Kvæg fri 

Oprettet: 06-05-2003

Beskrivelse af kvægsygdommen oksens ondartede lungesyge

Detaljeret faglig beskrivelse beskrivelse af oksens ondartede lungesyge: Årsag, forekomst, symptomer, diagnose, kontrol og behandling.

Oksens ondartede lungesyge er en særdeles smitsom pneumoni, som næsten altid ledsages af pleuritis.

Sygdommen er normalt forekommende i Afrika, dele af Indien samt Kina.

Ætiologi og epidemiologi
Årsagen til sygdommen er Mycoplasma mycoides mycoides med små kolonier. Modtagelige kreaturer bliver inficeret ved inhalation af små dråber fra hostende smittede kreaturer.

Mycoplasma mycoides mycoides er meget følsom og overlever ikke længe i omgivelserne.

Får og geder er ikke betydende i spredningen af sygdommen.

Som følge af septikæmi kan der ses læsioner i nyrer og placenta, der blandt andet kan medføre vertikal transmission.

Inkubationsperioden varierer, men er generelt 3-8 uger efter eksponering. I visse regioner kan der ses en morbiditet på 100% i fuldt modtagelige besætninger, men det normale er, at ca. 10% af dyrene viser kliniske symptomer. Mortaliteten er ca. 50%.

I rekonvalescente dyr kan op til en fjerdedel blive raske smittebærere med kroniske lungelæsioner i form af sekvestre af varierende størrelse. Da disse dyr ikke kan identificeres hverken klinisk eller serologisk, udgør de et alvorligt problem for sygdomskontrol-programmerne.

Der er forskelle i modtageligheden mellem racer, ved forskellige managementsystemer og dyrenes egen immunstatus.

Kliniske symptomer på oksens ondartede lungesyge
I den akutte fase ses feber op til 41,5°C, ophørt ædelyst og smertefuld, besværet respiration.
I varme regioner står dyret ofte alene i skyggen med hovedet lavt og fremstrakt, med krum ryg og abducerede albuer.

Perkussion af brystet er forbundet med smerte, respirationen er abdominal, hurtig og overfladisk.

Tvinges dyret til at bevæge sig, bliver respirationen pinefuld, og en svag, fugtig hoste kan eventuelt fremprovokeres.

Sygdommen er hurtigt fremadskridende, og dyret bliver liggende slapt med anstrengt respiration og stønner ved ekspiration. Det dør efter 1-3 uger.

Kronisk inficerede dyr viser varierende kliniske tegn i 3-4 uger, hvorefter de gradvist begynder at komme sig.

Subkliniske tilfælde kan forekomme og være en vigtig faktor for spredningen af sygdommen.

Patologi
Brysthulen kan indeholde op til 10 liter klar, gullig væske, eventuelt tilblandet fibrinflager, og organerne i thorax er dækket af et tykt lag fibrin.

Omfanget af lungen, der er forandret, kan variere, idet en eller begge kan være sæde for infektion. Det afficerede lungeafsnit er forstørret og fast. Ved gennemskæring ses snitfladen marmoreret som følge af væskeansamlinger i de interlobulære septa og i det subpleurale væv.

Mikroskopisk kan man se svær, akut fibrinøs pneumoni med fibrinøs pleuritis, trombose i det pulmonære kredsløb og hele områder med nekrose af lungevæv.
Det interstitiale væv er fortykket som følge af ødem og fibrin.

I kroniske tilfælde ses der store sekvestre omkranset af en tyk, fibrøs kapsel, eventuelt med fibrøse pleurale adhæsioner. Der kan være kommunikation til bronchiesystemet. Mycoides mycoides kan overleve i sekvestrene, hvilket kan medføre, at dyret bliver smittebærer (carrier).

Sådan stilles diagnosen oksens ondartede lungesyge
Diagnosen baseres på kliniske tegn, serologisk undersøgelse ved komplement-fiksations-test og obduktion.
De distinkte tegn kan være noget udviskede som følge af anvendelsen af antibiotika.

Diagnosen kan verificeres ved isolation af organismen fra væsken i brysthulen eller ved fund af specifikke antigener i lungevævet.

Subkliniske tilfælde kan identificeres ved hjælp af komplement-fiksationstesten.

Ved mistanke om oksens ondartede lungesyge er det vigtigt at få dyret aflivet og obduceret, så diagnosen kan blive fastslået.

Kontrol og behandling af oksens ondartede lungesyge

Sygdommen er anmeldepligtig i mange af de lande, hvor den allerede er udryddet ved hjælp af et kontrolprogram, der påbyder nedslagning af alle inficerede og kontaktsmittede dyr.

I de lande, hvor det er muligt af holde dyrene indespærret, kan sygdommen bekæmpes ved hjælp af karantæne og serologiske screeninger, mens lande uden disse muligheder må anvende vaccine til begrænsning af infektionen.

Smitteopsporing er uhyre vigtigt for at begrænse udbredelsen i de enkelte lande.

Behandling med antibiotika kan anvendes, men øger risikoen for udvikling af smittebærere (carriers), der på længere sigt blot kan forværre situationen i landet.
 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst bekræftet: 26-04-2019 Oprettet: 06-05-2003 Revideret: 06-05-2003

Forfatter

Kvæg
Specialkonsulent

Lars Pedersen

Sundhed og produktion


Af samme forfatter

Salmonellabesætninger skal begrænse eksterne kontakter
Besætninger i niveau 2 og 3 må kun modtage nødvendige besøg i besætningen og skal besøges sidst på ruten.
20.03.20
Salmonellabesætninger skal begrænse eksterne kontakter
Besætninger i niveau 2 og 3 må kun modtage nødvendige besøg i besætningen og skal besøges sidst på ruten.
05.03.20
Sådan undgår du pink eye i kvægbesætningen
Pink eye er en smitsom øjenlidelse hos kvæg, som giver betændelse i hornhinden og øjenlåg. Se hvordan du undgår den og begr...
20.12.19
Pinkeye - is it a problem in Denmark?
Artikel af Lars Pedersen, SEGES Livestock Innovation, 8200 Aarhus, Denmark
06.12.19
Vælg den rette sæbe og desinfektion til kvæg- og kalvestalden
Se eksempler på sæber og desinfektionsmidler, der er egnet til rengøring og desinfektion i kalve- og kvægstalde.
25.10.19