Aktuelt til Dyrlæger 

Oprettet: 26-03-2015

Aktuelt til Dyrlæger 02 - 2015

Læs om: Find dine besætningers klovsundhedsstatus i DMS,Kontrolkampagne om halthed og klovsundhed, Nyt BVD udbrud i Danmark, Ophør af Salmonelladyrkning ved DTU Fødevareinstituttet, Nye muligheder for brug af PCR diagnostik, Smittebeskyttelse

 

  Læs tidligere numre af Aktuelt til Dyrlæger

 

Indhold:

Find dine besætningers klovsundhedsstatus i DMS

Kontrolkampagne om halthed og klovsundhed

Nyt BVD udbrud i Danmark

Ophør af Salmonelladyrkning ved DTU Fødevareinstituttet

Nye muligheder for brug af PCR diagnostik

Smittebeskyttelse

  

Find dine besætningers klovsundhedsstatus i DMS

Hos landmænd, der får registreret klovsundhed, kan du nu i DMS under fanen Grundopl. og mål se 20 forskellige nøgletal for klovsundhed, opgjort for de seneste 12 måneder. Du finder tal - ikke kun for de enkelte klovlidelser, men også for fx antal årlige beskæringer pr. dyr. Få en snak med besætningsejer om status og sæt mål for klovsundheden sammen med ham. 

Nøgletallene i DMS dækker kun køer og viser alle de lidelser, der er registreret, uanset om koen samme dag er klovbeskåret eller ej. Dog frasorteres genbehandling (dvs. en behandling af samme lidelse indenfor 8 dage). Nøgletallene i DMS vil derfor ikke nødvendigvis vise de samme tal som udskrifterne fra det ”gamle” Dyreregistrering, hvor bl.a. kvier indgår, og hvor der er krav om klovbeskæring samme dag. 

 

 

Ny vejledning i opsætning af klovbeskæringslister – køer
Under Daglig styring - Dagligt overblik er der mulighed for at få udpeget køer, der skal klovbeskæres - afhængig af strategien for klovbeskæring.

Listerne virker kun, hvis klovbeskæring registreres. Klovbeskæringslisten kan opsættes, så den passer til den enkelte besætnings arbejdsgange.

Åbn listen ”køer til klovbeskæring” og tryk på ”?” (øverst i højre hjørne), så får du den nødvendige vejledning. 

Se listen her


Af dyrlæge Pia Nielsen, pin@seges.dk og konsulent Lone Harder Waldemar, lnw@seges.dk

 

 

Kontrolkampagne om halthed og klovsundhed

Fødevarestyrelsens Rejsehold vil i perioden maj – september 2015 gennemføre en kontrolkampagne omkring halthed og klovsundhed i 150 malkekvægsbesætninger. Baggrunden foreindhold

kampagnen er, at en tidligere kontrolkampagne med fokus på syge og tilskadekomne dyr viste problemer i 34 pct. af besætningerne. Det var her særligt håndteringen af køer med klov-lemmelidelser, som Fødevarestyrelsen (FVST) fandt utilfredsstillende. FVST er desuden opmærksom på, at undersøgelser har vist, at besætningsejeren kan blive ”staldblind”, og derfor kun ser 25 pct. af de halte køer.

Formålene med kampagnen er

  • At undersøge, om besætningsejere er i stand til at identificere halte køer og give dem tilstrækkelig behandling og aflastning, og om der foreligger dokumentation for evt. anvendt medicin
  • At undersøge, om besætningens egenkontrolprogram for dyrevelfærd vedrørende halthed og klovsundhed er dækkende, og om det følges
  • At undersøge, om besætningsdyrlægens sundhedsrådgivning vedrørende halthed og klovsundhed er målrettet de faktiske forhold i besætningen. 

Kontrolbesøg i kampagnen vil bl.a. omfatte screening af besætningen for at estimere forekomsten af halte køer. 

Af dyrlæge Henrik Læssøe Martin, hlm@seges.dk

 

 

Nyt BVD udbrud i Danmark

I februar 2015 faldt endnu en malkekvægsbesætning for BVD-antistoffer i kvægbrugets overvågningsprogram. Derfor opfordrer vi fortsat til, at du som dyrlæge er opmærksom på at overveje BVD som differentialdiagnose ved uspecifikke besætningsproblemer, så udbrud bliver diagnosticeret hurtigst muligt. Nogle infektioner er forbigående med subkliniske symptomer. Det kræver, at du som dyrlæge er meget opmærksom. Symptombilledet kan være meget forskelligartet med varierende grad af nedsat ædelyst, diarré, feber, nedsat mælkeydelse, kastninger eller omløbninger i uventet omfang eller rindende øjne og næsebor, svagfødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser.

Husk at det også her i 2015 er muligt, at få foretaget BVD laboratorieundersøgelse på abortmateriale betalt af FVST - læs mere her

Vi opfordrer også fortsat til, at du som dyrlæge øger opmærksomheden på smittebeskyttelse. Indkøb af dyr er en væsentlig risikofaktor. Med kvotens ophør i april måned kan vi forvente et øget salg af levende dyr.

