Aktuelt til Dyrlæger 

Oprettet: 23-05-2016

Aktuelt til Dyrlæger 04 - 2016

Læs om: Flot ny billedbog om klovlidelser, Danmark er igen smittet med BVD, Større følsomhed med ny PCR-test, IBR-smitte i Danmark, Svar på hyppige spørgsmål om DMS, Ny rapport: Sygdomsopgørelse for ungdyr, Selenberiget gær må ...

 

 

Læs tidligere numre af Aktuelt til Dyrlæger

 

Indhold:

Flot ny billedbog om klovlidelser

Danmark er igen smittet med BVD

Større følsomhed med ny PCR-test

IBR-smitte i Danmark

Svar på hyppige spørgsmål om DMS

Ny rapport: Sygdomsopgørelse for ungdyr

Selenberiget gær må nu bruges i økologisk husdyrproduktion

 

Flot ny billedbog om klovlidelser

Hent nyt omfattende klovatlas gratis på nettet.

The International Committee for Animal Recording (ICAR) har udgivet et flot klovatlas, som nu er oversat til dansk. Klovlidelser er ikke altid lette at diagnosticere. Men nu er der hjælp at hente i atlasset, der indeholder fotos og beskrivelser af over 25 klovlidelser.

Atlasset indeholder gode og store fotos samt beskrivelser af en lang række klovlidelser. Langt flere end det nordiske klovatlas, der udelukkende indeholder lidelser, der kan registreres i det danske klovregistreringssystem.

Atlasset kan også være en god hjælp til landmænd, der selv behandler og beskærer.

Mere end 30 internationale kloveksperter står bag det internationale klovatlas. Den danske oversættelse er udført af dyrlæge Nynne Capion, KU og undertegnede.

Find ICARs internationale klovatlas på www.sundklov.dk

Af dyrlæge Pia Nielsen, pin@seges.dk

 

Danmark er igen smittet med BVD

To besætninger i hhv. Midt- og Sønderjylland blev i april måned fundet smittet med BVD. Vær opmærksom på symptomer. 

I midten af april, blev to malkekvægsbesætninger konstateret smittet med BVD, én i Sønderjylland og en i Midtjylland. De to besætninger er sat under offentligt tilsyn, og saneringsplaner i begge besætninger er sat i værk. Der har tilsyneladende ikke været kontakt mellem de to besætninger, men smitteopsporingen er endnu ikke afsluttet. En række kontaktbesætninger, har været sat under offentligt tilsyn. Næsten alle disse er nu ophævet, da smitteopsporing ikke viste tegn på smitte.

Kend symptomerne
SEGES overvåger systematisk for BVD i alle landets kvægbesætninger, men det er vigtigt at understrege, at det stadig påhviler den besætningsansvarlige at være opmærksom på symptomer og tilkalde en dyrlæge ved mistanke om BVD. Der skal være mistanke om BVD, hvis der ses

  1. Omløbninger eller kastninger i uventet omfang, eventuelt efterfulgt af svagtfødte kalve eller kalve med medfødte centralnervøse forstyrrelser eller blindhed
  2. Appetitløshed, depression, feber, rindende øjne og næsebor samt sår på mund- og næseslimhinde hos ungdyr.

Vær opmærksom på, at de kliniske symptomer ofte er milde og uspecifikke. I de seneste år har der i Danmark været 1-2 nysmittede besætninger pr. år.

Omfattet af erstatningsordningen
BVD bekæmpelsen er omfattet af Kvægerstatningsordningen og dækker produktionstab og dyr der er døde eller aflivede som følge af BVD. Erstatning udbetales dog kun, hvis der ved eventuel eksport benyttes eksportører/transportører, som er tilmeldt Danish Transport Standard, hvis lovgivningsmæssige krav om en smittebeskyttelsesplan efterleves, og hvis L&F, Kvægs retningslinjer vedrørende import af dyr overholdes.

Af dyrlæge Peter Raundal, pra@seges.dk 

 

Større følsomhed med ny PCR-test

Følsomheden af ny test er lidt højere end den tidligere. Det betyder bl.a., at den nye test finder flere Streptococcus uberis og giver lavere Ct-værdier.

