Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 03-07-2018

KvægInfo nr. - 2120

Oprettet: 03-08-2010

Hydratkalk kan give ætsninger

Hydratkalk har effekt på digital dermatitis, men kan forårsage ætsninger.

 

På Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet i Foulum har man undersøgt effekten af hydratkalk på behandling og forebyggelse af digital dermatitis. Forsøget blev foretaget med en 50 procents opløsning. Effekten efter otte uger var signifikant med en behandlingseffekt på 84 procent på bagbenene og 100 procent på forbenene. Forekomsten af nye tilfælde faldt fra 7 procent til 2 procent på de behandlede bagben. Imidlertid blev der samtidigt observeret ætsninger og irritation af huden mellem klove og biklove forårsaget af hydratkalken. Disse forandringer kunne ikke ses, før hydratkalk og skidt blev vasket af klovene.  
Efter to ugers behandling 3 gange om ugen var huden rød, let hævet og synligt irriteret på 26 pct. af de behandlede ben.


18 procent af køerne havde regulære ætsninger, hvor de yderste lag af huden faldt af.

18 procent  af køerne havde regulære ætsninger, hvor huden over kloven var tydeligt hævet, så der blev dannet en ”hudfold” mellem klove og biklove, og de yderste lag af huden faldt af.

Efter yderligere seks ugers behandling 2 gange om ugen var forekomsten af hudirritation faldet til 13 pct. og antallet af ætsninger var faldet til 0,5 pct (2 ud af 405 køer). Hvorfor irritationerne blev færre og ætsningerne helede op på trods af forsat behandling vides ikke. Det kan evt. skyldes den lavere behandlingshyppighed

Ætsningerne må formodes at kunne være forbundet med smerte, mens det er usikkert om der er smerte ved den observerede hudirritation.

Før det kan anbefales at anvende hydratkalk, er det således nødvendigt med flere forsøg, der tester om man kan undgå ætsninger ved at bruge en lavere koncentration eller behandlingshyppighed, men stadig opnå effekt overfor digital dermatitis.

Forsøgsopstilling
Hydratkalken blev brugt i klovbad i en 50 % opløsning (25 kg hydratkalk i 50 liter vand opblandet senest 2 timer før køerne gik igennem), og blev testet i 4 malkekvægsbesætninger, som alle havde løsdrift og sengebåse. Besætningerne blev valgt ud fra anbefaling fra deres klovbeskærer på baggrund af en relativ høj forekomst af digital dermatitis.

Der indgik i alt 405 køer i forsøget fordelt på de 4 besætninger. Der blev benyttet et todelt klovbad så kun køernes højre ben blev behandlet, mens venstre benene blev brugt som kontrol.

Før forsøgets start var alle køer igennem en klovbeskæringsboks, hvor klovene blev vasket, og alle digital dermatitis læsioner blev registreret. Registreringen blev fortaget igen efter 2 uger og ved forsøgets afslutning efter 8 uger.

Køerne gik igennem klovbadet 3 gange om ugen, med mindst 1 dag imellem, de første 2 uger og derefter kun 2 gange om ugen, med mindst 2 dage imellem, de næste 6 uger.

Ved starten af forsøget var forekomsten af digital dermatitis på bagbenene ca. 40 % og på for forbenene var forekomsten ca. 7 %.

Undersøgelsen er gennemført som veterinært speciale af Annette Sønderholm Rasmussen med Torben Werner Bennedsgaard og Nynne Capion som vejledere. Undersøgelsen er finansieret under forskningsprogrammet FØJO III i projektet ECOVIT – Sundhedsfremme i økologisk mælkeproduktion.

 

 

Sidst bekræftet: 11-03-2016 Oprettet: 03-08-2010 Revideret: 03-08-2010

Forfatter

Kvæg
Pia Nielsen

Torben Werner Bennedsgaard

Nynne Capion

Af samme forfatter

Klovsundheden i Danmark
Læs her hvad de danske klovbeskærere har registreret siden 2013
15.12.19
Klovsundheden i Danmark
Læs her hvad de danske klovbeskærere har registreret siden 2013
15.12.19
Klovsundheden i Danmark
Læs her hvad de danske klovbeskærere har registreret siden 2013
15.12.19
Klovsundheden i Danmark
Læs her hvad de danske klovbeskærere har registreret siden 2013
15.12.19
Klovsundheden i Danmark
Læs her hvad de danske klovbeskærere har registreret siden 2013
15.12.19