Feedback Form

  

Oprettet: 14-06-2019

Hvornår har du sidst snakket med dine besøgende i kvægbesætningen om besøgshygiejne?

Rådgivere, inseminører, klovbeskærere, dyrlæger og landmænd. Vi har alle et ansvar for at beskytte bedriften mod smitte ved besøg. Vi skal alle bruge skiftetøj. Og du kan roligt stille krav.


Salmonellabakterier kan dyrkes på skyllede støvler i 48 timer efter, de har været i en besætning med salmonella.

Sygdom i besætningen er noget, der koster på sundhedsøkonomien. Og det er en stor opgave at få lukket alle smitteveje på bedriften. Nogle af dem burde dog være nemme – fx brugen af besætningsstøvler og -skiftetøj. Men hvorfor tager mine rådgivere ikke ansvar? Et spørgsmål, vi ofte bliver stillet her på SEGES – og som i mange tilfælde er berettiget.

Et af de områder, som landmænd, rådgivere, inseminører, klovbeskærere, dyrlæger, m.fl. skal løfte i flok, er brugen af besætningens gummistøvler og fulddækkende skiftetøj eller medbragt fulddækkende rent skiftetøj.

Kæmpe betydning

Har besøgshygiejne overhovedet betydning i forhold til at bringe smitte ind på ejendommen? JA! Men at påvise, at den direkte årsag til en eventuel introduceret smitte har været dårlig besøgshygiejne, er svært. Men eksempelvis kan salmonellabakterier dyrkes på skyllede støvler i 48 timer efter, de har været i en besætning med salmonella. Og risikoen for, at en besætning bliver smittet med forskellige virussygdomme, er mindre, når der bruges besøgsgummistøvler.

Stil krav

At ændre en kultur er svært. Som landmand kan det være svært at stille krav til besøgendes hygiejne. Og som rådgiver kan det være svært at stille krav til værten om passende sikkerhedsgummistøvler og fulddækkende tøj, og at tøj og gummistøvler altid er tørt og rent. Men gør det. Selvom smittebeskyttelsen på ejendommen er landmandens ansvar, har alle et ansvar for at hjælpe.

Den Danske Dyrlægeforening og Viking Danmark støtter SEGES’ retningslinjer for besøg i kvægbesætninger.

Retningslinjerne er:

  •    Gå kun ind i besætningen, hvis du har en aftale
  •    Skift til besætningens overtrækstøj og støvler
  •    Tag kun udstyr med ind, som er vasket og desinficeret
  •    Vask hænder og brug handsker, hvis du skal røre ved dyrene
  •    Vask besætningsstøvlerne efter brug
  •    Vask hænder, før du går
  •    Vask og desinficer brugt udstyr.

Find plancher til ophængning med retningslinjer til dine besøgende på bedriften her

  

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 12, 2019

 

Sidst bekræftet: 14-06-2019 Oprettet: 14-06-2019 Revideret: 14-06-2019

Forfatter

HusdyrInnovation
Specialkonsulent

Lars Pedersen

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Af samme forfatter

Værd at vide om sygdommen oksebremselarve-invasion hos kvæg
Oksebremselarve-invasion er en sygdom hos kvæg, hvor oksebremsens larver udvikler sig i dyret. Læs her en kort beskrivelse ...
14.08.19
Vesikulær stomatitis
Kort beskrivelse af sygdommen med link til faglig beskrivelse m.m.
20.06.19
Værd at vide om rabies hos kvæg
Kort og godt om rabies hos kvæg: Symptomer, smitte, risiko m.m.
13.06.19
Værd at vide om schmallenbergvirus
Om schmallenbergvirus hos kvæg: symptomer, smitte, udbredelse og overvågning.
13.06.19
Aktuelt til dyrlæger juni 2019
Læs bla. om: Forbud mod brug af humankritiske antibiotika i økologiske besætninger; Ny vejledning om økologisk jordbrugspro...
04.06.19

Læs også