Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 21-03-2012

Yversundhed 

Oprettet: 21-05-2003

Patterengøring før malkning

Mælkens kvalitet og yversundheden påvirkes af mange faktorer. Et vigtigt område er hygiejnen ved malkning. I den forbindelse er aftørringsmetoden inden malkning afgørende for antallet af bakterier på pattehuden efter aftørring.

Patternes renhed før malkning har stor indflydelse på mælkens kvalitet (sporer og kim) samt på antallet af nyinfektioner med yverbetændelse (mastitis). Malkeren har et stort ansvar i den forbindelse - men som man kan se her i artiklen, er der på den anden side også mulighed for at vælge en god metode.

Alt for mange køer kommer til malkning med beskidte patter

Patteaftørringens indflydelse på bakteriefloraen på pattehuden og malkerens hænder er blevet undersøgt af Danmarks JorbrugsForskning (rapport nr. 42 fra 1995).
Konklusionen var, at: "Aftørringsmetoden frem for midlet ved patteaftørring inden malkning er afgørende for antal bakterier efterladt på pattehuden efter aftørring. Når der anvendes en ren klud eller mindst ét nyt aftørringsstykke pr. ko, er tilsætningsmidler til aftørringsvandet i de tilladte koncentrationer ikke til gavn for mælkekvaliteten og heller ikke yversundheden. Brug af samme klud til patteaftørring af flere køer ved samme malkning bør ikke være tilladt, og dermed bortfalder behovet for tilsætningsmidler til aftørringsvandet. Godkendte desinfektionsmidler vil i de anvendte koncentrationer kunne anvendes til at nedbringe bakterieantallet på malkerens hænder".
Bakterieantallet på pattehuden - efter patterengøring - er også afhængig af, hvor snavsede patterne er.
Efter aftørring af henholdsvis "rene og tørre" og "gødningsforurenede" patter vil bakterieantallet på pattespidsen - uanset metode - være højest på de "gødningsforurenede" patter.


Håndtering af malkekluden
Udnyt hele malkekludens overflade. Den ene side af malkekluden bruges til at aftørre patterne med. Kluden "roteres" i hånden, så der anvendes et rent "hjørne" til hver patte. Efter aftørring af hver patte foldes kluden, og alle pattespidser aftørres med et rent stykke af malkekluden. Det sker tit, , at kun den ene side og kun "det midterste" stykke af malkekluden udnyttes. På denne måde tværes smuds fra patte til patte, og risikoen for at flytte bakterier fra den ene patte til den næste er derved tilstede.

Rene maskinvaskede klude = rene patter = ren mælk



I hovedtræk anvendes fire forskellige metoder til patterengøring:

1) Våd aftørring, f.eks. brug af rindende vand efterfulgt af aftørring (kun muligt i malkestalde)

Metoden, der gør patter og evt. yverbund drivvåd (brug af rindende vand) bevirker, at forurenet vand kan løbe ned i pattekoppen under malkning, og dermed indirekte bevirke at antallet af bakterier i mælken stiger. Det er derfor vigtigt, at indsatsen koncentreres om patterengøring og
ikke yverrengøring. Efterfølgende grundig aftørring med en ren bomuldsklud eller papirserviet, som kan suge vandet, er strengt nødvendig ved denne metode.

2) Fugtig aftørring (bomuldsklude med tilpas fugtighed, eller "wet paper")

I Danmark benyttes især bomuldsklude. Der anvendes mindst én ren klud pr. ko. Tidligere var det almindeligt at opvride klude i vaskevandet tilsat desinfektionsmiddel. Men mange mælkeproducenter har erfaret, at rene, maskinvaskede bomuldsklude med tilpas fugtighed, vasket efter hver malkning i industrivaskemaskine med et særligt program til vask og klargøring af klude før malkning, er et uundværligt "værktøj", når patter og pattespids skal rengøres korrekt før malkning. Desuden er der en væsentlig arbejdsbesparelse i at kludene altid er klar til brug - lige før malketid.

