Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 09-09-2017

Paratuberkulose 

Oprettet: 30-01-2006
Revideret: 21-04-2008

Statusvurdering - Overvågning

ParaTB-tal, Prævalens-tal eller blot P-tallet kan blive et fremtidigt sammenligningstal, hvis en besætnings paratuberkulose-status skal sammenlignes med andres.

"Fri for Paratuberkulose" som deklaration eksisterer ikke i Danmark, i hvert fald ikke ud fra objektive anerkendte begreber. Det er muligt, at det i en eller anden form vil komme til at eksistere inden for en kortere årrække, men først skal en række strategier evalueres. Dels i forhold til deres evne til korrekt og objektivt at vurdere status ud fra sammenlignelige tal, dels i forhold til økonomien ved at opnå en statusvurdering.

Tankmælksmålinger
Tankmælkstest baseret på påvisning af antistoffer, som det bruges til BVD, IBR, Salmonella Dublin og smitsom leukose, kan ikke bruges til at klassificere besætninger i forbindelse med paratuberkulose. Det skyldes, at sammenhængen mellem andelen af smittede køer i en besætning og størrelsen af tankmælksreaktionen ikke hænger sammen, så der kan etableres brugbare klassifikationssystemer. Antistof-tankmælkstest kan umiddelbart kun bruges i forbindelse med studier af udbredelse, hvor forkert klassifikation af en specifik besætning ikke har så stor betydning.
Det samme gælder for tankmælkstest baseret på påvisning af DNA, de såkaldte PCR-test.

Miljøprøver
I USA bliver miljøprøver, dvs. gødnings- og gylleprøver fra opsamlingspladsen ved malkestalden, staldarealer og gyllefortanke, brugt til at klassificere besætninger. Der indsamles normalt seks miljøprøver fra forskellige steder i produktionssystemet, og blot én positiv miljøprøve klassificerer besætningen som positiv. Der er en rimelig sammenhæng mellem andelen af smitte-farlige dyr i en besætning og et positivt testresultat i gødningstesten. Men testen er ikke egnet til at klassificere besætninger fri for paratuberkulose, da et negativt testresultat godt kan betyde, at der er mere end 20% smittede dyr i en besætning. Derfor er denne test heller ikke egnet til at udpege smittede besætninger.

Individmålinger
Der kan der være en række fordele ved at benytte sig af individmålinger til besætningsklassifikation. Ud fra målinger fra alle køer i besætningen kan man både skabe sig et overblik over udbredelse i besætningen, man kan mere korrekt klassificere besætningen som sandsynligt smittet eller sandsynligt ikke smittet, og man kan benytte resultaterne for at undgå eventuel videresmitte.


ParaTB-tal
Hvilken metode, der er mest optimal til overvågning afhænger af økonomi og sikkerhed på tallene, ligesom den smittede besætning måske kan have fordel af individmålingerne. For at sammenligne besætninger ud fra forskellige test-strategier, vil et ParaTB-tal måske blive fremtiden, når man skal sammenligne besætningerne.
ParaTB-tallet eller P-tallet, er en beregnet prævalens, dvs. andelen af smittede voksne dyr i forhold til andelen af voksne dyr i besætningen. ParaTB-tallet vil kunne tage højde for besætningsstruktur, og således være objektiv. Samtidig skal der kunne beregnes et ParaTB-tal, hvis man har benyttet forskellige metoder. Men systemet er på nuværende tidspunkt ikke færdigudviklet. Derfor er den eneste mulighed for sammenligning af besætninger en sammenligning på baggrund af tal fra ydelseskontrolleringer og ud fra det begrænsede datamateriale, der er tilstede i Danmark, således som angivet i udskriften
ParaTB Overblik . Andre sammenligninger vil måske på et senere tidspunkt blive aktuelle med henblik på overvågning for paratuberkulose.




Sidst bekræftet: 08-09-2016 Oprettet: 30-01-2006 Revideret: 21-04-2008

Forfatter

Kvæg
Søren Saxmose Nielsen