Kvæg fri 

Oprettet: 27-01-2003

Beskrivelse af sygdommen BVD hos kvæg

Detaljeret faglig beskrivelse af den smitsomme sygdom hos kvæg BVD (bovin virusdiarré). Smitte, symptomer, diagnose, behandling og kontrol.

Generelt
Bovin virusdiarré-virus (BVD-virus) er et pestivirus, der er antigenbeslægtet med svinepest-virus og Border Disease hos får. Selv om kvæg er den primære vært for BVD-virus, kan det overføres til hovedparten af de klovbærende dyr.

Der har ikke været isoleret forskellige serotyper af BVD-virus, men der er to virale biotyper: den non-cytopatogene og den cytopatogene. Klassificeringen baseres på dyrkning af virus i cellekulturer og er ikke relateret til virulensen. Den non-cytopatogene er den almindeligste hos kvæg, og den cytopatogene opstår ved en sjælden mutation af det virale genom i den non-cytopatogene BVD-virus.

Ætiologi og epidemiologi
BVD forekommer hos kvæg i det meste af verden. Alle aldersgrupper er modtagelige, men infektion ses oftest i aldersgruppen mellem 6-24 måneder. De kolostrale antistoffer synes at beskytte kalvene i op til 3-6 måneder efter fødsel.

Det naturlige reservoir for BVD er hos persistent inficerede dyr (PI-dyr). Disse smittes ved infektion af moderdyret i løbet af de første 4 måneder af drægtigheden, og virus overføres transplacentalt til fosteret, der udvikler immuntolerance. Infektion persisterer livslangt. Incidensen af PI-dyr er 1-2 % i de fleste lande.
Inden for den enkelte besætning er de smittede dyr ofte aldersmæssigt clustret. PI-dyrene udskiller virus i store mængder med alle former for sekreter og ekskreter. Klinisk sygdom og kastninger ses hos tilsyneladende raske dyr efter kontakt med et PI-dyr.

BVD-virus kan også spredes med stikkende insekter, hjorte og redskaber (dyrlægen).

Kliniske symptomer og læsioner
Omfanget og varigheden af BVD-udbrud varierer. Akut infektion ses hos modtagelige dyr, og morbiditeten kan være høj, men de kliniske symptomer er ofte milde og uspecifikke. Der ses en bifasisk feber (op til 40°C), nedstemthed, reduceret mælkeydelse, og manglende ædelyst. Forhøjet respirationsfrekvens, diarré og voldsomt tåreflåd kan observeres. De kliniske symptomer ses 7-14 dage efter infektion og varer i 1-3 dage, hvorefter bedring ses som følge af massiv dannelse af virusneutraliserende antistoffer.

Makroskopiske læsioner kan ikke ses, men forbigående leukopeni er almindeligt. Virus opformerer sig i de lymfoide celler og undertrykker visse funktioner af de mononukleære og polymorfnukleære leukocyter. Denne immunosuppression kan medføre øget risiko for infektion med andre agens.

BVD kan klinisk vise sig som "Mucosal disease". Dette er karakteriseret ved høj feber (41-42°C), sårdannelse i mundhulen, kronrandslæsioner og blærer i klovspalten, diarré, dehydrering, leukopeni og trombocytopeni. Varigheden er op til flere dage, og morbiditeten er høj, med en mortalitet på op til 20%.

BVD-virus kan passere placenta hos drægtige køer, der gennemløber en akut infektion. Konsekvensen af infektionen kan ikke ses før flere uger til måneder, efter at koen er inficeret. Effekten afhænger af tidspunktet i drægtigheden, når koen bliver inficeret. Kun ved infektion i løbet af de første 4 måneder kan der dannes PI-kalve, mens senere infektionstidspunkter kan resultere i misdannelser (4-6 måneder) eller kastninger (>6 måneder).
PI er følge af føtal infektion. PI-kalve kan fødes normale eller udvise tegn på langsom vækst og stor modtagelighed for andre sygdomme (hyppige diarréer og luftvejslidelser). De bliver ofte kun 2 år gamle, og der er ingen tegn på BVD ved obduktion. PI-køer føder altid PI-kalve. Da virus bliver introduceret til fosterets immunsystem, før det bliver immunokompetent, resulterer det i immuntolerance over for det homologe virus, og der dannes ikke antistoffer hos PI-kalve.

