Klar sammenhæng mellem digital dermatitis og smittebeskyttelse

Omkring hver femte danske malkeko har digital dermatitis (DD). Sygdommen forekommer i næsten alle malkekvægsbesætninger, og i nogle besætninger er over halvdelen af køerne smittet.

Der er klare sammenhænge mellem smittebeskyttelse og forekomst af digital dermatitis i de danske malkekvægsbesætninger. Det viser et ph.d.-studie foretaget af Victor Henrique Silva de Oliveira, fra Aarhus Universitet . Her fremgår det, at risikoen for, at en ko får DD, er højere i besætninger, der ikke har passende smittebeskyttelse end i besætninger med god smittebeskyttelse. Fokus på god smittebeskyttelse er med andre ord en vigtig strategi, hvis man vil reducere problemer med digital dermatitis.

Undersøgelsen mundede ud i meget klare konklusioner om, hvordan bedriftens smittebeskyttelse har betydning for dens problemer med digital dermatitis. Indenfor besætningerne varierede graden af digital dermatitis fra 0 – 56 pct. Og for besætninger i den høje ende var der en klar sammenhæng til dårlig smittebeskyttelse i form af en række konkrete uhensigtsmæssige rutiner.

Følgende tiltag minimerer risikoen for problemer med digital dermatitis:

• Undgå indkøb af dyr. Hvis der alligevel indkøbes dyr, bør de isoleres i mindst tre uger, før de sættes i kontakt med andre dyr i besætningen. I karantæneperioden skal dyrene tjekkes ugentligt for DD og behandles individuelt ved tegn på DD.
• Stil rent skiftetøj og støvler til rådighed for dyrlæge, inseminør, kvægrådgiver, klovbeskærer og andet servicepersonale, der kommer ind i besætningen.
• Afhentning af døde dyr til DAKA og afhentning af slagtedyr bør foregå fra separat udleveringssted i god afstand fra stalde med levende dyr.
• Undgå at anvende maskiner og udstyr, som anvendes i andre besætninger.
• Sørg for rutinemæssig renholdelse af maskiner og udstyr, som anvendes i stalden. Hav særlig opmærksomhed på rengøring af materiel, der anvendes til håndtering af gødning.
• Sørg for, at hænder og støvler vaskes mellem håndtering af dyr i forskellige bokse eller staldafsnit. Det er lettest at gøre det rigtigt, hvis der er egnede vaskefaciliteter ved alle udgange fra bokse eller staldafsnit.
• Skrab gangarealer fri for gødning så hyppigt som muligt. Skrab aldrig gødning fra køerne gennem afsnit med kvier.
• Lad en professionel, veluddannet klovbeskærer varetage eller deltage i klovbeskæringen.

Sørg desuden for, at både medarbejdere, service-personale og andre besøgende er opdateret om smitteveje og forebyggende tiltag. Deres opmærksomhed kan være med til at opdage eventuelle brister og sikre rettidig behandling af smittede dyr, så spredningen i besætningen minimeres.

Undersøgelserne i forbindelse med ph.d.-studiet viste også, at landmænd, der er mere på vagt overfor DD, har en lavere forekomst i besætningen. En god målsætning kan være at tjekke alle køer ugentligt. I besætninger med malkestald kan dyrene tjekkes i forbindelse med malkning. Det er en fordel at vaske klovene før inspektion. Dette kan gøres, når alle malkesæt et påsat (herved undgås, at der kommer stænk af gødning i mælken). Malkeren kan herefter let tjekke den bageste del af klovspalterne evt. ved brug af en lygte. 

Beskæring af klove

Desuden fandt man, at klovbeskæring også havde indflydelse på problemer med digital dermatitis og at der var mindst digital dermatitis, når både landmand og klovbeskærer beskærer klove.
I besætninger, hvor klovbeskæring blev foretaget:

• alene af landmanden selv, var der 25,5 pct. digital dermatitis
• alene af klovbeskæreren 16,2 pct.
• både af klovbeskærer og landmand 12,5 pct. digital dermatitis

Film: Sådan beskæres den normale klov

Hvad skal tjekkes før man går i gang med at klovbeskære, hvordan tager man hensyn til uens slid på kloven, hvordan skal klov-vinklen være og hvordan aflaster man såleknusningsstedet? Se svarene i filmen nedenfor, hvor dyrlæge og klovekspert, Nynne Capion, trin for trin viser, hvordan beskæring af en normal klov bør foretages.

Se filmen med engelske undertekster