Kvæg

Værd at vide om Parafilaria bovicola hos kvæg

Kort beskrivelse af sygdommen Parafilaria bovicola

Parafilaria bovicola skyldes smitte med en lille rundorm. Symptomerne er små, blødende sår, der siver længe, før blodet størkner. Disse blødninger ses især på den forreste del af ryggen.

Udbredelse

Sygdommen bringes rundt mellem kreaturer med kvægfluen. De suger næring til sig i de små, blødende sår, hvor hun-ormen har lagt sine æg. Æggene modnes i kvægfluen i løbet af 10-12 dage og kan så føres videre til andre kreaturer gennem sår eller tåreflåd.

Risiko for mennesker?

Parafilaria bovicola smitter ikke til mennesker (zoonose), men udelukkende til andre kreaturer.
Der er ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.

Besætningen er smittet - hvad sker der?

Mistænkt/ Smittet

Da Parafilaria bovicola ikke overføres til mennesker, men udelukkende kan overføres til kreaturer med kvægfluen, vil besætningen blive lukket, indtil dyrene er blevet behandlet med ormemiddel, og fluerne er bekæmpet.

De slagtedyr, der har udbredte skader i såvel hud som underhud og muskulaturen, bliver kasseret - for egen regning.

Sanering

Da overførslen sker med en kvægflue skal dyrene tages på stald og behandles med fluerepellanter. Hårdt angrebne dyr behandles med ormemiddel.

Der foretages smitteopsporing i lokalområdet.

Erstatning

Der gives ikke kompensation for kasserede slagtekroppe.

Adgang til besætningen

Persongruppe Parafilaria bovicola- mistænkt Parafilaria bovicola -smittet Forholdsregler
Fødevareregion Ja Ja Ingen særlige
Dyrlæge Ja Ja
Mælketankbil Ja Ja
Inseminør Ja Ja
Afkomsinspektør Ja Ja
Reparatør Ja Ja
Konsulent Ja Ja
Taksatorer Ikke relevant Ikke relevant
Klovbeskærer Ja Ja
Andre Ja Ja

Kontakt

I det regionale RYK-center er der en konsulent, der kan hjælpe med det praktiske under forløbet. Kontakt derfor det regionale landbocenter og få en snak med kontaktpersonen.
Find mere info om RYK

Vil du vide mere?

Støttet af