Kvæg

STOPMAST - brug af patteplejemidler ved smitsom mastitis hos kvæg

En hjørnesten i alle yversundhedsprogrammer er brugen af pattedesinfektionsmidler før og efter malkning, hvilket bl.a. er en anbefaling fra National Mastitis Council i form af deres 10-punkts plan for mastitis kontrol.

I forbindelse med projektet ’STOPMAST’, som har fokus på fortrinsvis Staf. aureus og Strep. agalactiae (B-streptokokker), er der indsamlet observationer fra en række besætninger, som alle var karakteriseret ved problemer med infektioner af disse bakterier.

Én af de gennemgående observationer, man gjorde sig, både ud fra interview og egentlig observation, var, at fokus på pattedyp/spray som forebyggelse ikke var særlig højt prioriteret. Ved undersøgelse af køer i forbindelse med prøveudtagning så vi en mangelfuld dækning af pattedyp eller spray i forhold til anbefalingerne.

Desinfektion af patterne efter malkning er virksomt mod smitte af smitsomme mastitis patogener. Pattedesinfektion med et produkt godkendt til yvervask før malkning eller foam før malkning, reducerer risikoen for miljøbetinget mastitis. Det er således vigtigt at kende infektionsmønsteret i din besætning, når du træffer valg omkring malkeprocedure.

Valg af patteplejeprodukt, når du vil bekæmpe smitsom mastitis i besætningen

Inden man begynder at diskutere, hvilke produkter og aktive stoffer der skal anvendes, skal man fastlægge to ting:

  • Hvilke bakterier er den største udfordring i besætningen?
  • Hvordan er kvaliteten af påføring af det nuværende produkt – hvis den procedure allerede er implementeret?

En vigtig praktisk feature ved brug af patteplejeprodukter er valg af produkter, som har en kraftig farve. Visuel vurdering af dækning er væsentlig nemmere ved kraftig farve fremfor produkter med ingen eller svag farve.

Mangelfuld dækning af fordyp, tydeliggjort af et farvet produkt

Mangelfuld dækning af fordyp, tydeliggjort af et farvet produkt.

I besætninger med smitsom mastitis er produkter indeholdende jod fortsat et fornuftigt valg, både til produkter, der anvendes før og efter malkning. Ved brug af jodholdige produkter før malkning skal der minimum være en kontakttid på 30 sekunder (Enger et al., 2015) for at få tilstrækkelig effektiv reduktion af bakterier på pattehuden.

Hygiejne i forbindelse med påføring af patteplejemidler

Bæger til pattedyp før og efter malkning skal efter endt malkning, vaskes med sæbe, skylles med rent vand og tørres mellem hver malkning.

Bægre til pattedyp

Produkter til brug før malkning

Produkter, der anvendes før malkning, har fortrinsvis effekt på miljøbakterier som E. coli og streptokokker. At der kan isoleres bakterier på pattehuden umiddelbart før malkning, er beskrevet som en potentiel indgangsvinkel til en infektion i kirtlen (Piccinini, et al., 2009). Der er mange produkter til rådighed, men det er ikke dem alle, der indeholder desinfektionsmidler som eks. jod.

Jod er ikke opløselig i vand, hvorfor det altid er bundet i et kompleks. Den mængde jod, der er tilgængelig i et produkt, er derfor den del, som er frigivet fra dette kompleks. Der er dokumenteret effekt på miljøbakterier i eks. skumprodukter med tilsat jod helt ned til 250 ppm (Böhme et al, 2017), hvorfor det ikke er den totale mængde, der er afgørende – men hvor stor en andel der er i den frie form.

Dette er relevant, fordi eks. Strep. agalactiae er forekommende i miljøet og derfor skal håndteres både som miljø- og malkeoverført bakterie (Jørgensen et al., 2016). Der er i STOPMAST identificeret køer med Strep. agalactiae på pattehuden mellem malkninger. Dermed kan man stille spørgsmålstegn ved desinfektionen efter malkning og anskueliggøre behovet for en for-dyp indeholdende desinfektion som f.eks. jod.

Produkter til brug efter malkning

Hvis man anvender spray-systemer, skal man forvente et øget forbrug pr. ko/malkning. Samtidig kræver spray meget disciplin for at sikre fuldstændig dækning på > 95 % af kirtler ved alle malkninger. 
En vigtig effekt i forbindelse med påføring af produkter på patterne efter malkning er den hudplejende effekt. 

Det er muligt at anvende nogle mere tyktflydende plejeprodukter ved brug af dyp, i forhold til at man anvender spraysystemer. Bl.a. derfor er den helt klare anbefaling at anvende dyp baseret produkter med jod i besætninger med smitsom mastitis. I AMS, hvor der anvendes spray, er det vigtigt at kontrollere funktion og dækning af spray på alle enheder dagligt.

I nogle besætninger kan det være forbundet med en vis risiko at dyppe, hvis koen sparker. Umiddelbart kan spray måske være at foretrække i disse besætninger, men så er det vigtigt at der instrueres meget grundigt i, at pattespray betyder spray på hver enkelt af de fire patter. Patten skal være helt dækket med desinfektionsmiddel og der skal hænge en dråbe under hver patte. Et pust ind under koen er ikke nok.

Pattedesinfektionsmidler skal være godkendt efter EU’s biocidforordning, men godkendelsen er ikke en garanti for at produktet har en god effekt på reduktion af smitsom yverinfektion.

Tjekliste ved brug af pattedesinfektionsprodukter

  • Vælg et godkendt produkt med aktive stoffer, der medvirker til reduktion af bakterier på patteoverfladen, både før og efter malkning
  • Vær kritisk med rengøring og hygiejne af udstyr til påføring
  • Kontroller løbende dækningsgrad – både før og efter malkning, både ved manuel og automatisk påføring
Litteratur om smitsom mastitis

Böhme F., N. Wente, V. Krömker. 2017. The efficacy of a foaming iodine-based pre-milking teat disinfectant. Milk Science International (70) pp 6-9

National Mastitis Council. 2001, National Mastitis Council Recommended Mastitis Control Program. http://www.nmconline.org/docs/NMC10steps.pdf

Enger B. D., L. K. Fox., 1 J. M. Gay., K. A. Johnson. 2015. Reduction of teat skin mastitis pathogen loads: Differences between strains, dips, and contact times. J. Dairy Sci. 98 pp 1354–1361

Jørgensen H.J., Nordstoga A.B., Sviland S., Zadoks R.N.b., Sølverød L.d., Kvitle B., Mørk T.a. Streptococcus agalactiae in the environment of bovine dairy herds – rewriting the textbooks?. 2016. Veterinary Microbiology 184 pp 64–72.

Piccinini R, Cesaris L, Daprà V, Borromeo V, Picozzi C, Secchi C, Zecconi A. 2009. The role of teat skin contamination in the epi­demiology of Staphylococcus aureus intramammary infections. J Dairy Res 76(1) pp 36-41

Vil du vide mere?