Feedback Form

Kvæg fri 

Oprettet: 04-04-2007
Revideret: 22-03-2012

Behandling af Salmonella Dublin

Behandling med antibiotika har ikke væsentlig effekt på Salmonella Dublin diarré, hvilket kan skyldes, at bakterien lejrer sig inde i cellerne hos dyret. Behandling med antibiotika undertrykker den normale tarmflora og kan forlænge eller forværre diarréen. Ved helt akutte tilfælde hvor kalvens almenbefindende også er påvirket, er behandling med antibiotika kombineret med væske-behandling dog på sin plads. 

Der er sjældent tale om, at Salmonella Dublin bliver resistente. Det kan dog godt lade sig gøre i besætninger, hvor der behandles meget med antibiotika mod kalvediarréer. I USA har man set helt op til 84% multiresistente stammer fra store besætninger med mange problemer. 

Man skal være opmærksom på, at det ikke nytter at behandle raske smittebærere, dvs. dyr med kronisk infektion, med antibiotika, idet der ingen effekt er. Raske smittebærere bør håndteres ved at minimere risikoen for, at de kommer i kontakt med kalvene indtil de kan sættes ud. 

Anbefalinger ved udbrud
Idet der i øvrigt henvises til afsnittet om "Handlingsplan til bekæmpelse af Salmonella Dublin", kan generelt anbefales følgende retningslinier ved et diagnosticeret besætningsudbrud:

  • Giv rigeligt med råmælk, evt. syrnet råmælk, ifølge anbefalingerne: se Kvæginfo nr. 2247. Vær meget opmærksom på hygiejnen.
Husk, at det ikke kun er antistoffer ("de gode") der passerer tarmslimhinden de første timer af kalvens liv. Bakterier ("de onde") i råmælken følger med.
  • Sørg for at få gjort rent ved udmugning, vask af inventar med sæbe, udtørring og efterfølgende desinfektion (Bemærk at højtryksrens i stalde med levende dyr kan øge spredningen af bakterier – brug fx spuleslange ved lavt tryk!) især i kalveboks/hytter og kælvningsområder.
  • Hvis også voksne dyr i stalden rammes af Salmonella Dublin bør man øge overvågningen, således at behandling og isolation af bakterieudskillere kan ske hurtigst muligt. På den måde kan tabene og smittespredningen mindskes.

Evt. kan man vælge at supplere med:

  • Elektrolytbehandling: Diarré (sekretorisk) i forbindelse med Salmonella Dublin infektion behandles med hypertoniske elektrolytopløsninger (> 500 mOsm/l) med bicarbonat.
  • Elektrolytter indeholdende bicarbonat må ikke blandes i mælken, idet det hæmmer mælkens koagulering i løben.
  • Behandling med smertestillende og feberdæmpende midler er relevant ved såvel Salmonella Dublin diarré som ved Salmonella Dublin lungebetændelse.
  • Antibiotikabehandling (efter resistensundersøgelse) ved akutte infektioner.

 

Sidst bekræftet: 20-06-2019 Oprettet: 04-04-2007 Revideret: 22-03-2012

Forfatter

Kvæg

Af samme forfatter

Landbrug & Fødevarer, Kvægs Branchepolitik for Smittebeskyttelse
De danske kvægbrugere vil tage ansvar for, at der er tilstrækkelig og opdateret smittebeskyttelse i danske bedrifter med kv...
21.02.14
Mycoplasma bovis
Årsagssammenhænge for klinisk sygdom i kvægbesætninger
25.09.13
Informationsmøder for landmænd, der deltager i Mycoplasmaprojekt.
Mandag d. 16. september, Rødding Centret. Tirsdag d. 17. september, Messecenter Vesthimmerland
25.09.13
Dias fra Mycoplasma-projektmøder den 16. og 17. september 2013
DTU-Veterinærinstituttet, KU-SUND og VFL, Kvæg har indledt et stort forskningssamarbejde, der skal bringe os tættere på at ...
25.09.13
Salmonellabekæmpelse i kvægbesætninger
SALMONELLAFRI KVÆGPRODUKTION I 2016!
01.08.13