Feedback Form

Bemærk: Dokumentet er arkiveret, udløbet 15-05-2019

  

Oprettet: 15-05-2017

Sammenhængen mellem dyrevelfærd, mælkekvalitet og efficiens hos danske mælkeproducenter

Note vedr. speciale med titlen: The Relationship between Animal Health and Milk Quality and the Efficiency of Danish Dairy Farms - A Stochastic Distance Function Approach

  Forfattere til speciale og note er Anna Plum, cand.oecon.agro og Christine Windfeld,
  cand.oecon.agro, Københavns Universitet

Noten præsenterer kort resultaterne fra et speciale lavet i samarbejde med SEGES. Specialet omhandler, hvor stor en indflydelse antallet af sygdomme og mælkekvalitet har på de danske mælkeproducenters tekniske efficiens.

 

Resultater

Resultaterne fra analysen viser, at danske mælkeproducenter generelt er meget efficiente, og at den tekniske efficiens har været stigende i perioden fra 2011 til 2015. I 2015 havde 94% af de analyserede bedrifter en teknisk efficiens over 90%. Den høje efficiens kan være en konsekvens af, at mælkeproducenterne har været under pres og har ”løbet lidt hurtigere for at overleve.

 

Analysen viser, at de danske mælkeproducenter ikke er 100 pct. efficiente, hvorfor der stadig er plads til forbedring rundt omkring de danske mælkebedrifter. Efficiensniveauet kan påvirkes ved at vælge de mest produktive produktionsfaktorer som eks. valg af kvægrace eller malkesystem, men også ved at sørge for at levere den højst mulige mælkekvalitet og ved at holde antallet af sygdomme i besætningen nede.

 

Analysen fokuserer på, hvorvidt mælkekvalitet og antallet af sygdomme i en besætning gør en forskel for bedriftens efficiensniveau. Generelt leverer de fleste danske bedrifter meget høj mælkekvalitet (målt celletal, kimtal og sporer), og analysen viser også, at de høje kvalitetsniveauer er positive for efficiensen. Det samme kan siges om antallet af sygdomme (yverlidelser og reproduktionssygdomme), hvor flere tilfælde af sygdomme i besætningen vil føre til lavere efficiens. Disse effekter er som forventede, men samtidig viser analysen også, at der er meget små gevinster for de danske mælkeproducenter ved at forbedre både mælkekvaliteten og niveauet af sygdomme i besætningen. Dette kan hænge sammen med, at man mange af de danske bedrifter allerede formår at inkludere sunde rutiner i det daglige arbejde, der fører til få sygdomme og god mælkekvalitet.

En anden ting, som blev belyst i analysen, var, hvordan produktionsfaktorer såsom valg af malkesystem og race kan påvirke, hvor produktiv en mælkeproducent er. Analysen viser, at det er mindre produktivt at have malkerobotter (AMS) end andre malkesystemer, såsom sildeben. At AMS er et mindre produktivt malkesystem betyder, at AMS kræver flere ressourcer end andre systemer for at producere den samme mængde udbytte. Dette kan hænge sammen med, at AMS er investeringstungt og kræver godt management for at holde daglige omkostninger til vedligehold nede. 

 

I forhold til valget af kvægrace viser analysen, at jerseykøer er langt mere produktive end stor race. Dette kan hænge sammen med, at jerseykøer kræver færre ressourcer som eksempelvis foder for at producere det samme som stor race. Dette indikerer, at det lavere inputniveau sammen med den højere fedt- og proteinprocent kan kompensere for det lavere antal kg mælk, som jerseykøerne producerer.

 

Efficiens og Produktivitet

Teknisk efficiens

Teknisk efficiens handler om, hvor teknisk god man er til at producere. En producent er teknisk efficient, når den maximale mængde output produceres fra den minimale mængde input. Efficiens er et udtryk for, hvor god man er til at omsætte input (f.eks. foder) til mælk.