Specielt i det sydlige Jylland bør opmærksomheden tillige henledes på en øget risiko for smitte, hvis der benyttes klovbeskærere, der arbejder på tværs af grænsen til Tyskland. Et nyere studie har vist, at risikoen for introduktion af BVD i danske besætninger kan reduceres, såfremt klovbeskæringsudstyr fra udenlandske klovbeskærere bliver desinficeret inden brug i danske besætninger. Vær opmærksom på, at også enkelte danske klovbeskærere har kunder syd for grænsen. 

Af dyrlæge Lars Pedersen, larp@seges.dk

 

Ophør af Salmonelladyrkning ved DTU Fødevareinstituttet

Som følge af omstruktureringer ved DTU Fødevareinstituttet vil det efter 15. april 2015 ikke længere være muligt at indsende prøver til dyrkning for Salmonella. Undersøgelse af gødningsprøver i forbindelse med sanering for Salmonella Dublin kan i stedet sendes til: 

DTU Veterinærinstituttet
Bülowsvej 27
1870 Frederiksberg C. 

Af dyrlæge Erik Rattenborg, era@seges.dk

 

Nye muligheder for brug af PCR diagnostik

Der udvikles hele tiden på mulighederne for PCR-undersøgelse af mælkeprøver, og denne udvikling fortsætter i forbindelse med overgang til DMS årsskiftet 2015. Fra den 1. april 2015 vil der være endnu to nye kit til rådighed i forbindelse med goldning, som omfatter henholdsvis 5 og 8 patogener.

Det nye 8-kit er anvendt i forbindelse med den seneste landsdækkende undersøgelse af tankmælksprøver for B-streptokokker og indeholder som noget særligt de 5 mest almindelige CNS sp. Man skal være opmærksom på, at der ved de to nye tests-kits anvendes metoder, der er forskellige fra de tidligere anvendte tests. Sensitivitet og specificitet er derfor ikke identisk med de eksisterende tests.

Husk ved næste rådgivningsbesøg at diskutere de forskellige muligheder med landmanden, så man hele tiden anvender det kit, der bedst understøtter strategien for yversundhed i besætningen. Det nye 8-kit er spændende, fordi vi nu kan forholde os specifikt til de CNS-typer, der har betydning ved malkekvæg. 

Patogen – PCR kit 5-kit 8-kit 12-kit 16-kit
A. pyogenes + P. ind.     X X
beta-lactamase X X
C. bovis     X X
CNS    X    
E. coli     X X
Enterococcus sp.     X X
Gær       X
Klebsiella sp.     X X
Mycoplasma bovis   X   X
Mycoplasma sp.     X
Prototheca sp.       X
S. marcescens     X X
Staph. aureus X X X X
Staph. sp.     X X
Str. agalactiae X X X X
Str. dysgalactiae X X X X
Str. uberis X X X X

Af dyrlæge Michael Farre, mifa@seges.dk

 

 

Smittebeskyttelse

Som led i et pilotprojekt har SEGES i efteråret 2014 vurderet smittebeskyttelsesniveauet i 30 malkekvægsbesætninger. Tre problemområder går igen i mange af besætningerne:

  • forurening af transportveje (både via interne aktiviteter og fra ekstern kørsel)
  • kælvningsområde (fælles kælvningsbokse, manglende rengøring)
  • kalve før fravænning (mangelfulde råmælksrutiner, uhensigtsmæssige flytninger) 

I mere end 80 pct. af besætningerne er der aktiviteter, der medfører forurening af ”rene” områder (foderbord, foderopbevaring m.v.). Ca. 45 pct. af besætningerne har placeret deres vaskeplads uhensigtsmæssigt med hensyn til forurening af omgivelserne. Et oversigtskort er et godt redskab til at give overblik over muligheder for alternative kørselsruter og alternativ placering af f. eks. vaskeplads.

Der er behov for holdningsændringer både blandt landmænd og servicepersonale, der besøger besætningen (klovbeskærer, tankbilchauffør, dyrlæge, inseminør…).

Det kan være svært at synliggøre værdien af en god ekstern smittebeskyttelse, da der primært er tale om en forsikring mod introduktion af nye sygdomme. Derfor er der store udfordringer i at motivere landmænd og andre til at have fokus på dette område.

SEGES vil gennem et toårigt projekt holde fokus på smittebeskyttelse og bl.a. udvikle en manual for ”best practice” vedrørende intern smittebeskyttelse. Vi forventer, at projektet - sammen med et nyligt opstartet Ph.d.- projekt om smittebeskyttelse ved KU Life - vil belyse sammenhænge og konsekvenser af smittebeskyttelse i dansk kvægbrug og bidrage til udvikling af redskaber til optimering af smittebeskyttelsen. 

Af dyrlæge Rita Djuve Fjellvik, rfd@seges.dk

 

Sidst bekræftet: 26-03-2015 Oprettet: 26-03-2015 Revideret: 26-03-2015

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19