Feedback Form

  

Oprettet: 24-08-2018

Forskning skal afsløre effekten af løbesår hos malkekøer

Løbesår forekommer overraskende hyppigt hos danske slagte-køer. Derfor er forskere i gang med at finde ud af, hvad de betyder for koens velfærd og produktion i laktationen.

Løbesår opstår i løbens indvendige væg og findes i varierende grader. Hvorfor de opstår, ved man ikke præcist. Stress spiller muligvis en rolle, da det mindsker det beskyttende slimlag på indersiden af løbevæggen. I de alvorlige tilfælde opstår der et regulært hul igennem løbevæggen med en omfattende bughindebetændelse til følge. I de mindre alvorlige tilfælde varierer skaderne fra små overfladiske sår i løbe-slimhinden til dybere sår med blødning. En dansk undersøgelse fra 2016 viste, at ca. 90 pct. af 776 slagtede malkekøer havde løbesår af den mindre alvorlige slags.

”Omfanget er overraskende og væsentligt større, end det man har fundet i tidligere udenlandske undersøgelser, hvor forekomsten har været på 20-50 pct.,” forklarer dyrlæge Peter Raundal, SEGES. Forekomsten af de alvorlige løbesår med hul i løbevæggen er væsentlig mindre. I den danske undersøgelse havde kun én ud af de 776 køer et løbesår, der gik gennem løbevæggen. Udenlandske undersøgelser har vist en forekomst på 1-1,5 pct.

Forskere i gang

På grund af den overraskende høje forekomst af de mindre alvorlige løbesår, er danske forskere i gang med at undersøge, hvor meget de egentligt påvirker køernes velfærd og produktion. Det foregår ifølge Peter Raundal ved at ved at sammenligne fund af løbesår på slagtede køer med deres slagtedata og produktion forud for slagtningen.

”Vi forventer, at undersøgelsen vil give os helt ny viden om, hvorvidt de mindre løbesår påvirker malkekøerne. Hvis det viser sig, at det har en betydelig negativ påvirkning, vil næste skridt være at finde ud af, hvorfor de opstår, så vi kan sætte målrettet ind for at reducere forekomsten,” forklarer Peter Raundal. Projektet gennemføres af Københavns Universitet i samarbejde med Aarhus Universitet og SEGES.

Læs mere på landbrugsinfo.dk/merekvaegnyt

Artiklen har været bragt i KvægNYT nr. 15, 2018.

Sidst bekræftet: 24-08-2018 Oprettet: 24-08-2018 Revideret: 24-08-2018

Forfatter

HusdyrInnovation
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Marketing & Fagkommunikation, Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 14 - 2019
Reducer klimaaftryk og tjen flere penge; IFCN spår positive takter for den globale mælkeproduktion de næste 20 år; Bliv klo...
09.08.19
Dansk staldindretning skal give bedre dyrevelfærd i Kina
Danske anbefalinger om indretning af stalde er blevet oversat til kinesisk. Nu skal der fokus på dyrevelfærd i Kinas kvægbe...
09.08.19
Kvægbesætning smittet med BVD
Bovin virusdiarré (BVD) er fundet i malkekvægbesætning med kvieopdræt i Nordjylland.
28.06.19
Kvægnyt nr. 13 - 2019
Læs bl.a. om: Madspild belaster klimaet mere end bøffer, Sikkerhed ved ensilagesiloen, Mælkeproducenter får stor værdi af s...
28.06.19
Madspild belaster klimaet mere end bøffen
Ny stor undersøgelse ser på oksekødets klimapåvirkning, og sætter danskernes madvaner i klimasammenhæng.
28.06.19