Eksempel: en landmand køber 100 poser foder hjem til brug i produktionen, hvorfor input i

hans regnskab svarer til værdien af 100 poser foder. Landmanden er en smule sløset, når han fodrer, han spilder hele tiden lidt foder, hvilket betyder, at han ikke formår at omsætte alt det foder, som han har købt, til mælk. Han er derfor ikke 100 pct. teknisk efficient, da hans mælkeproduktion kun afspejler et forbrug 95 poser foder. Han har købt 5 poser foder, som ikke har genereret noget udbytte.

 

Økonomisk efficiens

Økonomisk efficiens handler om, hvor god man er til at tjene penge. I modsætning til teknisk efficiens er prisen de forskellige inputs og outputs vigtig. Når man måler på økonomisk efficiens, kigger man på, hvor god landmanden er til at anvende den billigste sammensætning af input (f.eks. forskellige typer af foder), og hvor god han er til at sælge til enj pris.

 

Eksempel: en landmand kan vælge mellem at købe grovfoder eller almindeligt foder. Grovfoderet er 5 gange dyrere end det almindelige foder. En enhed grovfoder producerer 20 kg mælk, mens en enhed almindeligt foder producerer 5 kg mælk. Landmanden har hørt, at grovfoder er bedst for køerne, derfor køber han grovfoder. Landmanden er rigtig dygtig og spilder derfor ikke noget foder, mens han fodrer, hvorfor han er teknisk efficient, uanset hvilken slags foder han bruger. Hans valg af foder er dog ikke optimalt, da han bruger flere penge at producere 20 kg mælk end han ville, hvis han brugte det almindelige foder, han er ikke økonomisk efficient.

 

Effektivitet

Forklaret i hovedtræk handler efficiens om, hvor godt noget er udført, mens effektivitet handler om, hvor brugbart noget er.

 

Eksempel: en bil er et effektivt transportmiddel, da den kan flytte folk over store afstande, men den behøver ikke være det mest efficiente transportmiddel pga. den benzinmængde, den skal bruge.

 

Produktivitet 

Produktivitet relaterer sig til mængder. Et firma oplever en produktivitetsstigning, når det udvider sin produktion. Dette kan enten gøres ved at udvide staldene, købe flere køer, købe flere hektar jord osv. En anden måde at øge produktiviteten kan være gennem bedre efficiens, hvor landmanden ikke øger mængden af input, men bare bliver bedre til at udnytte den samme mængde, som han altid har brugt. Han bliver f.eks. bedre til ikke at spilde foder, når han fodrer.

 

Da produktivitet ikke er det samme som efficiens, kan man ud fra et firmas produktivitet ikke se, om det samtidig er efficient eller ej. En virksomheds produktivitet kan således godt stige med 2 % et år, men hvis tilsvarende firmaer stadig har en samlet større produktivitet med samme mængde input, vil firmaet således ikke være efficient.

 

Data og Metode

Analysen er baseret data fra 2011 til 2015 fra regnskabs- og kvægdatabasen fra SEGES. Analysen blev udført ved brug af en produktionsøkonometrisk metode.

 

Det blev undersøgt, hvorvidt forskellige faktorer har en betydning for efficiensen 1810 af de danske mælkebedrifter. Undersøgelsen inkluderede fuldtidsbedrifter med en besætning over 49 malkekøer.

 

Der blev brugt en model, der gjorde det muligt at analysere flere inputs og outputs samt variable, der kunne have indflydelse produktionsprocessen. Disse variable inkluderede antallet af yverlidelser, klovlidelser og reproduktionssygdomme per ko og faktorer for mælkekvaliteten for at se, om disse kunne have en effekt landmandens efficiens.

 

Du kan læse hele specialet her

Sidst bekræftet: 15-05-2017 Oprettet: 15-05-2017 Revideret: 15-05-2017

Kontakt

Jannik Toft Andersen

Forfatter

Økonomi & Virksomhedsledelse