Vaskemaskine har klargjort kludene til malkning

Bomuldsklude gør en god mekanisk rengøring mulig. Under normale danske forhold vil patterengøring med bomuldsklude i 20 sek. give færre bakterier i mælken end ved brug af papirserviet. Bomuldsklude fås i mange kvaliteter og kan købes på mejeriet eller hos firmaer, som leverer hjælpemidler til mælkeproducenterne. Den mest anvendte bomuldsklud er den vaffelvævede kantsyede (str. ca. 35 x 40 cm), som tåler mange gange maskinvask.

3) Tør aftørring

Bomuldsklude, som er centrifugeret for meget og derved er næsten tørre, samt tørre papirservietter er ikke egnet til at fjerne gødningsrester fra pattehuden. Metoden er kun egnet, når alle køer kommer meget rene til malkning.

4) Automatisk patterengøring (AMS)

Automatisering af patterengøring er foreløbig kun muligt ved Automatiske Malke Systemer (AMS). Den automatiske patterengøring er en standardprocedure, som ikke tager individuelle hensyn til, hvor beskidte patterne er, når koen kommer til malkning. Hvis det valgte AMS-system ikke kan gøre snavsede patter ordentlig rene, er der kun én mulighed for at malke på rene patter: At holde køerne tørre og rene.


Iblødsætning af patter før aftørring
I perioder, hvor der evt. er problemer med at holde køerne tørre og rene, kan der anvendes et særligt sæbe/skumprodukt til "pattedypning før aftørring". Der findes flere produkter i handlen, som gør pattehuden våd og løsner indtørrede gødningsrester. Det giver en ekstra arbejdsgang, men har den virkning, at det er meget lettere at rengøre patter og pattespids.

Iblødsætning af patter før aftørring


Éngangsklude
Der findes flere forskellige typer éngangsaftørringsstykker, både tørt papir og fugtige "wet paper"-servietter. Priserne varierer fra ca. 5 - 20 øre/stk. Forskellen i omkostninger ved brug af bomuldsklude og 2 x daglig vask i industrivaskemaskine med særligt program til vask og klargøring af klude til malkning bør ikke være afgørende for valget.
Hvis patternes renhed blot er middelmådig, og der evt. er enkelte "spalteliggere", skal der ofte bruges mindst 2 stk. "wet paper" til patteaftørring. Alligevel er det ofte ikke tilstrækkelig til at sikre rene patter og hænder alene pga. størrelsen på aftørringstykkerne. De rækker slet ikke til fire snavsede patter og pattespidser.
Generelt har papir en tendens til at glide hen over forureningerne i stedet for at fjerne dem. Desuden krøller vådt papir sammen i malkerens hænder og går let i stykker. Effekten af rengøringen kan derfor være varierende.
Hvis køerne er rene og tørre, når de kommer til malkning, kan éngangsklude, f.eks. "wet paper", dog være et godt alternativ til bomuldsklude.

"Wet paper" - éngangsklude. Spanden holder på fugten i servietterne.


Klipning

Lange hår ved patteroden gør det vanskeligere at holde patter og yver rene og øger risikoen for, at urenheder "smutter med" i mælken.

Rene køer er det vigtigste
Det, der er afgørende for, hvilken aftørringsmetode man kan bruge i sin egen besætning, er i høj grad afhængig af den arbejdsindsats, der lægges i stalden, for at holde køerne tørre og rene. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det arbejde, der lægges i stalden/staldsystemet for at holde køerne tørre og rene, lønner sig, bl.a. ved sparet arbejde når der malkes. Rene køer er den bedste garanti for, at man altid leverer ren mælk til mejeriet - med lavt spore- og kimtal. (læs mere om at holde køerne rene)

 

Sidst bekræftet: 21-05-2003 Oprettet: 21-05-2003 Revideret: 21-05-2003

Forfatter

Kvæg
H.C. Larsen