Feedback Form

Kvæg fri 

Oprettet: 23-04-2003
Revideret: 02-08-2017

Bluetongue

Kort og godt om bluetongue
         


Risiko for mennesker
Mistænkt besætning
Smittet besætning
Erstatning
Kontakt    

 

Detaljeret beskrivelse
Bekendtgørelse 
Lov om hold af dyr
Kontaktpersoner
Adgang til besætning
Desinfektion
        

 

 

Bluetongue er en virussygdom, der kan smitte alle drøvtyggere - også den vilde bestand.
Der findes 24 typer af bluetongue. De er alle indbyrdes forskellige, men giver de samme sygdomssymptomer.

Symptomer 

Symptomerne er væskeansamlinger i læber, på mule og ører, høj feber, nedstemthed, betændelse samt sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen. Andre symptomer kan være halthed som følge af betændelse ved kloven, hævede røde patter, næseflåd, øjenbetændelse og blåfarvet tunge - heraf navnet. Blåfarvningen ses dog oftest hos får. Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. En dødelighed på op til 30 % er rapporteret hos får. Hos kreaturer er sygdommen sjældent dødelig.Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (en lille stikmyg på 1-2 mm.). Mitten er mest aktiv morgen og aften. Smitten kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd. Senest er der set eksempler på overførsel fra moderdyr til foster, således at nyfødte kalve er født med smitten.

 

Udbredelse

Sygdommen er udbredt i det meste af verdens tropiske og subtropiske områder og mere sporadisk i de tempererede områder. Bluetongue typerne 1, 2, 4, 9 og 16 har i de seneste år været kendt i europæiske lande i Middelhavsområderne. Senest er type 8 fundet i Centraleuropa, og har spredt sig eksplosivt. I oktober 2007 blev bluetongue type 8 fundet i Danmark, hos et får og i årene 2008-2010 blev der i Danmark gennemført en vacccinationskampagne mod Bluetongue. 1. januar 2011 blev Danmark erklæret fri for bluetongue.

Ingen risiko for mennesker 

Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Derfor er der ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.

Besætningen er smittet - hvad sker der?

Mistænkt

Mistanke om bluetongue skal anmeldes, såfremt der blandt drøvtyggere forekommer ét eller flere af følgende symptomer: 1) Ødemer i hovedet. 2) Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen og heraf følgende savlen. 3) Hævet og blå tunge. 4) Hævede, røde patter. 5) Halthed som følge af betændelse i kronbælterne. 

Er uheldet ude, og der opstår mistanke om sygdommen, kommer besætningen under offentligt tilsyn for mistanke om Bluetongue.

Der vil blive udtaget nye prøver til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut.   

Smittet

 Viser resultatet, at besætningen er smittet med bluetongue, bliver den sat under offentligt tilsyn, og det vurderes, hvorvidt smittede dyr skal slås ned og destrueres.

Da sygdommen spredes med stikmyg, kan Fødevarestyrelsen oprettet en kontrolzone omkring den smittede besætning. Endvidere oprettes der en beskyttelseszone og en overvågningszone. 
.  

Erstatning 

Der gives fuld kompensation, hvis der skal aflives syge og smittede dyr på grund af sygdommen.  
Det vil ikke være sandsynligt, at hele besætningen skal aflives på grund af sygdommen. Sker det, vil der blive ydet erstatning for produktionstabet.
Ved taksering af besætningen skal besætningsejeren udpege én taksator, derudover bliver der udpeget to fra Fødevarestyrelsens veterinærenheder.

De i alt tre sagkyndige fastsætter erstatningen for dyrene og opgør driftstabet i perioden frem til genindsættelse af ny besætning.

Kontakt

Det er vigtigt at få en kontaktperson, der kan hjælpe med det praktiske under hele forløbet, for det kan være svært at holde overblik.

SEGES’ beredskab for kvæg vil kunne kontaktes ved spørgsmål omhandlende smitsomme kvægsygdomme.  
 
  

Adgang til besætningen

Persongruppe Bluetongue
mistænkt
Bluetongue
smittet
Forholdsregler
Fødevareregion Ja Ja

 

Dyrlæge Ja  Ja 
Mælketankbil Ja Ja 
Inseminør Ja  Ja
Afkomsinspektør Ja Ja
Reparatør Ja Ja
Konsulent Ja Ja
Taksatorer Ikke relevant  Ja
Klovbeskærer    Ja Ja
Andre Ja  Ja 

 

 

Sidst bekræftet: 02-08-2017 Oprettet: 23-04-2003 Revideret: 02-08-2017

Kontakt

Specialkonsulent

Lars Pedersen

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Specialkonsulent

Erik Rattenborg

HusdyrInnovation, Sundhed, velfærd og reproduktion, kvæg


Forfatter

Kvæg

Læs også