Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 27-02-2013

Paratuberkulose 

Oprettet: 27-01-2006
Revideret: 23-01-2009

Generelt om paratuberkulose

For at kunne håndtere paratuberkulose og følgerne af smitte med paratuberkulose-bakterierne, er det vigtigt at kende smittevejene og effekterne af infektionen. I dette afsnit beskrives elementer, som er vigtige at vide om paratuberkulose

Paratuberkulose er en kronisk smitsom sygdom, der giver problemer hos kvæg og andre drøvtyggere. Effekterne af smitte med paratuberkulose for koen kan være reduceret mælkeydelse, vægttab, diarré og død. For besætningen er disse effekter de samme, men dertil skal tilføjes den smittespredningsrisiko, som en smittet ko udgør for de øvrige dyr.

Paratuberkulose er en bakterie
Smitte med paratuberkulose sker med en bakterie kaldet Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis, eller blot paratuberkulose-bakterien. Paratuberkulose-bakterien er beslægtet med bakterier, der giver tuberkulose (hos mennesker, kvæg m.m.), fjerkrætuberkulose og spedalskhed. Disse bakterier er alle relativt hårdføre bakterier, der sjældent på kort sigt giver anledning til væsentlig sygdom. Men på lang sigt kan smitte medføre væsentlig sygdom.

Nøgleord i ovenstående er: Kronisk sygdom, variable effekter og smitsom sygdom. Dette vil blive behandlet nærmere.

Kronisk sygdom - aktiv eller inaktiv infektion
En af de primære årsager til, at det er svært at stille en klar diagnose er, at tilstanden "paratuberkulose" er kronisk. Langt de fleste dyr, der smittes, formodes at blive smittet som kalve. De første sygdomstilfælde ses dog først, når kalven er blevet ko. Med "sygdom" menes her en eller flere af følgende effekter: reduceret mælkeydelse, vægttab, diarré og død.

Hvis alle smittede dyr blev syge efter en fast periode, ville det være relativt nemt at teste og udpege de syge dyr. Risikoen for, at en smittet ko bliver syg, er ganske vist størst i alderen 3 til 5 år. Men sygdomsudbrud kan ske i hele aldersperioden fra 1½ år til dyret dør. Årsagen er, at nogle smittede køer kan kontrollere infektionen i en årrække og måske livslangt. Andre køer kan ikke. Derfor er det en fordel at skelne mellem "aktiv" og "inaktiv" paratuberkulose, når smitten skal håndteres i besætningen. I figuren ses overgangen mellem "inaktiv" og "aktiv" der, hvor immunforsvaret har kontrol hhv. ingen kontrol over infektionen.




Figur 1.
Paratuberkuloses udvikling og effekter

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor nogle køer kan kontrollere infektionen, mens andre ikke kan. Formentligt skyldes det både den dosis bakterier, som dyret er blevet udsat for ved smitte, dyrets afstamning, og de mængder af stress-faktorer, som dyret generelt udsættes for.

Forskellige følger af infektionen
I starten af infektionen med paratuberkulose er dyret blot smittet uden at være påvirket af infektionen. Der kan udskilles små mængder bakterier i gødningen. Langsomt begynder tarmvævet imidlertid at blive ødelagt, dog uden væsentlig effekt på dyret. Koen udskiller flere og flere bakterier.

Når immunforsvaret ikke længere kan kontrollere infektionen, bliver udskillelsen af bakterier meget større og mere konstant. Bakterie-udskillelse sker hovedsagligt via gødning. Da der samtidig sker en spredning af bakterier inde i koen via blod og lymfe til bl.a. leveren, børen og yveret, vil 10 - 30 procent af køerne udskille bakterierne direkte i mælken. De vil også kunne smitte fosteret under drægtigheden. Dyr uden kontrol, med aktiv paratuberkulose, er altså meget smittefarlige.

I fasen med aktiv paratuberkulose begynder de væsentlige synlige effekter at indfinde sig: Først nedgang i mælkeydelsen, siden hen måske vægttab, diarré og død. Nedgangen i mælkeydelsen kan være spredt over så lang tid, at man ikke umiddelbart bemærker det.
Hvis man vil håndtere paratuberkulose, er det derfor nødvendigt at gøre sig klart, hvilke følger af sygdommen man er ude efter: smittespredning, ydelsesnedgang eller decideret sygdom med diarré og afmagring. Disse faktorer bør altså indgå, når man beskriver formålet med en kontrol- eller udryddelsesindsats.

 

Sidst bekræftet: 23-01-2009 Oprettet: 27-01-2006 Revideret: 23-01-2009

Forfatter

Kvæg

Af samme forfatter

Smittebeskyttelsesplanche for servicepersonale - uk
Danske smittebeskyttelsesregler på engelsk
05.11.13
Status på mycoplasma hos kvæg
Oktober 2013
09.10.13
Mycoplasma bovis
Årsagssammenhænge for klinisk sygdom i kvægbesætninger
25.09.13
Informationsmøder for landmænd, der deltager i Mycoplasmaprojekt.
Mandag d. 16. september, Rødding Centret. Tirsdag d. 17. september, Messecenter Vesthimmerland
25.09.13
Dias fra Mycoplasma-projektmøder den 16. og 17. september 2013
DTU-Veterinærinstituttet, KU-SUND og VFL, Kvæg har indledt et stort forskningssamarbejde, der skal bringe os tættere på at ...
25.09.13