Feedback Form

Kvæg fri 

Oprettet: 04-10-2002
Revideret: 01-08-2013

Smittebeskyttelse i kvægstalde: gode råd til staldindretning og management

De følgende råd vil være nyttige både i smittede besætninger, i besætninger som er fri for infektion med Salmonella Dublin og i besætninger, som næsten er frie efter en sanering. Det kan være en stor psykisk belastning for en landmand og dennes familie at opleve et udbrud med Salmonella og de efterfølgende problemer. Det medfører en masse ekstraarbejde, som er vanskelige at passe ind en moderne bedrift. Det er også utilfredsstillende, at kvaliteten af de råvarer, man leverer til slagtning, ikke er i orden. Desuden er der risiko for, at sygdommen rammer familie og ansatte. 

Salmonella overlever længe i miljøet
Salmonellabakterier kan overleve i en tør gødningsklat i måneder til år. Ved smitte med Salmonella - eller for at undgå smitte - kan det blive nødvendigt at ændre på management, især ved kælvning samt ved opstaldning og pasning af kalvene. Som sidegevinst bliver problemer med coccidiose, paratuberkulose og andre årsager til diarré samtidig ofte mindre.

1. Smittespredning mellem dyr

Kælvningsboks Kælvningerne bør foregå i en enkeltkælvningsboks eller i en meget ren og velstrøet fællesboks hvor kalvene fjernes umiddelbart efter kælvningen.
Boksen skal være rengjort, desinficeret, udtørret og velstrøet
Boksen må ikke bruges som sygeboks

Fødslen
Tag kalven fra med det samme. Ko og kalv må ikke gå sammen
Foretag desinfektion af navlestedet med 5% jodspiritus
Tildel kalven 4 liter råmælk af god kvalitet indenfor 6 timer

Opstaldning
Sæt kalven i en rengjort, desinficeret, tør og velstrøet enkeltboks eller hytte. Det er en fordel at opstalde kalve sammen to og to – på den måde kan de både se og røre andre kalve samtidig med at risikoen for smittespredning  holdes så lavt som muligt.
Boksen skal være med faste sider, mindst 85 cm høje. Boksens areal skal være mindst 1,00 m x 1,40 m. Boksens bund må ikke være hævet over gulvet.
Bokssiderne skal stå direkte på det let skrånende gulv og være nemme at flytte.
Vælger man at opstalde kalvene i fællesbokse i mælkefodringsperioden, skal kalvene holdes i små grupper (maximum 8-10 pr gruppe og aldersforskellen må ikke være mere

Hygiejne

  1. Drikke- og foderskåle vaskes dagligt
  2. Undgå at køre fodervogn over baggang
  3. Færdsel på fodergang kun i renvasket fodtøj
  4. Der strøes halm i kalveboksene dagligt
  5. En gang om ugen muges ud
  6. Der gøres rent mellem hver flytning.

I tomme bokse renses vægge og gulv for alt synligt snavs, enten ved iblødsætning og rensning med børste. Er højtryksrens nødvendig, må det aldrig foregå, mens der er dyr i stalden, og lokalerne skal have lov til at tørre helt, før der genindsættes dyr, hvilket ofte tager flere dage. Husk at bruge åndedrætsværn. Rengøring med højtryksrenser af inventar/hytter o. lign. bør foregå på en udendørs vaskeplads.
Efter rengøring desinficeres ved hjælp af rygsprøjte på bokssider og -bund. Der skal vælges et desinfektionsmiddel, der er virksomt overfor gramnegative bakterier. Kalkning med kalkmælk kan anvendes.

Flytning af dyr
Flyt kun én vej efter nøje fastlagt plan

Ved tegn på sygdom
Syge dyr holdes isoleret
Ved diarré, lunge- eller ledbetændelse tilkaldes dyrlægen
Der skal udtages materiale af syge eller døde kalve jvf. Bekendtgørelse nr. 954, 10. juli 2013. Dyrlægen vurderer hvilket materiale, der skal udtages. Det skal så vidt muligt være af kalve, der ikke er blevet behandlet med antibiotika. Prøvematerialet sendes til bakteriologisk undersøgelse.  

Fodring af spædekalve
Kalve af stor race skal have 3-4 liter råmælk indenfor de første 6 timer efter fødslen. Jerseykalve skal have 2 liter råmælk indenfor de første 6 timer.
Er kalven for svag til at drikke selv, gives råmælken via sonde
Råmælken skal være 37-40° ved udfodring, og den må ikke fortyndes
I mælkefodringsperioden gives minimum 5 liter sødmælk eller 630-730 g mælkepulver pr dag til kalve af stor race og minimum 3 liter eller 500-580 g til jersey
Foretag evt. syrning af mælk eller mælkeerstatning i hele mælkefodringsperioden. Syrningen kan være kemisk med citronsyre eller biologisk med A-38

Syrning med citronsyre
Der fremstilles en 50% opløsning ved at opløse 500 gram citronsyre i vand til et volumen på 1 liter. Af denne opløsning tilsættes 4 ml pr. liter mælk umiddelbart før udfodring.

Undgå brat foderskift
Hvis der bruges mælkeerstatning, bør vælges én, der er baseret på minimum 60% skummetmælk
Temperaturen på den udfodrede mælk skal være 37-40°  C
Der skal være adgang til frisk drikkevand mellem mælkefodringerne
Der skal være adgang til hø og kalveblanding med valsede kerner fra 1. leveuge.

Smitte fra omgivelserne

Indkøb 
Indkøb af kalve og voksent kvæg skal så vidt muligt undgås.
Hvis der alligevel indkøbes dyr, bør dette kun ske fra besætninger i niveau 1. Køber bør sikre sig at sælgers besætning har ligget stabilt i niveau 1 gennem længere tid (sidste 1-2 år)

Udbringning af gylle og gødning
Ved maskinfællesskab med naboer rengøres gyllevognen udvendigt samt traktorens hjul, inden de forlader ejendommen, ligesom de skal rengøres hos naboen inden modtagelsen. Disse regler gælder også for gyllevogn fra maskinstation.

Færdsel af servicepersonale, kreaturtransport mv.
Al servicepersonale skal enten skifte til ejendommens støvler eller kun have adgang til besætningen i rengjorte støvler
Der skal være adgang til støvlebad eller mulighed for at desinficere støvler
Chauffører må ikke have adgang til staldene, men afhente dyr fra et rum adskilt herfra

Undgå smitte til eller fra nabobesætninger
Der bør være dobbelthegn mellem egne og naboens græssende kreaturer

Sidst bekræftet: 20-06-2019 Oprettet: 04-10-2002 Revideret: 01-08-2013

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Henrik Læssøe Martin

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Kontrolbesøg i kvægbesætningen
– Hvad du bør vide, når Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg.
15.08.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
12.08.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
12.08.19
Kælvninger i Danmark
Opgørelser over kælvninger i Danmark fra 1999 og frem
12.08.19
Test af den indirekte effekt ved vaccination af køer for at beskytte kalve mod luftvejsinfektion som følge af BRS-virus
Test af forebyggende vaccination hos køer i besætning med luftvejsproblemer hos kalvene viste øget mængde antistoffer i råm...
07.08.19