Det er vanskeligt at udtale sig om forekomsten af paratuberkulose, og der er tilsyneladende stor geografisk spredning i antallet af smittede besætninger. Store forskelle fra land til land kan skyldes de anvendte metoder til undersøgelse af forekomsten. I mange lande findes ikke et program rettet mod paratuberkulose.
I Danmark er forekomsten høj på besætningsniveau. Således er op til 80 – 85 % af besætningerne smittede i nogle geografiske områder. På dyreniveau er forekomsten meget svingende, således at 0 – 25 % af dyrene kan forventes at være smittede.
Blandt besætninger i Operation paratuberkulose fordeler forekomsten af smittede køer, indenfor besætninger, sig som vist på figuren herunder (pr. september 2010).

Figuren viser, at forekomsten af smittede køer (køer i infektionsgruppe 2 og 9), indenfor besætninger, svinger mellem 0 og 24,7 %. 50 % af besætningerne har en forekomst under 3,8 % af alle køer med en påvist infektion.
Herhjemme er der tidligere lavet flere større undersøgelser af forekomsten af paratuberkulose, inden Operation Paratuberkulose blev startet i 2006.
Tabellen herunder opsummerer tre undersøgelser udført i årene 1998, 1999 og 1999-2002. I alle undersøgelser har man undersøgt, hvorvidt der forekommer antistoffer mod paratuberkulose enten i tankmælken eller i de enkelte køers mælk (sidstnævnte kun udført i Kongeåregionen). Tankmælksundersøgelserne er forbundet med større usikkerhed end enkeltko-undersøgelserne, som derfor er mere retvisende. Der har endvidere været anvendt forskellige testmetoder. F.eks. var den tankmælkstest, som blev anvendt i 1999, bedre end den, der blev anvendt i 1998.
Undersøgelserne fra Kongeåprojektet bekræfter i det store og hele tankmælksundersøgelserne fra 1999. Men samtidig viser tallene, at variationen er stor blandt køer og besætninger. Omkring 80-90 procent af besætningerne i de kvægtætte områder er smittet med paratuberkulose, og i gennemsnit er cirka 16 procent af køerne smittede. Det skal nævnes, at tilstedeværelse af antistoffer indikerer, at der findes inficerede dyr i en besætning. Men disse dyr vil ikke nødvendigvis udvikle klinisk paratuberkulose, og besætningerne kan have været uden synlige problemer i årevis.
Område |
Undersøgelsesår |
Antal køer /
antal besætninger |
Andel smittede |
1998-undersøgelse |
1998 |
|
|
Nordjylland |
|
100 bes. |
32 % |
Midtjylland |
|
150 bes. |
13 % |
Syd- og Sønderjylland |
|
200 bes. |
60 % |
Fyn |
|
200 bes. |
40 % |
Sjælland |
|
200 bes. |
91 % |
Bornholm |
|
50 bes. |
0 % |
Samlet "1998-undersøgelse" |
|
900 bes. |
47% |
1999-undersøgelse |
1999 |
|
|
Vestjylland |
|
1.135 bes. |
85% |
Sydjylland |
|
478 bes. |
86% |
Sønderjylland |
|
1.096 bes. |
80% |
Kongeåprojektet , 1999-2002 |
|
|
|
"Kongeåregionen"§ - besætninger |
1999-2000 |
110 bes. |
85% |
|
2000-2001 |
104 bes. |
92% |
|
2001-2002 |
100 bes. |
90% |
"Kongeåregionen" - køer |
1999-2000 |
8.071 køer |
13% |
|
2001-2002 |
7.922 køer |
16% |
|
2001-2002 |
8.135 køer |
16% |
§ ) Betegnelsen "Kongeåregionen" dækker over de fire postnumre 6510 Gram, 6520 Toftlund, 6630 Rødding og 6660 Lintrup. Besætningerne fra de tre undersøgelser går igen, dog ophørte otte besætninger, og to trak sig ud af projektet i løbet af projektperioden. |