Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 04-10-2017

Kvæg fri 

Oprettet: 04-10-2002

Optagelse af smitte

Optagelse af smitte og dosis-effekt
Salmonella Dublin smitter hovedsageligt sin vært peroralt. Mængden af bakterier der optages har stor betydning for, om der udvikles symptomer samt hvor akutte og alvorlige disse symptomer bliver. Ved eksperimentelle forsøg er det vist, at 106-1011 bakterier indgivet peroralt giver symptomer. Høje doser giver mest konsistente og akutte symptomer og fører ofte til død, hvis ikke hurtig og effektiv behandling indledes, hvorimod lave doser giver mildere og mere varierende symptomer. I praksis er det dog ofte lavere doser, der er tale om, men her spiller andre faktorer en vigtig rolle i udviklingen af sygdom hos de smittede dyr (1) .

Akut og kronisk stress i forbindelse med transport, flytning, kælvning, foderskift, høj belægningsgrad mv. kan medvirke til, at der opstår symptomer ved noget lavere doser. Løbens surhedsgrad har ligeledes stor betydning for, i hvor høj grad Salmonella Dublin opformeres i tarmen. Ved eksperimenter, hvor Salmonella Dublin-bakterier blev indgivet direkte i duodenum, gav så få som 104 bakterier symptomer
(2) .

Andre infektionsveje hos værten er også vist - fx aerosol
(3) og suprakonjunktival injektion (4) , (2) . Det skal i den forbindelse pointeres, at aktivt udskillende raske smittebærere udskiller mellem 100-100.000 bakterier pr. gram fæces (5) eller 100-100.000 bakterier pr. ml mælk (6) . Der skal altså ikke nødvendigvis mere end en spiseskefuld gødning fra et bakterieudskillende dyr til at smitte og evt. gøre en ny vært syg, selvom den kritiske mængde afhænger meget af forholdene og værtens egen modtagelighed. Dette understreger vigtigheden af at udsætte raske smittebærere og isolere syge dyr for at afskære smitteveje og kontrollere infektionen i besætningerne, men også hvorfor det er vigtigt at vaske støvler, redskaber osv. mellem dyr og staldafsnit. Bemærk ligeledes, at personer og dyr, der bevæger sig mellem besætninger kan bære smitten med sig i gødningsforurening.

1. Wray, C. and Wray, A. Salmonella in Domestic Animals. 2000, x + 463 pp 2000;x + 463 ppp.; many ref.

2. Nazer, A. H. K. and Osborne, A. D. Experimental Salmonella Dublin Infection in Calves. British Veterinary Journal 1977;133(4):388-98.

3. Wathes, C. M., Zaidan, W. A. R., Pearson, G. R., Hinton, M., and Todd, N. Aerosol Infection of Calves and Mice With Salmonella- Typhimurium. Veterinary Record 1988;123(23):590-4.

5. Sojka, W. J., Thomson, P. D., and Hudson, E. B. Excretion of Salmonella-Dublin by Adult Bovine Carriers. British Veterinary Journal 1974;130(5):482-8.

6. Spier, S. J., Smith, B. P., Tyler, J. W., Cullor, J. S., Dilling, G. W., and Da Pfaff, L. Use of ELISA for Detection of Immunoglobulins G and M That Recognize Salmonella



Sidst bekræftet: 04-10-2002 Oprettet: 04-10-2002 Revideret: 04-10-2002

Forfatter

Kvæg
Afdelingschef

Trine Barrett

HusdyrInnovation


Af samme forfatter

Med kærlig hilsen gårdhunden
Tildragelser fra et hundeliv, august 2014
20.10.14
Med kærlig hilsen gårdhunden
Tildragelser fra et hundeliv, juli 2014
20.09.14
Med kærlig hilsen gårdhunden
Tildragelser fra et hundeliv, maj 2014
20.07.14
Med kærlig hilsen gårdhunden
Tildragelser fra et hundeliv, februar 2014
20.04.14
Med kærlig hilsen gårdhunden
Tildragelser fra et hundeliv, januar 2014
10.03.14