Oprettet: 02-12-2016

Få mest muligt ud af rådgivningsbesøget

Tag godt imod det årlige rådgivningsbesøg om smittebeskyttelse. Brug det til tjek af de daglige rutiner, og brug det som en vigtig løftestang til at sikre besætningen mod smitte.

Sundhedsrådgivning handler tit – blandt meget andet – om smittebeskyttelse. Men med den nye bekendtgørelse får vi nu ét årligt besøg, hvor smittebeskyttelse alene er omdrejningspunktet.

“Det er en kæmpe fordel. Men også en nødvendighed, når vi ser, hvordan nye sygdomme hele tiden dukker op i landene omkring os, og når vi oplever, hvor komplekse de smitsomme sygdomme, vi har, kan være at slippe af med igen”, forklarer dyrlæge Lars Pedersen, SEGES Kvæg.

Han opfordrer derfor til at benytte det årlige rådgivningsbesøg til konkret at arbejde med at finde områder, hvor besætningens smittebeskyttelse kan styrkes.

“Det er altid sådan, at når man sætter fokus på et område, finder man ting, der kan forbedres, som man ikke har været opmærksom på. Jeg var selv for nylig i en besætning, hvor man gjorde meget ud af råmælkshåndteringen. Men framalkningsspanden til råmælk var beskidt, og håndteringen af kalve, der ikke ville drikke, foregik med en gødningsforurenet hånd ind i kalvens mund. Og så var indsatsen i forhold til råmælkshåndteringen jo spildt. Men det kan være svært selv at få øje på den slags fejl, fordi det netop er rutiner. Så brug de obligatoriske besøg til reelle forbedringer og tjek af de daglige rutiner. Det gælder i øvrigt hvad enten det drejer sig om dyrevelfærd eller smittebeskyttelse”, lyder det fra Lars Pedersen.

Relaterede links:

Ny bekendtgørelse om sundhedsrådgivning

Gode værktøjer

 Artiklen har været bragt i kvægNYT nr. 22 – 2016

Sidst bekræftet: 19-11-2018 Oprettet: 02-12-2016 Revideret: 02-12-2016

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Kirsten Foss Marstal

Fagkommunikation


Af samme forfatter

24.-25.02.2020: Kvægkongres 2020
Kom med til kvægbranchens største faglige begivenhed den 24.-25. februar 2020
15.01.20
Kvægkongresprogrammet er på trapperne
Vi håber, du vil give dig tid til at dykke ned i det og lade dig friste af de mange spændende foredrag og debatter.
10.01.20
Velkommen til et år med klima, økonomi og den gode fortælling i kvægbruget
Formand Christian Lund og sektordirektør Ida Storm ønsker godt nytår med et par korte bud på, hvad de forventer, 2020 vil b...
10.01.20
Video: Sådan udtager du prøve til genomisk test
Det er nemt at bestille og udtage prøver til genomisk test. Se hvordan i denne video.
18.12.19