Kvæg fri 

Oprettet: 27-01-2003

Beskrivelse af sygdommen leukose hos kvæg

Detaljeret faglig beskrivelse af sygdommen leukose hos kvæg: Årsag, smitte, symptomer, diagnose og kontrol.

Leukose hører til blandt de smitsomme sygdomme hos kvæg

Som ordet "leukose" antyder, er dette en sygdom, hvor der ses ondartet vækst af leukocyt-dannende væv. Der findes fire klinisk-patologiske syndromer: kalve-, thymus-, hud-, og voksen-syndrom.

De tre førstnævnte syndromer kaldes sporadisk leukose, da der ikke er tegn på, at sygdommen er smitsom. Den sidste form - voksen-syndrom - kaldes også enzootisk leukose og er forårsaget af enzootisk bovin leukose-virus (EBL-virus). Sporadisk leukose optræder globalt, mens EBL kun forekommer i visse områder.

EBL kan ikke overføres under naturlige betingelse til får, ged, eller mennesker.
Ætiologi, epidemiologi og patogenese
Transmission af EBL ses primært ved overførsel af lymfocytter mellem dyr, da virus meget sjældent forekommer i næseflåd, spyt, urin eller sæd. Undtaget er de tilfælde, hvor disse sekreter er blod- eller lymfocyt-tilblandet.

Insekter kan virke som mekaniske vektorer, men læsioner, brugen af samme kanyle til flere dyr eller operationsinstrumenter er den almindeligste mekanisme for transmission.

EBL kan overføres til fostre, men normalt er det under 10% af kalvene født af EBL-positive køer, der er inficeret.
Overførsel af embryoner fra EBL-positive køer til EBL-negative køer medfører ikke fødsel af smittede kalve.
Smitte af kalve med colostrum ses meget sjældent, måske på grund af den naturlige beskyttelse med de colostrale antistoffer.

Hovedparten af de inficerede dyr viser ikke kliniske symptomer og kan kun identificeres ved hjælp af en serologisk undersøgelse med detektion af specifikke antistoffer. Dyrene bliver antisfof-positive efter 4-12 uger efter eksponering. Persisterende lymfocytose udvikles i ca. 30% af tilfældene, men uden kliniske symptomer.

Udviklingen af leukose er sjælden, og incidensen af tumores varierer fra besætning til besætning med en gennemsnitlig årlig incidens på 0,3% af de inficerede køer.

Kliniske symptomer
Kalve-formen
rammer dyr under 6 måneder. Der udvikles generaliseret lymfadenopati og tumor-metastaser i de fleste organer og knoglemarven.

Thymus-formen ses hos 6-8 måneder gamle dyr. Tumoren er normalt afgrænset til thymus og medfører hævelse af den nedre halsregion. Svulstvæv kan strække sig helt ind i thorax, og metastaser til de regionale lymfeknuder kan ses. Læsioner caudalt for diafragma ses næsten aldrig.
Hud-formen, der er en ikke-dødelig lymfoid tumor, ses hos unge voksne kreaturer. De overfladiske hudtumorer er til stede i få uger, og efter tilbagedannelsen ses der sjældent tilbagefald.

Enzootiske leukose optræder hos ældre voksne dyr - hyppigst i 4-8-års-alderen. Læsionerne ses hyppigst i lymfeknuder, abomasum, hjerte, milt, lever, uterus og det retrobulbære lymfatiske væv.

Diagnose
En formodning om diagnosen leukose kan stilles ved de kliniske symptomer på lymfadenopati eller tumores.I kalve-formen kan leukæmi eventuelt ses, men både thymus- og hud-formen er sædvanligvis aleukæmiske. Blodudstrygning er normalt ikke anvendeligt til diagnostik af EBL, da mange klinisk raske køer inficeret med EBKL har lymfocytose. Serologiske undersøgelser kan af- eller bekræfte smitte med EBL.
Den serologiske test er ikke anvendelig til de tre andre leukose-former, da disse sporadiske former ikke er forårsaget af EBL-virus. Den endelige diagnose skal baseres på histologisk undersøgelse af afficeret væv, da de makroskopisk ikke kan differentieres fra andre typer af tumores i det lymfatiske væv.

Behandling og kontrol
Der findes ingen behandling for enzootisk leukose.
Der er et kontrolprogram, da Danmark blev erklæret officielt fri for EBL i 1991.
Alle mælkeleverende besætninger undersøges én gang hvert tredje år for antistoffer i mælken mod EBL. Endvidere udtages der en blodprøve fra hvert 6. slagtedyr fra ikke-mælkeleverende besætninger, der er over 2 år gammelt, til undersøgelse for antistoffer mod EBL. Såfremt en af disse prøver er positive, skal diagnosen bekræftes ved en ny undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning.

Ved mistanke lukkes den berørte besætning til resultaterne for de opfølgende blodprøveundersøgelser foreligger.

Ved positiv diagnose sættes besætningen under offentlig tilsyn. Alle dyr i besætningen skal undersøges ved en serologisk test med 3 måneders mellemrum for tilstedeværelse af antistoffer mod EBL.

Det offentlige tilsyn medfører, at besætningen bliver lukket, og ingen dyr kan flyttes ind eller ud. Slagtedyr kan kun transporteres til slagteriet med passérseddel, og vognen skal godkendes af Fødevareregionen efter rengøring og desinfektion, før den kan tages i brug igen.

Dyr på græs skal tages ind på stald.

Der skal foretages smitteopsporing af besætninger, der har haft smittefarligt samkvem med besætningen i de seneste 3 måneder. Efter nedslagning kan besætningsejeren påbydes rengøring og desinfektion af staldområdet.

Fødevaredirektoratet påbyder, at alle dyr, der er positive i den serologiske undersøgelse, skal slagtes senest 30 dage efter diagnosen.

Såfremt der findes en positive besætning, bliver der iværksat en ny tankmælksundersøgelse af alle mælkeleverende besætninger. Endvidere vil alle dyr i kontaktbesætningerne, der er ældre end 2 år, blive blodprøveundersøgt.

 

Sidst bekræftet: 15-04-2019 Oprettet: 27-01-2003 Revideret: 27-01-2003

Kontakt

Specialkonsulent

Lars Pedersen

Sundhed og produktion


Forfatter

Kvæg