Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 23-01-2012

Paratuberkulose 

Oprettet: 27-01-2006
Revideret: 23-01-2009

Bekæmpelse af paratuberkulose


Smitsomme sygdomme som BVD og IBR vil kunne bekæmpes med strategien "test og udsætning", hvor smittefarlige dyr identificeres og udsættes. Begge infektioner er akutte, og reaktioner i diagnostiske tests kan ses relativt hurtigt.

Paratuberkulose er kronisk, og kun nogle af de smittede dyr er meget smittefarlige. Mange af de smittede dyr vil på kort sigt ikke være af væsentlig økonomisk betydning, blot de ikke er meget smittefarlige. Dette gælder hovedsagligt, hvis der er mange af dem i besætningen.

Strategien "test og udsætning" er ikke ideel i forbindelse med paratuberkulose, fordi man kan komme til at udsætte en masse køer, der har et væsentligt produktionspotentiale, som således ikke bliver udnyttet. I stedet kan man bruge en anden strategi: Bang-metoden. Bang-metoden blev også anvendt i forbindelse med bekæmpelse af kvægtuberkulose i perioden 1932 til 1938 på Øerne og 1937 til 1950 i Jylland.

Udryddelse af kvægtuberkulose i Danmark. Sanering på Bornholm startede i 1920'erne, og øen var næsten fri allerede i 1930. Østifterne fulgte efter vedtagelsen af Lov om kontrol af tuberkulose i 1932, mens det tog lidt længere tid, før der kom gang i tuberkulosesaneringen i Jylland og på Samsø. Da man først kom i gang, blev saneringen dog hurtigt gennemført.

Bang-metoden mod kvæg-tuberkulose
Principperne bag Bang-metoden var, at test-positive dyr blev isoleret fra test-negative, mens stærkt smittefarlige dyr blev udsat. I forbindelse med tuberkulose bestod isolationen i, at der var separate staldafsnit til de test-positive. Dette er ikke nødvendigt i forbindelse med paratuberkulose, da det hovedsagligt er kalvene, der skal beskyttes fra smitte-farlige køer. Under Bang-metoden mod tuberkulose opdeles dyrene altså i tre grupper:
1) Ikke-smittede; 2) Smittede, men ikke-smittefarlige; 3) Smitte-farlige. Selvom gruppen af smittede, men ikke-smitte-farlige egentlig ikke bør smitte, så sker det alligevel i mindre omfang. Derfor skal køerne stadig opfattes som lidt smitte-farlige, men de skal ikke nødvendigvis udsættes.

Afbrydelse af smitteveje ved opdeling af køerne efter Bang-metoden
Principperne, der blev brugt i tuberkulose-bekæmpelsen, kan også anvendes til bekæmpelse af paratuberkulose. Bang-metoden anvendt mod paratuberkulose går ud på, at dyrene testes og opdeles i grupperne rød, gul og grøn.

Kalve (øverst til venstre) må få mælk fra "grønne" køer, men ikke fra "gule" og "røde" køer. "Grønne" køer kælver i faciliteter adskilt fra "gule" køer. "Røde" køer udsættes snarligt og inden næste kælvning. Under laktationen kan grønne, gule og røde køer gå sammen, men kalvestalden skal være fysisk adskilt fra kostalden.

Røde køer
De "røde køer" udsættes inden næste kælvning, og gerne før. De må anses for at være meget smittefarlige, men man kan ikke nødvendigvis se det på dem. Nogle køer kan være smittefarlige i 1-3 år før de bliver synligt syge.

Gule køer
"Gule køer" og smitte-materialer fra disse må ikke komme i kontakt med kalve. Det sker hovedsagligt ved: a) kælvning; og b) fodring med mælk.

Grønne køer
Grønne køer er de dyr, som ikke er smitte-farlige.

a: Kælvninger
Hvis en test-positiv ko skal kælve, skal kælvningen foregå i en kælvningsboks, der ikke benyttes til test-negative køer. Dette er den "røde kælvningsboks", hvor der skal renses fuldstændigt mellem hver kælvning, og kalven skal fjernes fra moderen "før den rammer gulvet". Jo bedre hygiejne og forholdsregler, des højere er sandsynligheden for, at kalven ikke smittes.
I den "grønne kælvningsboks" kan de øvrige kælvninger foregå under mindre skrappe hygiejne-regler og kælvningsforanstaltninger.

b: Mælkefodring
Hverken røde eller gule køer må bidrage med mælk til fodring af kalve, der skal blive i besætningen til de bliver mere end et år gamle. Det vil altså typisk være kvie-kalve og foldtyre, der ikke må fodres med denne mælk.
Mælken omfatter alle former for mælk: mælk fra tanken, celletalsmælk, antibiotikamælk og råmælk.
Grønne køer må gerne bidrage med mælk, og de kan benyttes til opbygning af en råmælksbank, der kan bruges til gule køers kalve. Alternativet er, at alle kalve fodres med mælkeerstatning.

Risikovurdering og handlingsplan med paratuberkulose/salmonella-manualen
Forholdsreglerne i forbindelse med kælvning og mælkefodringer bør sikre afbrydelse af de væsentligste smitteveje. Øvrige smitteveje bør også identificeres og håndteres. Da omfanget af disse smitteveje og deres betydning kan variere fra besætning til besætning, er det vigtigt at lave en risiko-vurdering, og en opfølgende handlingsplan.

Med manualen "
Indsats mod Paratuberkulose og Salmonella Dublin" er det muligt at lave en risiko-vurdering. De øvrige elementer, såsom formålsbeskrivelse, læring om paratuberkulose og etablering af handlingsplaner er også omfattet i manualen. Derfor anbefales det at benytte manualen eller principperne derfra i forbindelse med håndtering af paratuberkulose.

 

Sidst bekræftet: 10-01-2011 Oprettet: 27-01-2006 Revideret: 23-01-2009

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Events og Fagkommunikation


Af samme forfatter

Krydsning af malkekøerne giver bonus på Vejgården
Ønsket var mere robuste dyr, da ejerne af Vejgården I/S kastede sig ud i at krydse køerne i deres besætning. Det har de få...
16.11.18
Kvægnyt nr. 21 - 2018
Læs bl.a. om: Krydsning giver bonus. Digital foderstyring. Høj fordøjelighed af majs.
16.11.18
Film: Derfor skal du bruge NTM i avlen
NTM er dit værktøj til at finde de bedste køer og insemineringstyre, så du får fremgang på alle de vigtige egenskaber. Hvo...
07.11.18
Klovbad er effektivt
Da man på gården Voldsted valgte at lade klovbadet med hydratkalk stå i to dage hver uge, blev antallet af tilfælde med dig...
02.11.18
KvægNyt nr. 20 - 2018
læs bl.a. om: Mange gode madresser som alternativ til sand; Virker gærprodukter til småkalve; Beskyt inventarstolper mod tæ...
31.10.18