Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 14-10-2018

KvægInfo - 1912

Oprettet: 14-10-2008

Børscorer og behandlinger for børbetændelser i NySR

På tværs af børscorede køer i NySR besætninger fandt vi ingen tydelig sammenhæng mellem børscore og reproduktionsevne. Heller ikke når børscoren kombineredes med information om behandling fandtes nogen sammenhæng med reproduktionsevne. Hvorvidt der er en sådan sammenhæng i den enkelte besætning er ikke analyseret. På basis af resultaterne i denne analyse konkluderer vi, at de hidtil registrerede børscorer ikke er velegnede til at sammenligne besætninger mht. reproduktionsevne. Mulige forklaringer bliver diskuteret i artiklen.

Klinisk undersøgelse af nykælvere udføres af besætningsdyrlæger i bl.a. NySR-besætninger som en fast rutineopgave i sundhedsrådgivningsaftalen. Den kliniske undersøgelse inkluderer scoring af koens børflåd på en skala fra 0-9. Denne KvægInfo er et delelement i afrapporteringen fra Dansk Kvæg projektet: "Udvikling af rådgivningskoncept til reproduktionsmanagement" i 2008, hvor man fra centralt hold har ønsket at se nærmere på konsekvenser af børscorer hos nykælverne på den efterfølgende reproduktionsevne.

Opgørelse baseret på kælvninger i 132 NySR-besætninger
Data stammer fra 132 NySR-besætninger i kalenderåret 2007. I alt kælvede 25.539 køer i perioden i disse besætninger. Datamateriale inkluderet i denne opgørelse omfatter de kælvninger, hvor børscoren var udført 5 til 20 dage efter kælvning, hvor køerne, hvis påbegyndt, var blevet inseminerede og, hvor køernes videre skæbne på opgørelsestidspunktet var kendt (afgang, kælvning eller positiv drægtighedsdiagnose). I alt opfyldte 15.772 kælvninger disse kriterier.

Børscore og børbetændelse
Nul på børscore-skalaen repræsenterer "ringe mængde glasklar, lugtfri flåd", mens 9 er "store mængder gulbrunt stinkende flåd" (Anonym, 2006). I nærværende opgørelse valgte vi at gruppere børscorerne i 3 hovedgrupper, som vi antog klinisk ville svare til henholdsvis normalt børflåd (børscore 0-4), børbetændelsesflåd uden generel sygdomspåvirkning (børscore 5-6) og børbetændelseflåd forbundet med generel sygdomspåvirkning såsom feber og nedsat ædelyst hos køerne (børscore 7-9).

Tabel 1. Fordeling af børscorer og registrerede behandlinger for henholdsvis tidlig1 og sen2 børbetændelse blandt 15.772 kælvninger i 132 NySR besætninger i 2007.

Børscore 5-20 dage efter kælvning

Antal kælvninger
i alt

Antal køer (% køer) med registreret behandling for

Ingen behandling

Tidlig børbetændelse1

Sen børbetændelse2

Både tidlig og sen børbetændelse

0 - 4

13.729

13.069 (95,2)

559 (4,1)

85 (0,6)

16 (0,1)

5 - 6

1.350

403 (29,9)

897 (66,4)

12 (0,9)

38 (2,8)

7 - 9

693

115 (16,6)

544 (78,5)

3 (0,4)

31 (4,5)

1 Definition af tidlig børbetændelse: Registreret behandling for børbetændelse eller brunstmangel 0-21 dage efter kælvning.
2 Definition af sen børbetændelse: Registreret behandling for børbetændelse 21-200 dage efter kælvning.

Af tabel 1 fremgår det, at andelen af køer behandlet for tidlig børbetændelse eller både tidlig og sen børbetændelse steg ved stigende børscore, hvilket var forventet, idet scoren på scoretidspunktet er tænkt som et udtryk for graden af børbetændelse. Dog blev ca. 26 % af behandlingerne for tidlig børbetændelse udført mindst 1 dag før børscoren. Af de resterende tidlige børbetændelsesbehandlinger blev 65 % udført samme dag som børscoren og 9 % mindst 1 dag senere end børscoren.

Børscorers betydning for påbegyndelse af et nyt reproduktionsforløb
Data viste umiddelbart, at ved stigende børscore ville færre køer blive insemineret efter kælvning og flere ville blive udsat til slagtning eller destruktion jf. Tabel 2.

Tabel 2. Procent påbegyndte1 og % afgang2 til slagtning eller destruktion inden for børscoregrupperne 0-4, 5-6 og 7-9 for 15.772 kælvninger i 132 NySR besætninger i 2007.

Børscore 5-20 dage efter kælvning

Antal kælvninger i alt

% påbegyndte1

% afgang2

0-4

13.729

86,8

24,7

5-6

1.350

81,6

31,6

7-9

693

77,5

36,7

1 Definition af % påbegyndte: Andel dyr insemineret minimum engang efter kælvning.
2 Definition af % afgang: Andel dyr afgået til slagtning eller destruktion (død, aflivet) på et tidspunkt efter kælvningen i 2007.

Procent påbegyndte og % afgang varierede imidlertid inden for børscoregruppe afhængig af evt. behandling for børbetændelse jf. Figur 1. Ingen behandling resulterede i faldende % påbegyndte og stigende % udsatte ved stigende børscore. Behandling for tidlig, sen eller både tidlig og sen børbetændelse var ikke helt så systematiske i deres virkning, hvilket bl.a. kan være forårsaget af varierende behandlingssucces eller det forhold, at gruppestørrelsen for køer behandlet mod henholdsvis sen og både tidlig og sen børbetændelse var relativt lille (se Tabel 1).