I forhold til den tidligere test på goldkoprøver, så er det væsentligt at vide, at den nye test fra DNA-Diagnostic har en højere følsomhed. Der kan derfor forventes flere fund af specielt Streptococcus uberis og generelt lidt lavere Ct-værdier.

Den nye 12 kit test undersøger også for Mycoplasma bovis og Mycoplasma species (alle mastitis Mycoplasma) og kan således være en hjælp til Mycoplasma overvågning i besætningerne. Derudover undersøger den nye test direkte for Coagulase Negative Stafylokokker (CNS). Den Ct. værdi der vises for CNS vil så typisk være noget højere end det var tilfældet i den tidligere test, hvor der blev angivet Staphylococcus species, der omfattede både CNS og Staphylococcus aureus.Endelig indgår som noget nyt også Lactococcus lactis ssp lactis, der også kan have betydning for yversundheden på samme måde som Enterococcer. De er derfor blandet sammen i en reaktion, og svaret for disse vil derfor typisk være noget lavere Ct-værdi end for Enterococcer i den tidligere test. Lactococcus lactis ssp lactis kan ved dyrkning forveksles med Streptococcus uberis.
Endelig er der en vigtig og stor forskel i følsomheden da den nye test finder flere Streptococcus uberis og giver lavere Ct-værdier.

Læs mere her

Af specialkonsulent Michael Farre, mifa@seges.dk

 

 

IBR-smitte i Danmark

Blodprøvning i frivillig importkarantæne afslørede IBR-smitte hos fire stk. kødkvæg.

Fire stk. kødkvæg blev for nyligt fundet smittet med infektiøs bovin rhinotracheitis (IBR). Infektionen kan spredes hurtigt i en besætning og giver sig udtryk ved betændelse i luftvejene og i nogle tilfælde også ved betændelse i skeden. Den er tabvoldende pga. kastninger og voldsomt fald i mælkeydelsen. IBR-virus er en herpesvirus, der kan ligge skjult i dyrene og blive udskilt ved stressende situationer som fx. flytninger og foderskift.

Overholdt karantæneregler
Dyrene var importeret fra Skotland, og smitten blev fundet ved blodprøvetagning i den frivillige karantæne, som importøren havde indsat dyrene i efter modtagelsen i Danmark. Episoden understreger, at der kan være seriøs risiko forbundet med import af levedyr. Derfor anbefaler L&F Kvæg, at man ikke løber risikoen, og i stedet importerer nyt avlsmateriale via sæd og embryoner. Importerer man alligevel levedyr, er der retningslinjer, som indebærer fire ugers karantæne og blodprøvning af dyrene efter tre ugers karantæne. Disse retningslinjer havde importøren i det aktuelle tilfælde heldigvis overholdt. Dyrene var angiveligt testet negative i Skotland og må være blevet smittet i eksportkarantænen dér, hvor de stod sammen med ca. 30 andre dyr, som skulle til forskellige steder i Europa. Eller også har den oprindelige test ikke været retvisende. Importøren har valgt at få dyrene slagtet, da de ikke må flyttes fra ejendommen til levebrug.

De fire tilfælde vil ikke påvirke Danmarks status som fri.

Af dyrlæge Erik Rattenborg, era@seges.dk

 

Svar på hyppige spørgsmål om DMS

Hvorfor mangler der behandlinger i Medicinregnskab?
I DMS skal alle oprettede behandlinger registreres ”Udført”. Hvis behandlingerne kun er startet op, men ikke registreret som Udført, vil medicinregnskabet ikke stemme. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, om oprettede behandlinger er blevet udført af landmanden. Tjek kan foretages enten ved at landmanden:

  1. Sætter flueben ved ”Automatisk medicinregistrering”, når behandlingen oprettes
  2. Trykker udfør behandling under ”Dagens behandlinger”


På forsiden af Dagligt overblik under Dagens behandlinger vil en rød trekant markere, hvis der er behandlinger der ikke er udført.  

Hvorfor findes præparatet ikke i Medicinregnskab?
Fremgår et præparat ikke i Medicinregnskab, så tjek ordinering og forbrug på Opgørelsesudskriften (tryk ”Vis” og markér i ”Opgørelse” – se nedenfor…). Her kan et præparat fremgå, uden at det vises på forsiden af Medicinregnskab - det sker, hvis det optalte lager er 0.