Akut eller kronisk Mucosal disease har høj mortalitet og kan ses hos PI-kalve, der bliver super-inficeret med et cytopatogent BVD-virus. Dannelsen af det cytopatogene BVD-virus sker normalt i dyret selv ved en mutation af virus.
Akut Mucosal disease er karakteriseret af feber, leukopeni, diarré, manglende ædelyst, dehydrering, sårdannelse på slimhinderne i næsen og mundhulen, og de dør ofte i løbet af få dage. Ved obduktion kan sår på slimhinderne ses i hele det gastro-intestinale system, og ved histologisk undersøgelse ses der udbredte nekroser i tarmkanalens lymfoide system.
Kliniske symptomer på kronisk Mucosal disease er mildere forløbende end ved den akutte og kan vare i uger op til måneder. Intermitterende diarré med gradvis afmagring er karakteristisk.

Diagnose
En tentativ diagnose kan baseres på anamnesen, de kliniske tegn og de makro- og mikroskopiske fund. De kliniske symptomer kan forveksles med kvægpest eller ondartet katarrhfeber.

Diagnosen stilles ved blodprøveundersøgelse for BVD-antistof eller BVD-virus. Diagnosticering af PI-dyr kræver detektion af BVD-virus ved blodprøvning.

Behandling og kontrol
BVD kan ikke behandles.

Danmark er ved at afslutte et nationalt bekæmpelsesprogram for sygdommen, og gennemfører nu et overvågningsprogram.

Undersøgelser i forbindelse med overvågningsprogrammet foretages på et af Fødevarestyrelsen godkendt laboratorium. Resultater herfra overføres til CHR-Registret.

Alle mælkeleverende besætninger bliver overvåget via tankmælksundersøgelser (én gang i kvartalet), og ikke-mælkeleverende besætninger bliver overvåget ved hjælp af slagteblodsprøver (én prøve pr besætning pr måned). Kan statusundersøgelsen ikke afklare, om der er PI-dyr i besætningen, skal der foretages yderligere undersøgelse af besætningen, der står under offentlig tilsyn indtil status er afklaret.

Ændring af status fra ikke-BVD-fri i en besætning, hvor PI-dyr er påvist, til BVD-fri kan tidligst opnås 12 måneder efter, det sidste PI-dyr er slagtet ud af besætningen; og der skal foretages en repræsentativ statusundersøgelse ved blodprøvning af mindst 3 dyr, der er over 8 måneder gamle.

 

 

 

Sidst bekræftet: 15-04-2019 Oprettet: 27-01-2003 Revideret: 27-01-2003

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Lars Pedersen

Sundhed, velfærd og reproduktion, Kvæg


Af samme forfatter

Sådan undgår du pink eye i kvægbesætningen
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Se hvordan du undgår den og begr...
20.12.19
Pinkeye - is it a problem in Denmark?
Artikel af Lars Pedersen, SEGES Livestock Innovation, 8200 Aarhus, Denmark
06.12.19
Vælg den rette sæbe og desinfektion til kvæg- og kalvestalden
Se eksempler på sæber og desinfektionsmidler, der er egnet til rengøring og desinfektion i kalve- og kvægstalde. (Produktli...
25.10.19
Værd at vide om sygdommen oksebremselarve-invasion hos kvæg
Oksebremselarve-invasion er en sygdom hos kvæg, hvor oksebremsens larver udvikler sig i dyret. Læs her en kort beskrivelse ...
14.08.19
Vesikulær stomatitis
Kort beskrivelse af sygdommen med link til faglig beskrivelse m.m.
20.06.19