Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-11-2018

  

Oprettet: 17-11-2017

Grebet strammes om de sidste besætninger med salmonella

Ny bekendtgørelse fra årsskiftet: Regionaliseringen ophæves, og der stoppes for salg af dyr i Danmark fra niveau 2-besætninger. Særligt smittefarlige besætninger pålægges gebyrbelagt kontrol.

Fra årsskiftet iværksættes nye målrettede tiltag overfor besætningerne i salmonellaniveau 2 samtidig med, at beskyttelsen af niveau 1-besætningerne øges. Målet er endeligt at have udryddet Salmonella Dublin i kvægproduktionen i 2020. Tiltagene er beskrevet i en ny salmonellabekendtgørelse, som er planlagt at skulle træde i kraft 1. januar 2018. Bekendtgørelsen er i øjeblikket i høring. De væsentligste tiltag omfatter ophævelse af regionaliseringen, blodprøvning i visse niveau 1-besætninger og gebyrbelagte kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen.

Regionaliseringen ophæves

I øjeblikket er landet inddelt i en høj- og lavprævalent zone med hhv. høj og lav smitterisiko. Fra 1. januar 2018 ophæves disse zoner. Ophævelsen sker, ifølge dyrlæge Betina Tvistholm, SEGES, fordi zoneopdelingen på nuværende tidspunkt giver flere ulemper end fordele.
”Ordningen har ikke nogen betydelig effekt i forhold til at nedbringe forekomsten af salmonella. Den giver samtidig landmændene en del logistiske udfordringer og er dyr og bøvlet at administrere," forklarer hun.
For at sikre en fortsat beskyttelse af niveau 1-besætningerne vil de regler, der har været gældende for niveau 2-besætninger i lavprævalente områder komme til at gælde i hele landet. Det indebærer bl.a., at disse besætninger ikke må sælge dyr til levebrug i Danmark – heller ikke tyrekalve til opfedning. Eksport er mulig - dog ikke for økologiske besætninger. Til gengæld betyder ophævelsen, at man frit kan flytte kvæg mellem niveau 1 ejendomme i hele landet, hvor det ikke tidligere var muligt at flytte kvæg fra højprævalent til lavprævalent område uden dispensation. Flere bedrifter kan dermed handle indbyrdes, da kvæg fra niveau 1-ejendomme vil kunne sælges i hele landet. Malkekvægsbesætninger, som i dag er placeret i et lavprævalent område, vil fremadrettet skulle tage blodprøver i forbindelse med dyrskuer o.lign.

Blodprøvning i visse niveau 1-besætninger

Der indføres en længerevarende opfølgning i de niveau1-besætninger, der lige er skiftet fra niveau 2 til niveau 1. Formålet med dette tiltag er ifølge Betina Tvistholm, at sikre, at de besætninger, der går fra smittet til frie, også sandsynligvis er smittefri.
”Med blodprøvningerne øges muligheden for at finde såkaldt ’falsk negative’ besætninger, der kan udgøre en smitterisiko for niveau1-besætningerne,” forklarer hun og tilføjer, at det forhåbentligt også fastholder fokus på smittebeskyttelsesrutinerne også efter, at besætningerne er kommet i niveau 1. Helt konkret vil besætninger, det første år efter at de er skiftet fra niveau 2 til niveau 1, skulle fortsætte med kvartalsprøver – dvs. blodprøver af otte kalve fire gange årligt. Ønsker man at sælge dyr til levebrug, skal man fortsætte med kvartalsprøver i to år.

Gebyrbelagt kontrol

De mælkeleverende ejendomme, der betragtes som særligt smittefarlige, pålægges et tvungent kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen. Det drejer sig om besætninger, der har været i niveau 2 og 3 i mere end to år, og hvor flere end 15 pct. af kvartalsprøverne, udtaget indenfor de seneste seks måneder, er positive. Ved besøget vil besætningens handlingsplan bl.a. blive gennemgået, og der vil blive fulgt op på, om den efterleves. Besætningsejeren skal selv betale for besøget. Prisen for et kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen koster p.t. 561 kr. i grundgebyr og herefter 772 kr. pr. påbegyndt kvarter. Et kontrolbesøg forventes i gennemsnit at tage 3,5 time. Dermed kommer et kontrolbesøg i gennemsnit til at koste ca. 11.400 kr.
Generelt vil kravene til udarbejdelsen af handlingsplanen for alle besætninger i niveau 2 blive skærpet.

Tvungen ekspertrådgivning på vej

Senere vil niveau 2-besætninger kunne blive pålagt at indhente ekspertrådgivning. Dette tiltag er ikke med i den kommende bekendtgørelse, men vil blive indført på lidt længere sigt. Det indebærer, at hvis man ikke lykkes med sin handlingsplan i samarbejde med besætningsdyrlægen, kan man blive pålagt at indhente ekspertrådgivning udefra – for egen regning.
Fra 1. januar 2020 vil det offentlige tilsyn i niveau 2- besætninger også indebære, at dyr til slagtning fra besætningerne skal særslagtes.

Relaterede links

Mælkeproducent: Vi skal turde stille krav
Det går den rigtige vej
Sektordirektør Gitte Grønbæk: Stramninger er en nødvendighed
Formand for L&F Kvæg får selv stramningerne at mærke

Artiklen har været bragt i  KvægNYT nr. 21, 2017


Sidst bekræftet: 17-11-2017 Oprettet: 17-11-2017 Revideret: 17-11-2017

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Uændret niveau for termoresistente kim – desværre
Arlas årlige screening for termoresistente kim viser, at 8 pct. af besætningerne ligger over 5.000 kim. Det er samme niveau...
15.11.19
Rejs ud og lær om landbrug – med Nuffield Scholarship
Vil du gerne ud i verden og lære om et selvvalgt område indenfor landbrug? Så er det måske en idé at ansøge om et Nuffield ...
15.11.19
Kvægnyt nr. 21 - 2019
Læs om: Vi har kæmpe succes med fasefodring af goldkøer; Uændret niveau for termoresistente kim – desværre; Pas på den snig...
15.11.19
Best practice routines with dairy towels
Dairy towels are crucial for good udder health. However, worn towels and washing at too low temperatures quickly transform ...
12.11.19
Turbo på udviklingen af digital foderstyring og grovfoderproduktion
Digitaliseringen i grovfoderproduktionen skal nu løftes helt op i sugerligaen med bl.a. inddragelse af kunstig intelligens.
01.11.19

Læs også