 

Hvorfor bliver et præparat stående i Medicinregnskabet, når det er i 0?
Præparatet bliver stående 30 dage efter sidste afstemningsdato. Efter de 30 dage vil præparatet forsvinde fra forsiden af Medicinregnskab, men kan fortsat findes på udskriften ”Opgørelse”. 

Hvor kan jeg se tidligere afstemninger?
Du kan se tidligere afstemninger ved at sætte flueben i ”Vis tidligere afstemninger” ved det ønskede præparat.

  En ændring i forbrug eller ordinering/udlevering efter en afstemning vil blive markeret med en advarselstrekant. Klik på denne, og programmet vil guide dig til korrekt afstemning. Det er vigtigt, at disse advarsler håndteres, for at medicinregnskabet kan stemme.

Vær opmærksom på, at Status, dato og optalt dato skal være ens i medicinregnskabet
Hvis optællingen af medicinlageret foretages på en given dag, men opgørelsen af medicinregnskab først foretages den efterfølgende dag eller senere, er det vigtig at få registreret korrekt dato for medicinoptællingen ved afstemning.

Husk ved afstemning at ændre statusdatoen.


Forklaring på håndtering af
Aquacycline og Alamycin
Vores kundecenter har modtaget en del henvendelser med ønsker om, at produkterne Aquacyclin og Alamycin sammenlægges i medicinregnskabet i DMS. Det er imidlertid ikke muligt, fordi bl.a. tilbageholdelsestiderne på de to produkter er forskellige.

Af Lone Waldemar og Jesper Mortensen, Kvæg-IT, lnw@seges.dk

 

Ny rapport: Sygdomsopgørelse for ungdyr

Afløser for den velkendte udskrift i det tidligere Dyreregistrering gør muligt at vurdere sygdomstilstanden hos driftsenhedens ungdyr i DMS.

Det er nu muligt at vurdere sygdomstilstanden hos driftsenhedens ungdyr i DMS. Dermed er der kommet en afløser for den velkendte udskrift i det tidligere Dyreregistrering.

Sygdomsopgørelsen angiver sygdomsforekomsten (antal påbegyndte behandlingsforløb) måned for måned, idet genbehandlinger indenfor otte dage er frasorteret. Desuden vises, hvor mange dyr, sygdomstilfældene er fordelt på, og sygdomsforekomsten pr. ”risikodyr” (incidensen) fremgår af udskriften.

Rapporten viser sygdomstilstanden på overordnet niveau, men for de enkelte sygdomsgrupper kan vises detaljer, ligesom sygdomsforekomsten i forskellige aldersintervaller afdækkes. Kun aldersintervaller og sygdomsgrupper med værdier vises.

Det skal bemærkes, at de enkelte sygdomskoder er grupperet lidt anderledes end på rapporten ”Sygdomsopgørelse, køer”. Læs mere om sygdomskoder her, hvor det er muligt at se den gruppering, der er anvendt for de enkelte sygdomskoder.

Den nye rapport findes under Analyseudskrifter i DMS Dyreregistrering og viser månedlige sygdomsregistreringer de seneste 12 mdr. samt en sum for sidste og forrige år.

Af Tine Hejgaard Sørensen, Kvæg-IT og Henrik Læssøe Martin, hlm@seges.dk

 

Selenberiget gær må nu bruges i økologisk husdyrproduktion

En ændring af EU-reglerne betyder, at det nu er tilladt at bruge organisk selen (selenberiget gær) som fodertilskud til økologiske husdyr(se bilag II i forordning nr. 2016/673 af 29. april 2016).

De ændrede regler øger bl.a. mulighederne for tildeling af goldmineraler.

Af dyrlæge Henrik Læssøe Martin, hlm@seges.dk

 

Sidst bekræftet: 23-05-2016 Oprettet: 23-05-2016 Revideret: 23-05-2016

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
13.01.20
Væske er vigtigst når kalven får diarré
Uanset om det er virus eller bakterier, som er årsag til diarré hos kalven, er det meget sjældent selve infektionen den dør...
05.12.19
Kalvens tarmflora har mange vigtige funktioner
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del...
03.12.19