Figur 1. Procent påbegyndte og % afgået ud af 15.772 kælvninger i 132 NySR besætninger i 2007 fordelt på behandlinger for børbetændelse indenfor børscoregrupperne 0-4, 5-6 og 7-9.

Børscorers betydning for reproduktionsevne
Antal dage fra kælvning til første inseminering steg ved stigende børscore, mens % drægtige ved første inseminering var højest for den første børscoregruppe (børscore 0-4) og lavest for den anden børscoregruppe (børscore 5-6) jf. Tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig antal dage fra kælvning til 1. inseminering og % drægtige ved 1. insemination inden for børscoregrupperne 0-4, 5-6 og 7-9 for 13.554 påbegyndte køer efter kælvning i 132 NySR besætninger i 2007.

Børscore 5-20 dage efter kælvning

Påbegyndte køer efter kælvning i alt

Dage fra kælvning til
1. inseminering

% drægtige ved
1. inseminering

0-4

11.915

78,3

43,8

5-6

1.102

86,5

33,6

7-9

537

88,9

38,9

Ved opdeling af køerne indenfor børscoregrupper på behandling for børbetændelse (se Figur 2), var det køer behandlet for henholdsvis sen børbetændelse og både tidlig og sen børbetændelse, som trak gruppegennemsnittet op på dage fra kælvning til 1. inseminering. Procent drægtige ved 1. insemination var derimod lavest for alle behandlinger i anden scoregruppe sammenlignet med behandlinger inden for de øvrige scoregrupper.


Figur 2. Dage fra kælvning til 1. inseminering og % drægtige ved 1. inseminering af 13.554 påbegyndte køer efter kælvning i 132 NySR besætninger i 2007 fordelt på behandlinger for børbetændelse indenfor børscoregrupperne 0-4, 5-6 og 7-9.


Datagrundlaget halter
Vi er endnu tidligt på færde, hvad angår opgørelser på NySR besætninger, da antal besætninger og antal dyr, som har været i ordningen i en længere periode er relativt få. Imidlertid vanskeliggøres analyser af sammenhænge mellem børscore, børbetændelser og reproduktionsnøgletal i høj grad af manglende kontrolgrupper, standardiserede beslutnings- og behandlingsprotokoller og kalibrering af dyrlægernes børscoreniveauer. Af resultaterne i nærværende opgørelse fremgår det, at der inden for alle tre børscoregrupper både var køer, som blev, og køer, som ikke blev behandlet for børbetændelse. Køerne, som ikke blev behandlet anser vi imidlertid ikke for egnede kontroldyr, fordi de sandsynligvis ikke klinisk repræsenterer de dyr, man efter en helhedsvurdering besluttede at behandle i praksis.

Nyere undersøgelser ved Københavns Universitet har vist, at flere personers børscore af samme børflåd kan variere (Nielsen et al., 2008; Kristensen et al., 2008). Samme studier beskriver også, at der i praksis ikke eksisterer en reel standard for behandlingsudløsende børscoreniveauer og, at sygdomsregistreringen ikke er præcis, eksempelvis sker det, at børbetændelse registreres som tilbageholdt efterbyrd. Havde disse studier også set på, hvilke medicinske behandlinger dyrlægerne anvender, ville de være nået frem til mange forskellige kombinationer af præparater og applikationer.

Hvad kan børscoren bruges til?
Børscoren i NySR tjener et godt formål som redskab til at finde køer med børbetændelse i besætningerne. Inden for besætning og dyrlæge har den sandsynligvis en større værdi end her, hvor vi ser på tværs af både besætninger og dyrlæger. Det er muligt, at børscoren har en værdi med henblik på udpegning af køer med forhøjet risiko for at få nedsat reproduktionsevne. Vi kan imidlertid p.t. ikke regne den reelle konsekvens af børscore ud på landsplan, fordi datagrundlaget er usikkert og, størrelsen af behandlingseffekten er uvis.

Litteratur
Anonym, 2006. Ny-Sundhedsrådgivning. Vejledning og dokumentation til "Indberetningsskema for kliniske registreringer". Pp. 18.
Kristensen, E., D. B. Nielsen, L. N. Jensen, M. Vaarst, C. Enevoldsen.
2008. Case study. A mixed methods inquiry into the validity of data. Acta Vet. Scand. 55:30.
Nielsen, D., L. Jensen, R. Jespersen, C. Enevoldsen. 2008. Use and abuse of a uterine scoring system in clinical practice. Proceedings of XXVth Jubilee World Buiatrics Congress, July 6-11 2008, Budapest, Hungary. P. 152.

Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved Direktoratet for FødevareErhverv har deltaget i finansieringen af denne publikation.

Sidst bekræftet: 26-04-2016 Oprettet: 14-10-2008 Revideret: 14-10-2008

Forfatter

Kvæg
Søs Ancker

Søren Østergaard

Karen Helle Sloth

Konsulent

Marlene Trinderup

AgroTech


Søs Ancker

Af samme forfatter

Fravænning af kalve baseret på kraftfoderoptagelse
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
17.10.19
Hold kalven varm så energien går til tilvækst
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener,...
16.10.19
Strø dig til mindre lungebetændelse
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
14.10.19
Minimal bakteriemængde i råmælken forbedrer kalvens immunstatus
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling af råmælken kan være en del af løsningen, ...
03.10.19
Giv kalven råmælk hurtigst muligt efter fødslen
Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter ...
01.10.19