Oprettet: 15-11-2013

Viden om kodødelighed skal give resultater

Uddannelsen af 14 dødelighedsspecialister sætter fokus på at analysere sig frem til den rette årsag til høj dødelighed på den enkelte bedrift.

Der er et ordsprog, der siger, at hvis du fejler at forberede, så forbereder du at fejle. Og heri kan svaret på, hvorfor det er så svært at få bugt med dødeligheden på nogle bedrifter, godt ligge. I hvert fald hvis du spørger specialdyrlægerne Esben Jakobsen og Erling Kristensen, der står i spidsen for uddannelsen af 14 DLBR-konsulenter, der skal blive specialister i at knække den forhøjede dødelighed.

”Rådgiverne er erfarne, og de er blevet vante til at skulle give svar og gerne hurtige svar. Ikke mindst i en tid hvor de i særlig grad føler ansvar for at skabe hurtig værdi for det timeforbrug, landmanden betaler for. Der er dog i meget høj grad behov for at stille spørgsmål – mange spørgsmål – inden løsningsmodellerne kastes på bordet. Når opgaven er forhøjet dødelighed er der oftest tale om komplekse problemstillinger, der forudsætter et stort grundlæggende arbejde – og analyse – før handlingsplaner overhovedet giver mening. Selv om det kan virke harmløst, så kan det forstyrre hele processen, hvis en rådgiver deler for rundhåndet ud af sine – i øvrigt velmente – standardråd om dette og hint,” forklarer Esben Jakobsen.

Hans erfaring stammer fra et projekt i 2012, hvor de to specialdyrlæger kortlagde årsagerne til den forhøjede dødelighed. Samtidig kan landmanden have en forudindtaget holdning til, hvad dyrene dør af, som det kan være svært, som rådgiver, for alvor at sætte spørgsmålstegn ved.

”Der er ofte mange små ændringer, man kan foretage på en bedrift. Og det springer vores rådgivere ofte for hurtigt til at foreslå, for landmanden vil jo gerne have en handlekraftig rådgiver. Men vi skal huske at analysere situationen til bunds og stille os selv spørgsmålet: Dør koen af, at dette forhold på bedriften ikke følger forskriften? For hvis den ikke gør det, skal vores specialister ikke fokusere på det, når de skal sænke dødeligheden,” siger Esben Jakobsen.

Motivation og proces
Kursisterne er nu halvt igennem uddannelsen, som afsluttes ultimo 2014. De er blevet undervist i analyse af datamateriale, klovlidelser, overgang til laktation og fodringsbaserede problemer. Men tilbage står to væsentlige områder.

”Vores analyse sidste år viste, at tre faktorer skal være til stede hos landmand, kvægbrugskonsulent og dyrlæge, for at dødeligheden på besætningen falder: Faglig viden, motivation og så ansvar for, at processen bliver fastholdt, indtil der foreligger resultater. Motivation og procesansvar er svært, for det har hverken kvægbrugskonsulenter eller dyrlæger lært på Landbohøjskolen, så det vil vi arbejde med i sidste halvdel af uddannelsen,” forklarer Esben Jakobsen og Erling Kristensen.

Kompetencer på din bedrift
Men hvad kan man gøre som landmand, hvis man gerne vil sænke dødeligheden, men ikke aner hvordan? Ifølge de to specialdyrlæger er det først og fremmest landmandens ansvar at sørge for, at de nødvendige kompetencer er til stede i teamet omkring bedriften.

”Den faglige viden skal være til stede. Og så skal der være én, der tager ansvar for, at I holder fast, indtil I har nået jeres mål. Samtidig skal I finde ud af, hvad der motiverer jer til at sænke dødeligheden og så fokusere på det,” lyder rådet.

Og så er systematik en afgørende faktor hos både landmand og rådgiver, hvis bedriftens dødelighedskurve skal knækkes.

”Landmanden skal evne at gøre det samme igen og igen på samme måde. Det er dér, resultaterne ligger. Og det gælder også for rådgiverens vedkommende. Hver eneste besætning skal analyseres, der skal vurderes data og vurderes køer igen og igen, indtil målet er nået, og køerne holder op med at dø,” slår Esben Jakobsen fast.

 

 

Kommende specialister i dødelighed

Kristina Krogh Jensen, LandboNord

Jens Melgaard, LandboNord

Knud Jensen, LandboNord

Mette Fjordside, Heden og Fjorden

Bendt Bendtsen, Heden og Fjorden

Dorte Lyngby Larsen, Heden og Fjorden

Ulla Hansen, Centrovice

Marianne Dyreholt, Gefion

John Erik Jørgensen, Syddansk Kvæg

Søren Knudsen, Syddansk Kvæg

Bettina Hansen, Syddansk Kvæg

Gitte Wittorff, Bornholms Landbrug

Bodil Mellerup, Landbo Limfjord

Claus Larsen, Agri Nord

 

Læs også:

Kodødeligheden er nu under fem pct.

Pas på stor spredning i huld

Brev om dødelighed

 

Artiklen har været bragt i Kvæg nyt nr. 21 - 2013

Sidst bekræftet: 15-11-2013 Oprettet: 15-11-2013 Revideret: 15-11-2013

Forfatter

Kvæg
Kommunikationskonsulent

Lone Sylvest Søgaard

Fagkommunikation


Af samme forfatter

Kvægnyt nr. 6 - 2020
Beskyt din bedrift mod coronavirus; Det skal du overveje, før du gødsker kløvergræs til slet; Det kan blive dyrt at spare p...
20.03.20
Muligheder for digital efteruddannelse
Er du rådgiver med tid til overs pga. aflyste landmandsbesøg? Så er det måske nu, du skal orientere dig i SEGES’ univers fo...
16.03.20
Det står sløjt til med kalvens immunforsvar
I hele 77 pct. af besætningerne i en dansk undersøgelse fra 2019 havde kalvene et lavere indhold af immunglobuliner i blo...
06.03.20
Kvægkongres: Ko og kalv sammen giver glæde og udfordringer
Det er ikke nemt at have ko og kalv sammen, og det koster på bundlinjen. Men det gør Gert Lassen glad, og så håber han på h...
06.03.20
Kvægkongres: Smittebeskyttelse - Træk forværket tilbage og køb en ekstra vandkop
Bygningskonsulent Robert Pedersen gav en række konkrete tips i indlægget Smittebeskyttelse i nye og eksisterende stalde.
06.03.20