 64 til 104 dg efter kælvning
Huldkode 2 kigger på køer fra 148 til 188 dg efter kælvning
Huldkode 3 kigger på køer fra 232 til 272 dg fra kælvning
Huldkode 4 kigger på køer fra 50 til 90 dg før kælvning
Huldkode 5 kigger på køer fra -20 til +20 dg fra kælvning 

Det er huldkode 3 der er ”Sidste huld” på udskriften Laktationsnøgletal(ny)
Det er huldkode 2 der er ”Forrige huld” på udskriften Laktationsnøgletal(ny) 

Det er huldkode 4 der er ”Huld ved goldning” på udskriften Laktationsnøgletal - huld
Det er huldkode 5 der er ”Huld ved kælvning” på udskriften Laktationsnøgletal - huld
Det er huldkode 1 der er ”Huld 12 uger efter” på udskriften Laktationsnøgletal - huld 

Af dyrlæge Kaspar Krogh,
ksk@vfl.dk  

 

NKVet symposium om mastitis i Island 10.-15. maj 2013

Har du lyst til at deltage i en spændende tur med fagligt indhold?

Læs invitation og program her 

Af dyrlæge Henrik Læssøe Martin, hlm@vfl.dk

 

 

Sidst bekræftet: 22-03-2013 Oprettet: 22-03-2013 Revideret: 22-03-2013

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19