Veterinært beredskab 

Oprettet: 22-03-2011

Er der Q-feber i min besætning?

Der er ingen tvivl om at Q-feber bakterien (Coxiellabakterien) findes i Danmark, og formentlig har gjort det i mange år.  

Siden 1989 har en del lande forlangt at få kvæg, der importeres fra Danmark, undersøgt for antistoffer mod Q-feber. Disse undersøgelser har vist en forekomst på mellem 0-6 % positive dyr fra år til år.  

I perioden 2008 – 2010 blev forekomsten af Coxiellainfektion / Q feber hos malkekvæg kortlagt i et projekt foretaget af Københavns Universitet. Undersøgelsen viste, at 59 % af kvægbesætningerne – altså knap to tredjedele - havde antistoffer mod bakterien som udtryk for at de var smittede eller havde været smittet. 11 % havde et middel niveau af antistoffer, og 30 % var antistofnegative. Undersøgelsen viste også at infektionen forekom med samme hyppighed i alle dele af landet. Men geografisk var der antalsmæssigt flere smittede besætninger i områder med meget kvæg.  

Tankmælksundersøgelser
Antistofniveauet i tankmælk overfor coxiellabakterier udvikler sig over tid. Tankmælkstiteren afhænger samlet set af de enkelte køers laktationsniveau og antistofudskillelse samt forekomsten af køer, der udskiller antistoffer. Det betyder at værdien af en enkelt prøve og især gamle prøveresultater er stærkt begrænset. 

Hvor stor variation, der er over tid blev også undersøgt i projektet ved at besætningsejere gennem 13 måneder udtog tankmælksprøve til undersøgelse for antistoffer fra 23 udvalgte besætninger. Nedenfor er vist et eksempel på, hvordan tankmælkstiteren kan udvikle sig. På den lodrette akse er antistofniveauet angivet. En værdi på 40 eller mere er høj (positiv), mens en værdi under 30 er lav (negativ). En værdi mellem 30 og 40 er middel. Den vandrette akse angiver tiden i måneder. 

Besætningen (ovenfor) havde i foråret 2008 en tankmælkstiter på lige under 40 (dvs. middel (intermediær), men efterfølgende stiger den for så at holde sig positiv indtil foråret 2009, hvorefter den bliver lav uden at der er foretaget nogen specifikke tiltag mht. Q-feber.

Resultaterne fra de 23 undersøgte besætninger viste at tankmælksværdien kan variere betydeligt over tid uden at der gøres noget aktivt i besætningen for at nedbringe infektionen i besætningen.  

Undersøgelse af individmælkeprøver
Ved undersøgelse af individmælkeprøver fra besætninger med positiv tankmælksværdi for selve C. burnetii organismen (ved PCR) blev der fundet stærkt varierende antal positive prøver. Antallet varierede fra 2 % i nogle besætninger til 95 % i andre. Udskillelse af bakterien i mælk er således stærkt varierende mellem besætninger. I gennemsnit var 25 % af mælkeprøverne antistof-positive og 32 % var positive for C. burnetii-DNA. I 31 % af 485 DNA-positive mælkeprøver var Coxiella-koncentrationen over 100 bakterier/ml. Bakterie (DNA)-udskillelsen steg med koens paritet (alder) og stigende protein-indhold i mælken. 

Undersøgelse af efterbyrder
Bakterien kan påvises i materiale som f.eks. efterbyrder ved særlig teknikker (FISH (forkortelse for Fluorescens In-Situ Hybridisering) eller immunhistokemi). 

Som led i den ovennævnte danske undersøgelse baseret på indsendelser fra 19 af de ovennævnte malkekvægsbesætninger blev 170 efterbyrder undersøgt for, om de indeholdt bakterien. 90 prøver ud af de 170 indeholdt bakterien. Som en del af undersøgelsen blev det undersøgt, om der var en sammenhæng mellem tankmælksværdien og om køer udskilte bakterien i efterbyrden. Der blev ikke fundet en sådan sammenhæng. Dvs. at selv køer fra besætninger, som var negative for antistoffer i tankmælk, kunne udskille bakterien i efterbyrden ved kælvning. Undersøgelse af tankmælk kan således ikke bruges til at vurdere udskillelse i efterbyrden. Der er dog relativt flere køer fra positive besætninger og dem med middel reaktion, der udskiller bakterien i efterbyrden end køer i negative besætninger. Desuden var mængden af bakterier i efterbyrden generelt større i positive besætninger og dem med middel reaktion end i negative besætninger. I inficerede efterbyrder fandtes i undersøgelsen oftest 1.000 til 100.000 bakterier per kotyledon og da hver efterbyrd har ca. 100 kotyledoner vil der samlet i disse groft skønnet være 100.000 til 10 millioner bakterier. 

Efterbyrden hos normalt kælvende køer kan være inficeret med bakterien, der forårsager Q-feber. Der er derfor tilsyneladende ingen direkte sammenhæng mellem Q-feber hos kvæg og reproduktionsproblemer som f.eks. dødfødsler. 

Konklusion
På baggrund af resultaterne fra undersøgelserne må det konkluderes, at antistofprøver fra tankmælken eller individuelle køer ikke giver nogen som helst information om infektionens betydning.

Mistænkt eller smittet
Ved fund af antistofpositive blodprøver vil Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen blive orienteret. Fund af antistoffer mod Q-feber i en besætning medfører ikke nogen restriktioner. Besætningen vil heller ikke komme under offentligt tilsyn. 

Sanering
Da der er så mange uafklarede forhold, og stor mangel på viden omkring Q-feber, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sanere for Q-feber. 

Erstatning
Q-feber er ikke omfattet af kvægbrugets erstatningsordninger.

 

Sidst bekræftet: 15-04-2019 Oprettet: 22-03-2011 Revideret: 22-03-2011

Forfatter

Kvæg