Oprettet: 14-12-2017

Veterinærforlig III giver forbedringer for kvægbruget

Veterinærforlig III betyder mindre administration og fjerner forslaget om et dyrevelfærdsindeks på kvægbedrifter. Formanden for L&F Kvægs sektorbestyrelse, Chr. Lund er tilfreds, og glæder sig over, at forliget har bred opbakning i Folketinget.


Som følge af Veterinærforlig III afskaffes rådgivningskategorierne i sundhedsrådgivningen. Samtidig bliver det muligt at indgå én sundhedsrådgivningsaftale per landmand, uanset antal ejendomme. Foto: David Bering.

Regeringen og samtlige partier i folketinget har netop indgået aftale om et nyt veterinærforlig. Et forlig, man i kvægsektoren generelt er godt tilfreds med.

”Først og fremmest er det meget positivt, at der er indgået et bredt forlig. Det er med til at sikre ro omkring vores arbejde på bedriften,” lyder det fra Chr. Lund.

Og så peger han særligt på den regelforenkling, som forliget medfører, som en fordel for erhvervet. Blandt andet afskaffes rådgivningskategorierne i sundhedsrådgivningen, og fremover vil der heller ikke være krav om, at man som landmand skal opretholde en autorisation for selv at behandle køer med kælvningsfeber og tilbageholdt efterbyrd.

Der er også udsigt til, at reglerne omkring medicinregistreringer for bedrifter med ejendomme på flere adresser forenkles, så det bliver muligt at indgå fællesaftaler for geografisk adskilte ejendomme ejet af samme landmand. Det betyder, at medicinregistreringssystemet VetStat moderniseres, så det bliver muligt at indgå én sundhedsrådgivningsaftale per landmand, uanset antal ejendomme.

”Det ser jeg som en anerkendelse af, at vi som landmænd kan håndtere tingene på en faglig forsvarlig måde på bedrifterne. Jeg kunne godt have ønsket mig endnu flere regelforenklinger, men det her er bestemt værd at tage med,” lyder det fra Chr. Lund.

Som en del af forliget bliver det også muligt, at dyrlæger kan uddele afmålte mængder af medicin. Det betyder et kærkomment stop for den nuværende praksis, hvor dyrlæger ikke kan bryde lægemiddelpakninger, som har betydet et stort medicin- og antibiotikaspild på især økologiske bedrifter og bedrifter med en modul I sundhedsaftale.

Slipper for dyrevelfærdsindeks

En af de store sejre for kvægbruget i forhold til det indgåede forlig, er, at man har valgt ikke at gå videre med ideen om et dyrevelfærdsindeks for kvæg. Kvægsektoren har fra første færd argumenteret for, at et sådant indeks er overflødigt, da man i forvejen har en god føling med dyrevelfærden på bedrifterne via data og registreringer.

”Det er dejligt, at man har lyttet til os, og har tillid til, at vi kan håndtere dyrevelfærden på vores besætninger uden et dyrevelfærdsindeks,” siger Chr. Lund og sender også en stor ros til de danske kvægbrugere:

”Danske kvægbrugere skal langt hen ad vejen se det nye Veterinærforlig III som et skulderklap. I har bevist, at I kan håndtere både sundhed, dyrevelfærd og antibiotika fagligt forsvarligt, og det betyder nu, at vi slipper vi for et dyrevelfærdsindeks for kvæg og får administrative lempelser i forhold til behandling og medicinhåndtering. Godt gået af danske kvæglandmænd - og ros til ministeren for at samle folketinget om at give os credit for det gode arbejde, der gøres derude.”

Nedsættelse af veterinærmedicinsk ekspertråd

Et af resultaterne af veterinærforliget bliver desuden et veterinærmedicinsk ekspertråd. Rådet får til opgave at sikre, at veterinærfaglige beslutninger og anvisninger i forhold til veterinærmedicin er evidensbaserede. Konkret skal Rådet i 2018 blandt andet klarlægge, under hvilke forhold det vil være forsvarligt at afbryde antibiotikabehandlinger før den foreskrevne behandlingsperiode er afsluttet. Fra kvægbruget ser man det nye råd som et godt initiativ, og ser frem til mere faglighed omkring de mange forslag og initiativer der kommer om reguleringer af erhvervet.

Fokus på at sænke antibiotikaforbruget

Som en del af forliget er der indgået aftale om at styrke forskning og udvikling, der har til formål at sænke antibiotikaforbruget med fokus på sunde husdyr. Chr. Lund hilser en øget indsats inden for forskning og demonstration i forhold til antibiotikaforbrug velkommen og han vil holde skarpt øje med, at der også afsættes midler inden for kvægbruget.

”Vi kommer aldrig helt af med overvågning på antibiotikaområdet, og det er også fornuftigt. Risikoen for overførslen af resistens til mennesker er noget, vi bliver nødt til at tage alvorligt,” siger han og fortsætter:

”Sunde dyr med et minimalt antibiotikaforbrug er målet. Det er i alles interesse at vi bruger antibiotika med omtanke, så vi også om 50 år har virksomme antibiotika til både dyr og mennesker,” lyder det fra formanden.

 

 

Sidst bekræftet: 01-08-2018 Oprettet: 14-12-2017 Revideret: 14-12-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20